Dyrenes Beskyttelse modtager hvert år flere hundrede killinger, som er moderløse og ikke kan spise selv. Disse killinger skal flaskes op af mennesker, og for at internaterne kan det, får de hjælp af frivillige plejefamilier. Mød Kicki, som er en af dem.
Dyrenes Beskyttelse oplever sommer efter sommer, at antallet af svigtede katte og killinger stiger. I 2017 startede projektet med flaskekillinger op, da det ikke var muligt at redde de mange killinger, der kom ind uden mor, hvis ikke de kunne flaskes op af mennesker. I dag er Fyns, Roskilde, Nordjylland, Brande og Dansk Dyreværn Århus med i projektet.
Projektet køres som et samarbejde mellem internaterne og folk, der melder sig som frivillige flaskeplejefamilier. I 2022 har de frivillige i samarbejde med Dyrenes Beskyttelses internater flasket 885 killinger op, som ellers ikke havde overlevet. En af dem, der i 2020 plejede de små killinger, er Kicki. Siden 2019 har Kicki og hendes familie dedikeret al deres fritid til at hjælpe killingerne.
Et projekt for hele familien
For Kicki startede projektet med flaskekillinger i 2019, da hendes datter fortalte, at hun havde set, at Nordjyllands Internat søgte plejefamilier. Hun overtalte sin mor til, at de skulle tage til introaften om projektet, hvor hele familien inklusive lillebror på 15 år endte med at tage af sted. Herfra var der ingen tvivl for familien: De skulle være plejefamilie.
- Ingen af os var efterfølgende i tvivl. Vi var alle 3 enige om, at det måtte vi bare gøre, og at det ville være den perfekte opgave for os som familie. Vi underskrev derfor kontrakt samme aften, og så var vi i gang. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg den dag i dag er ked af, at vi ikke startede tidligere, fortæller Kicki.
Kicki troede egentlig ikke, hun var et ”kattemenneske”, men i dag fortæller hun selv, at det ikke ville være urealistisk, at hun kunne bo alene med alle sine katte og virkelig elske det.
- Det bedste ved at være plejefamilie er først og fremmest den fælles opgave og interesse i at få noget til at lykkes. Der er ingen tvivl om, at det er meget lærerigt, både fysisk og psykisk. Jeg ser mine børn udvikle sig gennem hver killing/kuld, vi har haft, og det er virkelig drivkraften. Vi elsker hver en killing, der kommer til os, og de bliver alle behandlet, som var det vores egen, velvidende at de på et senere tidspunkt skal videre til deres egen ”forever familie”.
Når det ikke lykkes, så gør det rigtig ondt
Desværre er det ikke alle flaskekillinger, der kan reddes. Nogle af dem kommer med så mange skavanker på grund deres hårde start på livet, at de ikke overlever. Og netop den del er rigtig hård for Kicki.
- Det værste er helt klart, når man kæmper forgæves for en killing, som desværre har haft dårlige odds mod sig fra dag et. Derudover kan det også være nogle rigtige hårde historier, de har med sig. Som f.eks. sidste år da vi modtog en killing, der sammen med sin søster var blevet kastet ud af vinduet på en kørende bil. Søsteren overlevede ikke episoden, og det er virkelig trist, fortæller Kicki.
Selvom det er hårdt, så bliver Kicki og hendes familie ved med at pleje killingerne. Som Kicki selv beskriver det:
- Alle de sjove og kærlige små pus, som hver dag kan få selv den mest regnfulde dag til at virke som den mest solrige dag. Alle de pelsede små dyr går jo lige i hjertet på en. En ting er sikkert: så længe der er killinger i nød, vil vi altid være klar til at tage imod dem, uanset hvad.