Regeringens forslag til en dyrevelfærdslov, der skal erstatte stort set alle love på området, møder skarp kritik. Forslaget er en del af regeringens arbejde for regelforenkling under lovkompasset, men forslaget går meget længere end blot at forenkle reglerne, lyder en del af kritikken.
OPDATERING: NY DYREVELFÆRDSLOV
Torsdag den. 6 februar 2020 vedtog regeringen en ny dyrevelfærdslov, der erstatter den eksisterende dyreværnslov, hvor dyr anses som sansende væsener. Læs mere om den nye dyrevelfærdslov her.
Torsdag 28. marts skal Folketinget førstebehandle et lovforslag om en dyrevelfærdslov, som regeringen har fremsat. Men forslaget vækker stærk kritik hos landets største og ældste dyrevelfærdsorganisation, Dyrenes Beskyttelse.
"Formålet med den nye dyrevelfærdslov var strukturel regelforenkling, men vi oplever, at man har forsøgt at snige nogle alvorlige forringelser med i det forslag, som regeringen netop har fremsat. Dét er en ommer, og vi kan ikke se nogen anden udvej, end at regeringen må tilbage til tegnebrættet," siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.
Det er regeringens ambition, at dyrevelfærdsloven skal erstatte den nuværende dyreværnslov samt alle specifikke love om dyr med nogle enkelte undtagelser, for eksempel Dyreforsøgsloven og Lov om kloning og genmodificering af dyr.
EN FORMÅLSLØS DYREVELFÆRDSLOV
I andre lande, herunder nabolandene Norge og Sverige, har man for længst opdateret dyrevelfærdslovgivningen til at afspejle et tidssvarende billede af dyrs velfærd. De dage er forbi, hvor dyr blot skulle beskyttes mod overgreb. I dag tager man i stort set hele den vestlige verden udgangspunkt i dyrenes velfærd, som er langt mere vidtgående end den basale dyreværnsbeskyttelse.
UDDRAG FRA FORSLAG TIL DYREVELFÆRDSLOV: GENERELLE BESTEMMELSER
§ 1. Loven har til formål at varetage dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske hensyn.
§ 2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Læs hele det fremsatte forslag her
"Hvis navneskiftet overhovedet skal give mening, når man går fra den nuværende dyreværnslov til en ny dyrevelfærdslov, så skal indholdet selvfølgelig følge med. Ellers er det bare spin og varm luft," siger Britta Riis.
Hos Dyrenes Beskyttelse mener man, at regeringen med forslagets § 1 har fejlet med opgaven at formulere, hvorfor man i det hele taget skal have en dyrevelfærdslov - og hvor man egentlig vil hen med den.
"Man har ganske enkelt ikke formået at lave en egentlig formålsparagraf. En ordentlig formålsparagraf bør som minimum sikre dyrebeskyttelsen og derudover medvirke til at fremme god dyrevelfærd og respekt for dyr samt anerkende, at dyr har en egenværdi uafhængigt af den nytteværdi, som de måtte have for mennesker. Dyr har adskillige behov for at kunne leve et værdigt liv, herunder at kunne udleve deres naturlige adfærd," siger Britta Riis.
Formålsparagraffen kommer til at være kritisk vigtig og sætte rammerne for al fremtidig lovgivning på dyrevelfærdsområdet. Det nuværende udkast bør derfor omformuleres, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
EN GAVE TIL LANDBRUGET
Lovgivning på dyrevelfærdsområdet har vidtrækkende konsekvenser for dansk landbrug, som hvert år producerer mere end en kvart milliard grise, kvæg, fjerkræ og mink. Derfor vækker det skarp kritik fra Dyrenes Beskyttelse, at man i regeringens forslag går meget længere end opgavens opdrag med regelforenkling og forsøger at give landbruget en uhørt særstatus på dyrevelfærdsområdet.
"Hvis den nye lov vedtages i sin nuværende form, så kan man lige så godt overdrage nøglerne til dyrevelfærden til landbrugsorganisationerne. I regeringens forslag får landbrugsorganisationerne særstatus til at kunne feje forslag til dyrevelfærdsforbedringer af bordet alene med økonomiske begrundelser. Det er under al kritik," siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
UDDRAG FRA FORSLAG TIL DYREVELFÆRDSLOV:
§ 19. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om udformning og indretning af opholdsarealer og opholdsrum til dyr, herunder om plads, støj, lys og lysprogrammer, staldklima m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om inventar m.v. i opholdsarealer og opholdsrum. Ministeren kan fastsætte regler om, at opholdsrum og inventar skal godkendes, før det tages i brug.
Stk. 2. Regler om dyr i landbruget efter stk. 1 fastsættes efter forhandling med landbrugets organisationer, hvis reglerne ikke beror på en forpligtelse af international karakter, og hvis reglerne vil være af indgribende betydning for landbruget. Inddragelsen af landbrugets organisationer, jf. 1. pkt., skal ske forud for udarbejdelse af forslag til regler.
Stk. 3. Ved fastsættelse af regler efter stk. 1 om dyr i landbruget skal der fastsættes overgangsordninger, der sikrer, at landbruget får rimelig tid til at omstille sig.
Læs hele det fremsatte forslag her
Landbrugets organisationer vil i regeringens forslag blive inddraget forud for udarbejdelse af forslag til regler, og de vil dermed få en særstatus i forhold til andre interessenter, som først inddrages i den almindelige høringsrunde.
"Det er et brud med almindelig dansk praksis for lovgivningsprocessen, hvor civilsamfundets parter inddrages på lige fod i udformningen af ny lovgivning. Uanset om man har økonomiske interesser eller ej, så bør det ikke vægte tungere end hensynet til dyrene. Man er jo slet ikke i tvivl om, at det er en landbrugsvenlig regering, der har forfattet dette lovforslag, når økonomiske hensyn vægtes højest. Det gennemsyrer hele lovteksten," siger Britta Riis.
ALLE DYR SKAL VÆRE LIGE FOR LOVEN
Det nye forslag stiller ikke alle dyr lige for loven, men skelner mellem beskyttelsen af dyret efter nytteetiske hensyn. Et eksempel på, hvordan dette kommer til udtryk, er, at forbud mod aflivning ved drukning ikke længere skal gælde for alle arter.
I stedet for dyreværnslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. om forbud mod aflivning af dyr ved drukning foreslås det, at man i bekendtgørelsesform indfører forbud mod aflivning af visse dyrearter ved drukning.
"Dette er en klokkeklar forringelse af eksisterende lovgivning på området. Dyr, der kan drukne, bør omfattes af et sådant forbud, herunder også hvirvelløse dyr som for eksempel insekter og snegle, uanset at der ikke på nuværende tidspunkt er udarbejdet videnskabelig dokumentation for, at disse også føler smerte og lidelse ved drukning," siger Britta Riis.
Hun er også bekymret for den måde, som regeringens forslag italesætter begrebet "skadedyr", hvor effektivitet i skadedyrsbekæmpelsen vejer tungere end dyrevelfærdsmæssige hensyn til dyret.
"Alle dyr bør være omfattet af forsvarlig dyrebeskyttelse. Man må aldrig glemme, at der er tale om levende og sansende væsener, uanset nytteetiske hensyn; hvad enten der er tale om aflivning af for eksempel rotter eller aflivning af et stort antal dyr i forbindelse med bekæmpelse af en alvorlig smitsom sygdom," siger hun.
DYRENES BESKYTTELSES HOVEDKRITIKPUNKTER:
- Formålsparagraffen er uambitiøs og afspejler ikke en moderne tilgang til dyrevelfærd. Den kommer til at være kritisk vigtig og sætte rammerne for al fremtidig lovgivning på dyrevelfærdsområdet. Det nuværende udkast bør omformuleres. Danmark bør have en dyrevelfærdslov, hvis primære formål er at sikre dyrebeskyttelse samt fremme god dyrevelfærd og respekt for dyr, som det ses i relativt nye dyrevelfærdslove i Sverige og Norge.
- Det er ikke rimeligt, at landbrugets organisationer får en særstatus til at blive inddraget forud for udarbejdelse af forslag til regler for dyrevelfærd, uanset om reglerne kan være af indgribende økonomisk betydning for erhvervet. Alle relevante interessenter skal ligestilles i den henseende.
- Den nye dyrevelfærdslov stiller ikke alle dyr lige for loven. Ingen dyr skal have ringere beskyttelse, for eksempel tillades aflivet ved drukning, som der lægges op til for alle andre end visse nærmere specificerede dyr (formentlig hvirveldyr, undtagen fisk). Enhver tvivl om opfattelse af smerte og lidelse ved drukning bør komme dyrene til gode, uanset eventuel manglende videnskabelig dokumentation.
- Den nye lov lægger op til, at kun den besætningsansvarlige skal være uddannet i dyrevelfærd. Sådan et krav bør udbredes til alt personale (for eksempel medhjælpere), som er involveret i pasning med videre af landbrugsdyr og heste. Erfaringsmæssigt har dette afgørende betydning for at sikre god dyrevelfærd.
- Dyrevelfærdsorganisationer i dyreværnssager bør være klageberettigede på dyrenes vegne, da sidstnævnte ikke kan varetage deres egne interesser, for eksempel i dyreværnssager.
Læs hele Dyrenes Beskyttelses høringssvar til den nye dyrevelfærdslov her.