Ny dyrevelfærdslov: Dyr anerkendes som sansende væsener

Som det første land i verden anerkender dansk lov nu, at alle dyr er sansende væsener. Dyrenes Beskyttelse kalder ny dyrevelfærdslov for en milepæl i kampen for bedre dyrevelfærd.

I dag har Folketinget vedtaget en ny dyrevelfærdslov, som skal erstatte og forbedre den mere end 100 år gamle dyreværnslov. Den nye lov baner ifølge Dyrenes Beskyttelse vejen for, at Danmark kan rykke op i den internationale superliga på dyrevelfærdsområdet.

I Danmark fik vi den første dyreværnslov i 1916, men dyrebeskyttelsen begynder rejsen, mod den nye dyrevelfærdslov i dag, allerede i 1810. Få her et overblik over dyrenes historie til i dag.

Opfattelse af dyrevelfærd har ændret sig meget gennem tiden. Historisk har holdningen til dyrevelfærd ændret sig i takt med at samfundet har ændret sig. I 1800-tallet handlede det meget om dyrplageri og mishandling, og ellers blandede staten sig ikke i hvordan den enkelte holdt sine dyr.

I 1900-tallet var dyrevelfærden defineret af den nye dyreværnslov, som løbende blev ændret op igennem årene. Man taler om dyreværn og har fokus på at forebygge vanrøgt og decideret dårlig behandling.

I dag bliver er vi gået fra at tænke dyreværnslov til at opfatte det som en dyrevelfærdslov. Vi er gået fra en negativ tilgang (beskyttelse mod egentlige overgreb) over inkludering af også ’uforsvarlig behandling’ i Dyreværnsloven, til nu en positiv, ambitiøs og visionær tilgang i Dyrevelfærdsloven.

Danmarks første dyrskue afholdes i Randers, og det er første gang at man samles om dyr offentligt.

Verdens første dyreværnslov vedtages i England. Loven omfatter kun udvalgte dyr og omfatter slag, misbrug eller mishandling uden grund. Og kun hvis det er andre end ejer der har gjort det.

Dyrplageri bliver forbudt i Danmark. Hvis nogen mishandler dyr, eller er grusomme overfor dem, hvad enten dyret tilhører ham selv eller andre, får en bøde på op til 200 rigsdaler (ca. 400 kr.) eller fængsel op til 4 uger.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole grundlægges.

Dyrenes Beskyttelse grundlægges

Den første dyreværnslov i Danmark vedtages. Loven fastlægger at den som mishandler et dyr, eller ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyret uforsvarligt, bliver straffet med bøde eller fængsel. Desuden skærpes kravene, så det nu er muligt at straffe for andet end rå mishandling.

World Animal Day afholdes for første gang i Firenze i Italien.

Der kommer ny dyreværnslov. Dyr skal nu behandles forsvarligt og må ikke udsættes for unødig lidelse. Hverken ved vanrøgt eller overanstrengelse. Formålet er primært at regulere forholdene for landbrugsdyrene.

Forsøgsdyrenes Værn stiftes.

Europarådets Konvention om beskyttelse af dyr under international transport vedtages.

De fem friheder bliver toneangivende og danner grundlag for dyrevelfærdslovgivning internationalt og i Danmark. De fem friheder blev oprindeligt formuleret i England af Brambell-komité i 1965 og bearbejdet til deres nuværende form i 1979 af det britiske råd for dyrevelfærd.

• Frihed fra sult og tørst
• Frihed fra ubehag
• Frihed fra smerte, skade og sygdom
• Frihed til at udtrykke normal adfærd
• Frihed fra frygt og lidelse

Europarådets konvention om beskyttelse af dyr der holdes til landbrugsmæssigt formål vedtages.

Loven om dyreforsøg indføres. Loven ændres løbende og i 1993 indføres et krav om at begrunde valg af dyreart, om at forsøget skal være til væsentlig gavn, og om at dyret ikke må opleve stærk smerte, intens lidelse eller intens angst.

Europarådets konvention om beskyttelse af dyr til slagtning vedtages.

De første EU-direktiver I 1986 vedtager EU direktivet om æglæggende høner. Senere følger bl.a. EU-lovgivning om svin, kalve, slagtning og aflivning af dyr, beskyttelse af landbrugsdyr, vilde dyr i Zoo, samt hunde- og katteskind.

• Der kommer ny dyreværnslov. Dyr skal nu behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén. Det Dyreetiske Råd og Dyreværnsrådet oprettes. Dyreværnsrådet nedlægges i 2015.
• Ø-mærket har bl.a. fokus på dyrevelfærd og der er i dag krav om, at økologiske dyr skal have økologisk foder, plads, lys, luft, adgang til udendørsarealer, læ, skygge og mulighed for at pleje deres hud og fjer.

Amsterdamtraktaten Traktatens artikel 13, og dyr anerkendes som følende væsener.

World Organization for Animal Health (OIE) udvikler en række standarder inden for dyrevelfærd, som de 180 medlemsstater kan implementere, bl.a. med hjælp fra organisationen.

Lissabontraktaten underskrives i Europa og det betyder blandt at dyr anerkendes som sansende væsener.

EU-forbud mod test af kosmetiske produkter på dyr.

EU-forbuddet mod traditionelle æglægningsbure træder i kraft. Burhønsene får lidt mere dyrevelfærd i form af de berigede bure. Det betyder mere plads (hvad der svarer til et postkort), en rede at lægge deres æg i, en siddepind og et (lille) areal at støvbade og skrabe i.

EU indfører forbud mod fiksering af søer under drægtighed. Forbuddet anses som en af de største sejre for dyrevelfærden i mange år. I Danmark alene får forbuddet betydning for over 1 mio. søer.

I Danmark indfører der som et af de første steder i verden forbud mod slagtning af dyr uden forudgående bedøvelse.

• Dansk forbud mod at søer opstaldes enkeltvist i løbe- og kontrolafdeling.
• Dansk forbud mod dyresex.
• Et forbud mod fiksering af søer i løbeafdelingen træder i kraft.

• Den danske Dyreværnsloven fylder 100 år.
• Forbud mod hold af ræve i den danske pelsproduktion træder i kraft.

Der indføres dyrepoliti bestående af tre specialiserede dyreværnsenheder. Dyrepolitiet skal efterforske dyreværnssager, som f.eks. ulovlige hvalpefabrikker.

Ny dyrevelfærdslov vedtages. Dyr anses nu som sansende væsener.