Rekord mange spædekalve sendes på udmarvende langfart

Stadig flere spædekalve sendes på lange transporter ud af Danmark, fremgår det af rapporten Lange transporter af kalve, som Dyrenes Beskyttelse offentliggør i dag. I 2021 blev 40.546 kalve sendt på ture ud af landet af over otte timers varighed. Det er 60 procent flere end i 2016. Det viser tal fra Eksportportalen. Tallene er for kvæg på under seks måneder, men stikprøver viser, at så godt som alle kalvene – 99 procent - er under otte uger gamle på afsendelsestidspunktet. De mange lange transporter af helt unge kalve får Dyrenes Beskyttelse til at råbe politikerne op.

- Det er helt unødvendigt at udsætte spæde kalve for disse lange og udmarvende ture. Og tallene viser, at det går ud over stadig flere dyr. Fødevareministeren bør hurtigst muligt forbyde det helt, siger Britta Riis direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Problemet med de lange transporter er, at de helt spæde kalve ikke ved egen hjælp kan sikre sig vand eller mælk under en lastbiltransport. Og Dyrenes Beskyttelse har gennem aktindsigter og videooptagelser af kalvetransporterne dokumenteret, at der slet ikke tages hånd om kalvene og deres behov på turen. 

- Selv de nuværende og utilstrækkelige minimumskrav til beskyttelse af kalvene overholdes ikke. Et forbud mod lange transporter af danske spædekalve er det eneste rigtige, og landbruget bør være i stand til selv at fede deres tyrekalve op herhjemme, siger Britta Riis.

Transporten af kalve er som udgangspunkt underlagt EU's transportforordning. De enkelte medlemslande har dog mulighed for at forbyde transporter af udvalgte dyregrupper, som af særlige grunde vurderes ikke at være egnet til transport. Danmark har i forvejen et særligt forbud mod lange transporter af søer, som har haft et langt og opslidende liv, hvor de har født mange, store kuld pattegrise. I Sverige er der en brancheaftale om slet ikke at eksportere unge, ikke fravænnede kalve.   

Ingen tid til fodring af dyr
De nuværende regler beskytter de sårbare kalve dårligt og er for lette at omgå. Dyrenes Beskyttelses aktindsigter i transportlogbøger afslører, at forordningens minimumskrav om en drikkepause på en time i praksis udvandes ved at lægge pausen samtidig med chaufførernes lovpligtige køre/hviletidspause. Da chaufføren ikke må arbejde i sin pause, er der reelt ingen tid til at tage sig af de flere end 200 kalve, der typisk er i lastvognene. Det er i direkte i modstrid med Justitsministeriets vejledning til loven, der foreskriver, at det under opsyn skal sikres, at alle dyr får vand og om nødvendigt foder på turen. Samtidig holdes pausen for tidligt, så kalvene har lange ture foran sig efterfølgende.

Videooptagelser af en transport af danske spædekalve til Holland i 2021 viste da også, at chaufføren slet ikke var inde hos kalvene, men blot kiggede kortvarigt ind i lastbilen. Chaufføren tændte efter eget udsagn for ventiler med vand, som ellers var slukket på resten af turen. Men det hjælper næppe de tørstige kalve.

For godt nok er de hollandske transportfirmaers lastbiler udstyret med vandventiler beklædt med et særligt gummiovertræk. Men spæde kalve skal bruge god tid på at vænne sig til en ny drikkeanordning. Derfor er det yderst tvivlsomt, om kalvene kan slukke tørsten med ventilerne, vurderer Dyrenes Beskyttelse.

- Vi har ikke kunne finde nogen dokumentation for at spæde kalve rent faktisk er i stand til at drikke af disse vandventiler under transport, siger Ditte Erichsen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse og master i vurdering af husdyrvelfærd

Fødevarestyrelsen ligger heller ikke inde med dokumentation for, at kalvene kan drikke af ventilerne. Det fremgår af et svar til Folketinget fra fødevareministeren.

Det står ikke bedre til med muligheden for at fodre kalvene med mælk på lastbiler. EU’s Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som yder videnskabelig rådgivning vedrørende bl.a. dyrs sundhed og velfærd, beskriver det som ”teknisk umuligt at fodre kalve ombord på et køretøj med mælk eller mælkeerstatning”.