Dyreredning
I 2018 løste vi 4.500 dyreværnssager. I en dyreværnssag kan der være et menneske, der har overtrådt dyreværnsloven ved ikke at tage ordentlig hånd om dyret. Sagerne bygger ofte på uvidenhed om dyrets fysiske behov, men også om levevis, stimulering og socialisering.
Dyreværnssager bliver ofte løst gennem vejledning og dialog. Vores frivillige rundt om i landet og vores ansatte i Dyrenes Vagtcentral 1812 vejleder hver dag hundredevis af mennesker i, hvordan man passer og håndterer dyr. Heldigvis er det sjældent, at det er bevidst og med forsæt, at dyrene vanrøgtes.
I få tilfælde kontakter vi myndighederne, men oftest overdrages dyrene frivilligt til os. Efterfølgende formidler vi dem videre til nye kærlige hjem gennem vores landsdækkende netværk af internater.
Ring til vores døgnbemandede vagtcentral på 1812
Ring1812 hvis du står med et dyr i nød.
Døgnet rundt sidder uddannet personale klar ved telefonerne og kan vurdere, om det er en dyreredning (inden for få timer) eller en dyreværnssag (hvor henvender kontaktes inden for 24 timer).
Husk, at vi er en privat organisation - ikke en myndighed - så vi har de samme beføjelser som alle andre privatpersoner.
Ulovligt opdræt af hvalpe er et problem i Danmark. I de ulovlige opdræt lever hundene under yderst kritisable forhold, og uden for myndighedernes søgelys. Deres behov bliver ikke tilgodeset, og hundene er ofte syge og underernærede. De bliver holdt under forhold, der giver deres ejer så få udgifter som muligt og udelukkende med profit for øje. Sociale medier og tillokkende salgsannoncer gør det nemt at afsætte hvalpene til intetanende købere.
Der er brug for en strammere lovgivning for avl af hunde, og onlinesalg bør reguleres, så kommende hundeejere ikke risikerer at støtte ulovlige opdræt.
Vi har lavet en handlingsplan med fem forslag til konkrete initiativer. Initiativer, der kan dæmme op for hvalpefabrikkerne og gøre det mere sikkert for køberne at købe hund online.
Henkastet affald er et stort problem for vilde dyr. De risikerer at få snor, plastikposer, ringe fra sodavandslåg og elastikker m.m. viklet om kropsdele, at skære sig på glasskår og øldåser eller at sidde fast med hovedet i isbøtter og marmeladeglas.
Vi rykker ofte ud med dyreambulancen for at redde dyr, der er kommet i nød i en affaldsulykke. Både i naturen og i bymiljøet lever dyr blandt henkastet affald, som hvis uheldet er ude, fungerer som dødsfælder.
De fleste ulykker kan undgås, hvis man holder naturen og byen ren. Rydder man op efter sig selv og giver en ekstra hånd, når andre ikke kan finde ud af det, gør man en stor forskel for dyrene.
Når man ser et dyr, man opfatter som nødstedt, er første indskydelse tit at komme det til undsætning. Det er ikke altid den bedste løsning. Ofte misforstås dyrets naturlig dyreadfærd som en nødsituation. Og er dyret virkelig i nød, kan fangst og håndtering tit gøre skaden værre. Stress i forbindelse med fangst kan i sig selv slå et dyr ihjel.
Gennem vores døgnbemandede vagtcentral vejleder vi hver dag mennesker i situationer, hvor dyr er i nød. Vi hjælper med at finde ud af, om dyret overhovedet er nødstedt og hvilken hjælp, der er den bedste i den givne situation.
Hvis dyret har brug for pleje, har vi vildtplejestationer over det meste af landet. På disse stationer har vildtplejerne viden og erfaring med at pleje vilde dyr, så de kan komme tilbage i naturen.
Ring til vores døgnbemandede vagtcentral på 1812
Ser du et nødstedt dyr, ring 1812. Her kan du få vejledning og råd til, hvordan du bedst hjælper dyret. Nogle gange vil det være at lade dyret være i fred, og andre gange er en udrykning med dyreambulance eller en af vores frivillige nødvendig.
