Indblik: Sådan er udstyret i en dyreambulance

Det store transportrum bagi bilen er beregnet til store kasser med svaner eller gæs. Derudover bruges det bageste rum til at opbevare transportkasser til tamme dyr, papkasser i mange størrelser til vilde dyr, håndklæder og andre fornødenheder. 

Det midterste rum med skydedøren er reddernes arbejdsrum. Her er god plads og ovenlys, så redderne har mulighed for at undersøge nødstedte dyr i både dagslys og mørke, og herfra har de også adgang til de redskaber og hjælpemidler, de skal bruge. 

Hylderne i arbejdsrummet er udstyret med en lang række hjælpemidler som: 

• Engangssprøjter til at give vand til dehydrerede dyr bl.a. pindsvin og fugle. 

• Pincet og saks til at klippe snor/hår af fødderne på især fugle. 

• Specialfoder til afmagrede kattekillinger. 

• Chipscanner til at undersøge, om en kat eller hund har en registreret ejer. 

• Sikkerhedsbriller til håndtering af fugle som fiskehejre eller skarv, der kan hakke efter øjnene. 

• Kraftig lygte til redningssager om vinteren, hvor det er mørkt mange af døgnets timer. 

• Vægt til at aldersbedømme pindsvineunger og kattekillinger. Det kan være afgørende for vurderingen af, om de er afhængige af deres mor og derfor, om de er i nød eller ej. 

• Økse og huggeblok til nødaflivning af vilde dyr, der er kommet alvorligt til skade. 

• Undersøgelseshandsker, sprit og desinficerende rengøringsmidler, så smittefaren minimeres både for redderne og dyrene. 

I kabinen har redderne en mappe med dokumenter til bl.a. aldersbestemmelse af dyreunger og sundhedsvurdering af kat og hund. Her har redderne også den telefon, som sætter dem i direkte kontakt med Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, så de kan modtage de sager, der kommer ind fra borgerne og ringe til hovedkontoret og få vejledning i komplicerede sager. Man er aldrig helt alene som dyreredder. Der er også et gult advarselslys til at sætte på taget, hvis ambulancen skal være ekstra synlig, når man er nødt til at parkere et sted, hvor bilen kan være til gene for andre trafikanter eller til fare for redderne.   

Transportkasserne bruges til kæledyr som f.eks. katte og kaniner. Vilde dyr som fugle og pindsvin bliver transporteret i lukkede papkasser med strøelse eller et håndklæde i bunden, da det er mere beroligende for dem at være i mørke. Der er også et bur bagi til transport af mindre hunde. 

Værktøjskassen indeholder uundværlige ting som saks, snor, gaffatape til at lukke kasser, tænger og andre redskaber til at klippe hegn over eller på anden vis befri dyr fra noget, de sidder fast i. 

Som dyreredder kommer man ud i mange terræner. Derfor har redderne altid et par gummistøvler med i forskellige størrelser. Hvis gummistøvler ikke rækker, er der waders bag i bilen, så man kan komme til at indfange tilskadekomne vandfugle på lavt vand. 

Kraftige, stiksikre arbejdshandsker i forskellige tykkelser til håndtering af dyr, som kan gøre skade på reddernes hænder. Det kan f.eks. være egern, krager, pindsvin og især rovfugle. 

Fangstnet i flere størrelser og med teleskopstang er uundværlige i mange situationer, hvor man skal indfange nødstedte dyr så skånsomt som muligt, og svanekrogen er et godt redskab til at få fat i en svane, der er svær at komme helt tæt på. 

I sommersæsonen har redderne også et bur med til indfangning af ællinger med andemor. Det er nødvendigt i sager, hvor andemoren har lagt sin rede i eksempelvis en gård, hvor ællingerne ikke kan komme ud af sig selv. Så kan redderne samle hele familien op og flytte dem til et egnet område.