For godt et år siden blev Max overdraget til Fyns Internat efter at have siddet lænket i mere end en måned udenfor. I dag er han aldrig alene.
Max var en toårig schæferhund, da han kom til Fyns Internat. Ejerne var taget på ferie, men havde efterladt Max lænket udenfor i blæst og kulde. En bekendt blev bedt om at fodre Max én gang om dagen, men heldigvis tog denne person affære og fik reddet Max fra lænkerne.
Da Max kom til Fyns Internat, vejede han kun 28 kg, hvor en han-schæfer normalt bør veje op mod 40 kg. Da internatet delte hans historie på Facebook, tog han følgerne med storm. Over en kvart million læste historien om Max’s fortid, og deriblandt var Henrik og Lill.
”Vi havde kigget på en række annoncer, før vi stødte på Max. Vi ledte specifikt efter en internathund, og havde allerede en anden schæfer fra Brande Internat. Vi vil gerne se, hvor meget vi kan få ud af den slags hunde, fordi for os betyder det meget, at vi kan tilbyde dem, der har det svært, et godt liv. Alle har ret til en ”second chance”, siger Henrik og Lill Wallström, Max’s nuværende ejere.
En hund med autistiske træk
Med en uvis baggrund, var Max en svær hund at formidle. Han sad længe på internat, fordi det var usikkert, hvad der kunne gemme sig i ”Pandoras æske”, som internatleder på Fyns Internat, Lene Frahm, kaldte det. Men det skræmte ikke Henrik og Lill væk. Tværtimod:
”Vi havde fået at vide på forhånd, at han var en stor mundfuld, så vi skulle tilsidesætte en hel del for hundens skyld Men det gjorde vi med glæde, fordi vi selv har valgt det her projekt. Derfor rydder vi vores kalendere, når vi får en ny hund hjem. Vi giver afkald på alt det, vi kan, for at imødekomme hundens behov – ellers får vi ikke en god hund i det lange løb,” fortæller Henrik Wallström.
Henrik og Lill synes endnu ikke at have oplevet noget foruroligende med Max’s adfærd på trods af, at hans baggrund er forholdsvis uvis. Men det er tydeligt, at han har manglet faste rammer og rutiner i sin forrige tilværelse:
”Han er lidt som en autist. Han har sine meget faste rutiner, og jeg tror, det er noget, han virkelig har manglet. Det finder han tryghed i, og han vågner f.eks. hver morgen på samme tidspunkt,” fortæller Lill Wallström.
Positiv træning gav pote
Henrik har trænet hunde i flyvevåbnet og har god erfaring med positiv træning, hvor godbidder og ros er i centrum:
”Det handler om positiv forstærkning og tålmodighed. Vi træner hver dag, men det er bitte små hverdagsting, så han ikke føler det som træning. Det er først nu, efter et år, at vi f.eks er begyndt at øve dæk-øvelser. Vi har ikke travlt, og det er vigtigt, at hunden er med og synes, det er sjovt,” siger Henrik Wallström.
Med daglig træning, hvor godbidder har en stor rolle, er det nødvendigt med en hund, der har masser af appetit. Og det har Max i den grad. Han vejer nu 36 kg.
”Han spiser sin mad meget hurtigt, og det tyder på, at han før har oplevet sult. Derfor er det vigtigt for os, at han ikke tror, vi vil tage maden fra ham. Han får altid lov til at spise i fred og ro,” siger Henrik Wallström og afslutter:
”Vi er trolig glade for, at vi blev de heldige ejere af Max. Pandoras æske lukkede hans indre ud, og har vist os en enormt social, kontaktsøgende og glad selvskabspapegøje. Max bliver ikke vores sidste hund med udfordringer.”
