På en trafikeret vej i Hjørring vakte det stor opsigt, at en ungsvane havde sat sig uden at gøre tegn til at ville rykke videre.
Opmærksomme bilister sørgede for at holde ind til siden og få ringet til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, da de konstaterede, at svanen umiddelbart ikke ville eller kunne rykke sig fra den trafikerede vej i Hjørring.
Det stod derfor hurtigt klart, at ungsvanen ikke var helt på toppen. For på trods af forskellige forsøg på at få gelejdet den væk fra dens farefulde placering, så rykkede den flotte fugl sig ikke synderligt.
Derfor blev den fragtet til vildtplejestationen i Jerup, hvor den kom i kyndige hænder hos Henrik Christiansen, der udover at drive vildtplejestationen også er frivillig dyreredder hos Dyrenes Beskyttelse.
11 dage i vildtpleje fik svanen på benene
Han konstaterede, at den ene fod var hævet, og det derfor var grunden til, at dyret haltede og dermed havde svært ved at lette. I Jerup har de heldigvis en stor voliere, hvor det sågar er muligt at tage en svømmetur. Svanen fik derfor midlertidigt ophold på stedet, mens Henrik krydsede fingre for forbedringer.
I løbet af nogle dage begyndte svanen at blive mere mobil og virkede stærkere på den fod, der var hævet. Som dagene skred frem, begyndte den også at blive mere frembrusende, når Henrik nærmede sig, og det er heldigvis et godt tegn. En passiv svane vil nemlig ofte være syg eller skadet.
Efter 11 dages pleje tog Henrik derfor svanen med ud til vandet. Her blev svanen sat ud og efter et lille tilløb fløj den majestætisk afsted og var derfor atter på vingerne.
