Næsten to år efter den store hundesag med 91 vanrøgtede cocker spaniels, er retssagen nu udskudt på ubestemt tid. Dyreværnssager er i generel nedprioritering hos politiet og anklagemyndighederne.
Den store hundesag med 91 vanrøgtede hunde rystede hele landet i 2015. Nu, næsten to år senere, er der stadig ikke afsagt dom i sagen, som udsættes på ubestemt tid. Både den to år lange behandlingstid og udskydelsen af retssagen viser politiets og anklagemyndighedernes generelle nedprioritering af dyreværnssager.
”Sager som den med de 91 cocker spaniels er desværre ikke enestående, hvilket vi især har oplevet de seneste måneder med mange store hundesager. Virkeligheden er desværre, at behandlingstiden for denne sag er et godt eksempel på, hvor langsomt dyreværnssager behandles af politi og anklagemyndigheder. Det er under al kritik,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Både for denne sag og Hof-Joy sagen i 2013 med 53 vanrøgtede hunde har behandlingstiden hos politi og anklagemyndighederne været på omkring to år.
”To år eller mere er helt enkelt en uacceptabelt langsom sagsbehandlingstid. Især når det gælder hvalpefabrikker, da bagmændene i mellemtiden bare kan avle videre og holde nye hunde under samme dårlige kår,” påpeger Britta Riis.
Sagen om de 91 cocker spaniels
Den 4. maj kl. 17 2015 tager to af Dyrenes Beskyttelses kredsformænd på opfølgende besøg på en gård i Sydsjælland, hvor der skulle være seks misligholdte heste og formodentlig en del hunde.
Kredsformændene finder i første omgang hestene, men ikke hundene. Men de kan høres. Kredsformændene reagerer på lyde af hundeslagsmål og en stank af afføring.
Rundt om på gården finder kredsformændene fra Dyrenes Beskyttelse hunde, der er stuvet sammen i små rum eller placeret alene i kasser. De er alle matte i blikket og smurt ind i skidt og afføring, som har lagt en tung dunst i luften på hele gården.
Politiet underrettes og allerede kl. 18 er både politi, kredsformænd og dyrlæge i gang med at få hundene væk fra de kummerlige forhold og videre til to af Dyrenes Beskyttelses internater.
Fysiske og mentale beviser
Dyrenes Beskyttelse er en privat organisation, og har derfor ikke nogen bemyndigelse til selv at sigte bagmændene eller beslaglægge dyr uden myndighedernes accept. I en sag som den med de 91 cocker spaniels og i alle andre sager, påtager organisationen sig det ansvar at samle de fysiske og mentale beviser hos dyrene, så der kan rejses en dyreværnssag.
”Når vi som organisation har sørget for at levere alt det nødvendige bevismateriale om dyrenes utilstrækkelige levevilkår og tilstande, så er sagen egentlig ude af vores hænder. Så er det politiet og anklagemyndighederne, der styrer, hvorledes sagen skal prioriteres og sagens tempo. Og det er her, vi oplever en generel nedprioritering af dyreværnssager, da behandlingstiderne næsten altid er alt for lange og som i den pågældende sag her, udskydes,” siger Britta Riis.