Corona-pandemien har med al tydelighed vist, at det er på høje tide at passe bedre på verdens vilde dyr. Spørgsmålet er, om de seneste måneders mange tiltag vil skabe reel forandring for dyrene.
Det startede formegentlig på et madmarked i den kinesiske millionby Wuhan. Efter alt at dømme via en flagermus eller et skældyr.
Udbruddet af COVID-19 er langt fra den fra den første dødelige infektionssygdom, der har haft sit udspring fra vilde dyr. Men pandemiens ekstreme konsekvenser har haft enorm betydning for den opmærksomhed, den globale handel med vilde dyr siden har fået.
De seneste måneder har alt fra FN-ledere og regeringschefer til verdens fremmeste biodiversitetsforskere offentligt fordømt menneskets brutale udnyttelse af verdens vilde dyr. I fællesskab med dyreværnsorganisationer over hele kloden har de råbt vagt i gevær og understreget, at det er bydende nødvendigt, at vi ændrer vores forhold til dyrene fundamentalt, hvis vi vil undgå, at infektionshistorien gentager sig i fremtiden.
Det store spørgsmål er dog, hvad de seneste måneders opmærksomhed egentlig har betydet for de vilde dyrs velfærd rundt omkring i verden? Er der færre dyr, der bliver brutalt udnyttet i dag, end der var før, de asiatiske dyremarkeder kom på hele verdens læber? Er den ulovlige handel med jagttrofæer og bushmeat blevet bremset af coronakrisens rejserestriktioner? Har det store fokus på salget af eksotiske kæledyr på tværs af Europas grænser haft en betydning for udbuddet?
Spørgsmålene er i sagens natur svære at besvare. En stor del af den problematiske handel med vilde dyr foregår ofte ulovligt og på tværs af landegrænser. Når antallet af beslaglæggelser for eksempel er stigende, kan man spørge sig selv, om det er et udtryk for, at mishandlingen af de vilde dyr er blevet intensiveret, eller snarere fordi FNs Agentur for Narkotika og Kriminalitet er blevet skarpere på problemstillingen? Svaret er ikke nødvendigvis entydigt.
Hvad der til gengæld ligger fast er, at omfanget af handlen med vilde dyr er enormt. Derfor ser vi her nærmere på nogle af de tiltag, der de seneste måneder er blevet diskuteret for at komme handlen til livs.
Kina har forbudt handlen med vilde dyr
I Kina har myndighederne officielt foretaget en lang række tiltag for at inddæmme handlen med vilde dyr i kølvandet på COVID-19. I slutningen af februar annoncerede de kinesiske myndigheder et permanent forbud mod handel og forbrug af vilde dyr, men forbuddet har siden været stærkt kritiseret af dyreværnsorganisationer for at indholde forskellige smuthuller.
På samme måde er det siden blevet forbudt at spise vilde dyr i Wuhan, ligesom skældyret officielt er blevet tildelt den højeste fredningsgrad i landet og er blevet fjernet fra listen over godkendt indhold i traditionel kinesisk medicin.
Såfremt de forskellige tiltag bliver håndhævet, kan det have stor betydning for millioner af vilde dyrs velfærd. Mange dyrefaglige eksperter er dog kritiske over for, om tiltagene reelt vil blive overholdt.
De kritiske røster forstærkes yderligere af, at de kinesiske myndigheder fortsat anbefaler brugen af traditionel medicin, der indeholder bjørnegalde, til at behandle de værste tilfælde af COVID-19 med.
For de tusindvis af bjørne, der sidder buret inde på galdefarme rundt omkring i Asien har coronakrisen altså ikke forbedret deres livsvilkår.
Markeder med vilde dyr er fortsat åbne i Asien
Heller ikke for de mange vilde dyr, der sælges på de åbne markeder i Thailand eller Indonesien har den store fordømmelse af markederne haft nogen nævneværdig effekt. Både danske og internationale medier har de seneste måneder kunne berette om, at verdens største weekendmarked, Chatuchak-markedet i Bangkok, stadig er åbent som vanligt, og at der i et særskilt hjørne af markedet er et helt område, hvor der bliver solgt vilde dyr fra hele verden.
På samme måde har den amerikanske dyreværnsorganisation PETA løbende dokumenteret, at der fortsat sælges flagermus og abekød på markeder i Indonesiens hovedstad, Jakarta.
Mindre illegal handel - mere krybskytteri
På den korte bane har coronakrisens rejserestriktioner haft stor betydning for den illegale handel med vilde dyr. Ligesom resten af verdens rejseaktivitet, er også smuglernes ruter effektivt blevet lukket ned, og der er derfor blevet rapporteret om en betydelig nedgang i handlen med elfenben og skællet fra pangoliner. Det samme er formegentlig også gældende for de store mængder af bushmeat, der hvert år smugles ind i Europa.
Om nedlukningen reelt har gavnet dyrene er dog tvivlsomt. Samme rapporter beretter nemlig om, at den faldende turisme i Asien og Afrika har givet krybskytter bedre arbejdsvilkår, fordi patruljeringen i de forskellige nationalparker er blevet kraftigt beskåret som følge af parkernes faldende indtægter. Den generelle økonomiske situation har desuden kastet mange familier ud i desperation, og her kan den organiserede handel med vilde dyr desværre for nogle blive en nødvendig levevej.
Hvad sker der i Europa?
I Europa har Eurogroup for Animals, som Dyrenes Beskyttelse er en del af, de seneste måneder arbejdet hårdt for at få EU-Kommissionen til at indskrive en lang tiltag for verdens vilde dyr i EUs Biodiversitetsstrategi for 2030. Det er i vid udstrækning lykkedes at få kommissionen til at tage højde for Europgroup for Animals anbefalinger, men arbejdet for at få dem efterlevet er først lige begyndt.
- Det er en ambitiøs strategi, men vi kommer til at skubbe hårdt på for at få handlen med eksotiske kæledyr reguleret bedre for at kunne beskytte dyr, mennesker og biodiversitet. Vi har også presserende brug for et fuldkomment forbud mod elfenben, strammere krav til den lovlige handel med vilde dyr og en fælles EU-positivliste over dyr, der må holdes, udtalte direktøren for Eurogroup for Animals, Reineke Hameleers ved Biodiversitetsstragiens offentliggørelse.
I Europa estimeres handlen med vilde dyr i dag til at have en værdi på mere end 100 milliarder euro årligt. Disse tal inkluderer blandt andet handlen med skind, elfenben, medicin og eksotiske kæledyr.
Den næste chance for dyrene: G20-topmødet i november
Et oplagt forum for at skabe reel forandring, er det årlige G20-topmøde, hvor verdens største økonomier mødes og diskuterer alt fra international handel og klimaforandringer til bæredygtig udvikling og fødevaresikkerhed.
I år afholdes G20-topmødet i slutningen af november måned i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh. Flere dyreværnsorganisationer kæmper for at få handlen med vilde dyr på dagsordenen og Australiens regering har endda officielt opfordret G20-landene til i fællesskab at få lukket de asiatiske dyremarkeder.
Alle fotos er stillet til rådighed af Jo-Ann McArthur / We Animals
VÆR MED I KAMPEN MOD HANDEL MED VILDE DYR!
En stor del af den handel med vilde dyr, der foregår i dag, er et internationalt problem. Eksotiske og ofte truede dyrearter jages, indsamles, avles, sælges og aflives verden over under kummerlige kår. Vi kæmper blandt andet for bedre beskyttelse af vilde og truede dyrearter, stop for illegal handel med dyr, samt lukning af markeder, hvor der handles med vilde dyr. Bliv en del af kampen i dag.