De 17 Golden Retrievere, der blev reddet fra et dødsbo, var i meget forskellig foderstand. Særligt hunhundene Jacky og Darlene var så tynde, at det var et spørgsmål om tid, før de ville være døde af underernæring.

- Da vi fik hundene ind, kunne vi hurtigt se, at det var kritisk med Jacky og Darlene. Darlene vejede 13,8 kg og Jacky vejede 13,9 kg, da vi fik dem ind. En voksen Golden Retriever tæve skal veje mellem 25-30 kg, så de vejede omkring halvdelen af, hvad de burde. Så vi er virkelig glade for, at de blev opdaget i tide, da de ellers ikke havde overlevet, fortæller Birgit Karlsen, internatleder på Brande Internat.

Da dyrlægen tjekkede de to hunde, kunne det ses på tænderne, at de havde forsøgt at spise grus. Der var også grus i deres afføring, så hundene har sandsynligvis forsøgt at spise det eneste, de kunne komme til i den tid, de har gået alene.

Blev fodret en spiseske ad gangen

Når en hund er så undervægtig, er det vigtigt, at den bliver fodret korrekt, så dens krop kan følge med den øgede mængde foder og den ikke får dårlig mave.

- Selvom man har enormt meget lyst til at stille en stor skål mad foran hundene, så er det vigtigt, at man ikke gør det. Hvis vi bare havde fodret løs på dem, så var deres organer blevet overbelastet og havde taget skade. Derfor startede vi med at give dem et par spiseskefulde opblødt skånekost ad gangen, indtil vi så, at deres afføring så fin ud igen, forklarer Birgit Karlsen.

Da Jacky og Darlenes maver havde taget godt imod skånekosten, begyndte internatet langsomt at øge mængden af foder. I dag er de begyndt at få normalt foder, med et lille tilskud af vådfoder med ekstra kalorier i. Heldigvis har de strikse foderplaner hjulpet, og Jacky vejer nu 22,5 kg og Darlene vejer 22,1 kg.

Fandt støtte i hinanden

Ud af alle 17 Golden Retrievere var det Jacky, som var den mest utrygge. Hun fik dog støtte fra Darlene, da de to hunde havde gået isoleret i længere tid og derfor var meget trygge ved hinanden. Til trods for dette var de stadig blide og opsøgende, da de kom til Brande Internat.

- Alle hundene gik hele tiden med noget i munden, fordi det giver retrievere tryghed. Jacky var den mest tilbageholdende og forsigtige af dem alle sammen, men hun fik lov til at gå sammen med Darlene, fordi det gav hende tryghed og mod til at turde flere ting. Da de skulle ud i løbegården første gang, turde Jacky ikke gå ud, men med Darlene som støtte fandt hun alligevel modet til at komme ud til os i gården, hvilket var virkelig rørende, fortæller Birgit Karlsen og fortsætter:

-  De er virkelig rolige, milde og nysgerrige og det er tydeligt at se, at de er blevet passet og plejet, før de kom til os. De går pænt i snor og er gode med alle mennesker og andre hunde. Selvom det er hårdt at se hunde så tynde og afkræftede, så har det været en fornøjelse at være sammen med Jacky og Darlene og se dem vokse både i vægt og selvtillid, afslutter Birgit Karlsen.