Det kan være svært at forstå, hvorfor man skal betale 100 kroner for en hel kylling, når man kan få den til blot 29 kroner. Men det er ikke gratis at give kyllingerne bedre velfærd.
Stop salg af Turbokyllinger!
Hver en underskrift tæller – støt op om den totale udfasning af Turbokyllingen i Danmark.
Skriv under her
Prisforskellen på en hel turbokylling og en frikylling eller en økokylling er til at få øje på i den ligeglade køledisk. Sammenlignet med andre animalske produkter er differencen på prisen på kyllingekød meget stor fra den billigste til den dyreste.
Men det er der en god grund til. Dyrenes Beskyttelse har fået hjælp af Johanne Schimming, økologisk landmand, og Seges, Landbrug & Fødevarers rådgivningscenter, til at kigge på regnskaberne for henholdsvis en kylling til 29 kroner og en til 100 kroner. Johanne Schimming kender indkøbspriser, foderforbrug, foderpriser og afregningspriser fra landmand til slagteri. Og så har hun tjekket tallene hos en professionel rådgiver på området.
Derfor koster en turbokylling 29 kroner
Salgspris: 29 kr.
- Moms: 6 kr.
- Supermarkedets fortjeneste: 8,5 kr.
- Slagteriets fortjeneste (slagtning, emballering): 4 kr.
- Landmandens omkostning til indkøb af 1 dag gammel kylling: 2,50 kr.
- Foder: 6,5 kr.
- Landmandens fortjeneste: 1,5 kr.
(kilde: Johanne Schimming, økologisk landmand, Hegnsholt).
Når landmanden har solgt turbokyllingen til slagteriet, står han tilbage med 1,5 krone. Det beløb skal både dække løn til medarbejdere, rengøring, vand, varme, elektricitet, afskrivning på bygninger samt fortjeneste/overskud til landmanden selv.
Man kan altså let regne ud, hvor få penge der er til at gøre noget godt for kyllingen. Det vil selvsagt sige, at der ikke også er råd til dyrevelfærd. Der er derimod tale om en ekstremt hurtigvoksende kylling, der hverken har faciliteterne eller får den menneskelige opmærksomhed til at sikre, at den har det godt.
Derfor koster en frikylling 100 kroner
Afregningen for en økologisk frikylling er meget højere end for en konventionel slagtekylling. Årsagen er bl.a., at den økologiske kylling er dyrere i indkøb, spiser mere, fordi den lever i længere tid, skal have mere plads og dyrere økofoder samt adgang til udeareal.
Den økologiske frikylling vokser meget langsommere end den konventionelle kylling, og derfor kan den økologiske landmand ikke nå at producere lige så mange kyllingehold per år, som den konventionelle producent har mulighed for.
En frikylling har adgang til det fri, mulighed for støvbadning, gode hvilepladser i højden og mulighed for at skrabe i jorden. Pladsen og faciliteterne til et godt liv for kyllingen er ikke gratis. Det koster noget at give dem den plads og berigelse, de har brug for. Og det skal forbrugerne være med til at betale for.