Tre år efter omlægning af en stor del af produktionen fra industrielle til økologiske og fritgående kyllinger, er Rokkedahl stadig meget optaget af både dyrevelfærd og klima i produktionen.
Bliv klogere på dyrevelfærd
Vil du læse endnu mere om, hvordan dyrene lever under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”?
Smilet bryder frem hos både Ulla og Mark Rokkedahl, når talen falder på kyllingernes dyrevelfærd, mens de forklarer, hvad det positive er ved at have omlagt en stor del af produktionen til økologiske og fritgående kyllinger:
"Generelt er det en dejlig produktion. Vi har færre dyr i stalden, hvor de kan udleve mere af deres naturlige adfærd, og de kan komme udenfor. Vi kan virkelig se, de trives, så det er en stor fornøjelse for os," siger Mark Rokkedahl, administrerende direktør i Rokkedahl.
"Vi er jo landmænd, så vi vil gerne have, at dyrene har det godt og trives. Det er den vej, vi vil gå," supplerer Ulla Rokkedahl, der er chef for markedsforhold.
I 2016 producerede Rokkedahl 10 millioner turbokyllinger kyllinger, der aldrig kom udenfor. Men den industrielle produktion var ikke god nok, så i 2017 omlagde Rokkedahl en stor del af deres produktion til økologiske og fritgående kyllinger. Grunden var enkel: bedre dyrevelfærd: Vi ville se, om vi kunne give kyllingerne bedre dyrevelfærd, og det kunne vi ikke gøre, før forbrugeren også var klar til at købe det.
Men på det tidspunkt kunne vi se, at forbrugeren var klar, og så turde vi godt lægge om. Det er forbrugerne, der bestemmer, hvad vi skal producere, forklarer Mark Rokkedahl.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kyllinger i blodet
Ulla og Mark Rokkedahl er søskende og født ind i en familie af kyllingeentusiaster. Det var bedsteforældrene, der startede Rokkedahl tilbage i 1963, og der var ingen tvivl hos hverken Mark eller Ulla Rokkedahl, da de skulle vælge karrierevej.
"Vi er født ind i det og har været en del af det, siden vi var små. Vi kan slet ikke forestille os at skulle noget andet end det her," siger Mark Rokkedahl.
Rokkedahl er et familieforetagende, hvor både Mark og Ulla Rokkedahl, men også deres ægtefæller Susanne Rokkedahl og Jacob Rokkedahl, er en del af virksomheden. De økologiske og fritgående kyllinger har mere plads end de industrielle, og så kan de komme ud.
En økologisk kylling har krav på 4 m2 udenfor, mens det er 2,5 m2 for en kylling anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Kyllingerne kommer ud, når de er mellem 20-30 dage om sommeren, og lidt senere om vinteren, hvor de skal have mere fjerdragt for at kunne klare det kolde vejr. Og lige præcis plads og udeliv er nogle af de vigtigste parametre, når Ulla Rokkedahl svarer på, hvad god dyrevelfærd er for kyllinger:
Dyrevelfærd handler om, at kyllingerne har bedre plads og kan komme ud, hvor de kan skrabe i sandet, løbe ind under buskene og gemme sig, og hvor de kan udleve deres naturlige adfærd. Inde i stalden ligger en kylling på en halmballe. Dens fjerdragt er bleg orange og stadig lettere dunet. Længere inde i stalden har flere af dens artsfæller sat sig i fællesskab på en anden halmballe.
De sidder og holder øje i højden, og det er ikke tilfældigt, at der ligger halmballer spredt ud over hele stalden. Halmballerne er nemlig et af de tiltag, Rokkedahl har taget for at give kyllingerne bedre dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse kræver nemlig, at kyllingerne skal have forhøjede hvilepladser, hvis man vil producere under mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse".
"Det gør det ikke nemt eller billigt at have mere dyrevelfærd, men det er mere tilfredsstillende," mener Mark Rokkedahl.
Omlægning om fremtiden
En økologisk og fritgående kylling kræver ikke kun mere plads, den bliver også ældre. En industriel kylling bliver slagtet, når den er godt 34 dage, mens de økologiske kyllinger er omkring 60 dage hos Rokkedahl. Omlægningen af en del af de industrielle kyllinger til økologiske og fritgående kyllinger var derfor et stort sats for producenten.
"Det var en udfordring for os, fordi det var en helt anden produktionsform, forklarer Ulla Rokkedahl. I forbindelse med omlægningen opførte Rokkedahl også sit eget slagteri, hvilket giver kyllingerne en kortere transporttid. Tiltag for at have bedre dyrevelfærd i hele kyllingens liv:
"Vi har opført slagteriet, så dyret ikke bliver stresset, inden det bliver slagtet. Dyrevelfærden skal ikke slutte i stalden, men kommer også til udtryk i transport og på slagteriet. Vi bærer dyrevelfærden hele vejen igennem kyllingens liv," forklarer Ulla Rokkedahl.
"Tre år er gået med kyllinger med bedre dyrevelfærd hos Rokkedahl, hvor der er blevet finjusteret i mindre skala som fx med foderet. Ellers er det i det store og hele gået glat," vurderer Mark og Ulla Rokkedahl. "Og samtidig har både de og deres medarbejdere lært meget om de nye kyllinger," siger Mark Rokkedahl.
I den økologiske produktion er selve dyret fx en helt anden race, der er langsomt voksende. Den er ikke så modtagelig for sygdom, og den er meget robust. De gode erfaringer med omlægning fra industrielle til økologiske og fritgående kyllinger har givet mod på mere. Og det er dyrevelfærden, der er i fokus igen.
"Desuden arbejder vil meget målrettet på at udbrede Økologiske og Fritgående kyllinger i markedet, så forbrugerne kan vælge produkter med høj dyrevelfærd. Vi har også et stort fokus på bæredygtighed og klima gennem hele værdikæden, så vi sikrer at Rokkedahl er med til at bidrage til denne del også. Vi arbejder derfor målrettet med både Rise analyse og FN´s 17 Verdensmål som metoder for at nå vores mål" siger Ulla Rokkedahl og slutter:
"Det at arbejde med dyrene driver det hele. Man kan se, de får lov til at trives og udleve deres naturlige adfærd. Det er bare dejligt."