turbokylling

Guide: Sådan undgår du turbokyllingen i køledisken

Det kan være svært at spotte turbokyllingen blandt de mange forskellige kyllinger i køledisken. Dyrenes Beskyttelse giver dig to pejlemærker, der sikrer dig, at du ikke lægger turbokyllingen i indkøbskurven.

Skrevet af:
Anna Dalgaard

Stop salg af Turbokyllinger!

Hver en underskrift tæller – støt op om den totale udfasning af Turbokyllingen i Danmark.

Skriv under her

Som forbruger kan det være uoverskueligt at finde hoved og hale i de mange forskellige typer kyllinger i køledisken. Der er et hav af mærker, navne og illustrationer på indpakningerne af kyllingekød, hvor leverandører og producenter forsøger at overbevise forbrugerne om, at dyret har haft et godt liv.

”Når der fx står ’herregård’ eller ’gods’ på emballagen, leder det tankerne hen på luksus og masser af plads. Men selv om det lyder som et liv i sus og dus, har navnet i sig selv ikke nødvendigvis noget med god dyrevelfærd at gøre,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

De positivt ladede ord på emballagerne kan derfor vildlede forbrugerne til i god tro at lægge turbokyllingen ned i indkøbskurven. Men der er to pejlemærker, som kan hjælpe forbrugerne til at fravælge turbokyllingen i køledisken.

Ser du en hel fersk kylling til under 50 kr. er et hurtigt pejlemærke, at der her er tale om en kylling, der har levet et liv, uden skelen til dens velfærd. Regningen for god dyrevelfærd er simpelthen ikke blevet betalt.
- Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

God dyrevelfærd starter med en lille rød prik

Hvis man ikke kan overskue at sætte sig ind i alle de mærker og beskrivelser, der står på emballagen, er der blot to ting, man kan kigge efter. For det første prisen. Som tommelfingerregel kan du ofte være sikker på, at en hel fersk kylling til under 50 kr. ikke har levet et liv med god dyrevelfærd.

”Ser du en hel fersk kylling til under 50 kr. er et hurtigt pejlemærke, at der her er tale om en kylling, der har levet et liv, uden skelen til dens velfærd. Regningen for god dyrevelfærd er simpelthen ikke blevet betalt”, siger Britta Riis.

Man kan dog også støde på kyllinger, der koster mere, men uden at have god dyrevelfærd. Vil man være sikker på, at kyllingen er kommet ud under åben himmel, skal man derfor gå efter den lille røde prik: ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

”Sådan en kylling koster godt nok mere, men det er der rigtig gode grunde til. Vælger du kyllingekød mærket med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” eller det røde Ø-mærke, er du altid sikker på, at kyllingerne har levet et godt liv med adgang til det fri, plads til at bevæge sig og en naturlig langsom vækst, så ben og organer kan følge med,” afslutter Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer forbrugerne til at spise mindre, men bedre kød. På den måde behøver en begrænset økonomi ikke være en forklaring på at gå uden om den gode dyrevelfærd i køledisken. En hel kylling har flere måltider i sig, og det er både sundere og mere klimavenligt at spise kød færre gange om måneden.

Derfor kan man sagtens støtte den gode dyrevelfærd, også selv om man har et begrænset madbudget. Det skylder vi kyllingerne.

Sådan lever kyllingerne under ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

  • Kyllingerne har adgang til det fri
  • Der er plads til at bevæge sig
  • Døgnrytmen er naturlig
  • Kyllingerne vokser langsomt
  • Siddepinde
  • Kort transporttid

Læs mere om kravene her