PINDSVINEDRONNINGEN FÆLDEDE EN TÅRE OVER VERDENS ÆLDSTE PINDSVIN

Kitlen er på plads, og det store mikroskop står klar, da Sophie Lund Rasmussen skal vise, hvordan man kan bestemme et pindsvins alder. Hun justerer på mikroskopets fokus, så den lille knogle på glaspladen bliver helt skarp.

– Når vi skal aldersbestemme pindsvin, kigger vi på kæbeknoglen. Pindsvin vokser hele livet, men når de går i hi, vokser de ikke, og der kommer derfor små sorte årringe, hver gang de har været i dvale. Ved at tælle årringene kan man regne ud, hvor gamle de er, forklarer Danmarks eneste pindsvineforsker.

Man kan altså bestemme et pindsvins alder på præcis samme måde, som man kan bestemme et gammelt træs alder: ved at kigge på årringene.

Mikroskopet står i laboratoriet på Københavns Universitet, hvor Sophie Lund Rasmussen har tilbragt en stor del af de sidste år med at skrive sin ph.d.-af- handling om pindsvin. Afhandlingen bliver skrevet hos hhv. Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Naturama. Men det er ikke en ny interesse, forskeren lige har fået. Sophie Lund Rasmussen har nemlig været fascineret af pindsvin, siden hun var barn og gik rundt i haven og kiggede på dyr:

– De er meget specielle at kigge på, meget nuttede og der er ikke andre dyr i Danmark, der ser sådan ud. De har en slags godmodighed, hvor
de går rundt og snøffer, og du kan komme helt tæt på dem. Jeg synes, det er vildt fascinerende, at man kan komme tæt på vilde dyr på den måde.

Efter at have været frivillig på Dyrenes Beskyttelses vildplejestation i Roskilde ville Sophie Lund Rasmus- sen gerne komme endnu tættere på pindsvinene og skrev derfor speciale om de piggede dyr, blev uddannet biolog og fortsatte forskningen i pindsvin med sin ph.d. Forskningen har været som at åbne Pandoras æske for Sophie Lund Rasmussen, fordi der endnu mangler megen viden om de små havegæster.

DE DANSKE PINDSVINS TILSTAND

Pindsvin er fredede i Danmark, og Sophie Lund Rasmussen ville ikke lave prøver på levende pindsvin på grund af dyrevelfærden. Hun fik derfor danskerne til at indsamle døde pindsvin til sin forskning, og i alt 700 pindsvin blev der samlet ind til nærmere undersø- gelse.

– Jeg vil bruge de døde pindsvin til at forstå de levende. Jeg har arbejdet med levende pindsvin, og
der er mange ting, vi ikke kan få svar på fra dem. Så jeg besluttede mig for at bruge de døde, for når de er døde, kan jeg udsætte dem for alle de prøver, jeg gerne vil have undersøgt, forklarer Sophie Lund Rasmussen.

Forskningen skal i sidste ende afdække, hvordan de danske pindsvins tilstand er, og undersøger en lang række parametre om de danske pindsvin, blandt andet deres arveegenskaber, fødevalg og tandsundhed. Studiet er det største pindsvinestudie i verden.

Foto: Pia Burmøller Hansen

– I 70’erne kiggede man på maveindholdet hos pind- svin, men det var svært på grund af mavesyren. Vi vil bruge dna-teknikker til at undersøge, hvad der ligger
i tarmene på pindsvinene. Det glæder jeg mig til, for hvad spiser de rent faktisk? De er kategoriseret som insektædere, men spiser de også døde dyr eller udeluk- kende kattemad, undrede forskeren sig.

I en anden del af forskningen ville Sophie Lund Ras- mussen undersøge, hvordan pindsvineunger klarer sig i løbet af deres første leveår. Hun satte derfor radiosen- dere på 35 pindsvineunger, så hun kunne følge dem på deres færd rundt i de danske haver. De pindsvin, hun fulgte, levede alle i de københavnske forstæder, hvor de klarede sig overraskende godt. De var i stand til at tage nok vægt på til at kunne klare at gå i hi, og overle- velsen var 70 procent det første leveår. I gennemsnit besøgte pindsvineungerne 10 haver i løbet af en nat om efteråret og 14 haver om foråret og sommeren.

VERDENS ÆLDSTE PINDSVIN

Et af de helt store fund kom ved en af de mange og lange dage ved mikroskopet. Sophie Lund Rasmussen var i gang med at aldersbestemme endnu et pindsvin, og da hun begyndte at tælle årringene på kæbe- knoglen, fik hun sig en stor overraskelse. Talrækken stoppede nemlig ikke.

– Lige pludselig stod jeg med et pindsvin på 11 år. Det var meget overvældende, og jeg kan afsløre, at jeg fældede en tåre. De andre på laboratoriet syntes, at jeg var dybt åndsvag, men tænk, at han fik lov til at blive så gammel. Jeg havde indtryk af, at pindsvinene var
så pressede i Danmark, at det aldrig ville kunne finde sted, men tænk, at vores projekt har slået verdensre- kord, siger Sophie Lund Rasmussen.

Hun blev rørt over, at selv om der er mange pindsvin, der bliver kørt over, drukner i swimmingpools eller

bliver skadet af haveredskaber, så kan nogle stadig
få lov at leve meget længe og dø af alderdom. Sophie Lund Rasmussen synes, det er et godt tegn, at de har fundet pindsvin, der er så gamle, for det betyder, at de kan nå at få en masse unger i deres levetid, så bestan- dens overlevelse bliver sikret.

Foto: Sophie Lund Rasmussen

Generelt siger man, at pindsvin kan blive mellem 8 og 10 år, så biologibøgerne skal altså skrives om med den danske forskers fund. Senere fandt forskerne et endnu ældre pindsvin, nemlig et eksemplar på 16 år, hvilket gør det til verdens ældste pindsvin.

I august 2019 kunne Sophie Lund Rasmussen efter et vellykket phd.-forsvar endelig kalde sig 'dr. pindsvin' – og tilmed Danmarks eneste pindsvineforsker. Et andet vigtigt fund fra hendes forskning viser, at de danske pindsvin er indavlede, sandsynligvis fordi Danmark

i stor grad består af øer, og fordi pindsvinene bliver lukket inde mellem store veje.

Hun arbejder nu på at finde penge, så hun kan fort- sætte sin forskning i pindsvin.

– Jeg har tænkt mig, at jeg skal forske i pindsvin hele mit liv. Der er masser at tage fat på, og ph.d.en har sine begrænsninger, for den er kun tre år, slutter Danmarks eneste 'dr. pindsvin'.

'Dr. pindsvin' deltager også i Ph.d. Cup 2020, som er en konkurrence i formidling af videnskab.