Hvornår er rålammet i nød?

Q: Må et rålam være på jorden alene?

A: Ja. Den bedste måde at hjælpe et rålam på er altid at lade det være og gå væk fra det. Det er ikke i nød, fordi det ligger alene i buskadset eller græsset, og hvis et rålam går og kalder, så er det bedst at forlade området, så dets mor tør nærme sig.



Q: Hvad hvis jeg allerede har taget den ind?

A: Har du taget rålammet ind, skal du straks sætte det tilbage, hvor du fandt det. Kan du ikke huske det præcise sted så læg lammet så tæt på det som muligt. Dets mor skal nok finde det.

 

Q: Hvordan genkender jeg et rålam i nød?

A: Et rålam i nød ligger omme på siden, har tydelige skader eller sår og/eller blod i pelsen.

 

Q: Hvad kunne være et tegn på, at et rålam er forladt?

A: Et rålam, der af den ene eller anden årsag er kommet væk fra sin mor og nu er blevet sultent, vil gå og kalde. Det er her meget vigtigt at forlade området, så man ikke er med til at skræmme mor væk.

 

Q: Hvor er det naturligt at møde et rålam?

A: Rådyr findes alle steder med lidt mere naturlig træ- og kratbevoksning. Dette betyder, at de kan træffes helt ind i byerne og endda kan ses i haver og parker. Alle sådanne steder kan du derfor også finde rålam.

RÅLAMMET KAN SELV

De første kommer allerede i slutningen af april, men det er maj og juni, der er højsæson for rålam, der ligger og gemmer sig mellem græs eller urter.

Lammene er ofte lidt ustabile på benene i denne periode, så det meste af tiden ligger de og gemmer sig i højt græs og buskads, mens deres mor er ude efter føde.
Helt små rålam ligger meget alene. Faktisk langt det meste af tiden. Når nogen kommer tæt på, trykker det sig blot ned mod jorden, og det er præcis det, de skal. Mange mennesker opfatter det som et rålam i nød, når de finder det liggende alene på denne måde.
Dog er det naturligt for et rålam at ligge meget alene, faktisk ligger det alene langt det meste af tiden i sine første fire leveuger.
Når nogen kommer tæt på, trykker det sig blot ned mod jorden, og det er præcis det, det skal. Lammet er ikke i nød men venter blot på sin mor.

Man må endelig ikke blive og holde øje med det og tjekke, om dets mor kommer tilbage.
Et rådyr vil nemlig sjældent nærme sig sin unge, hvis der er mennesker i nærheden: Det er oftest også derfor, at nogle rålam går og kalder. De er blevet sultne og utålmodige, men der er mennesker i nærheden, så deres mødre tør ikke nærme sig.

DET SKAL DU GØRE

1: HOLD DIG PÅ AFSTAND

Ungen er ikke i nød men venter blot på sin mor. Du skal derfor forlade stedet, så mor og unge kan genforenes, når det er tid til mælk.

2: TAG DEN ALDRIG MED HJEM

Hvis du er kommet til at tage rålammet med hjem, skal du straks sætte det tilbage, hvor du fandt det. Kan du ikke huske det præcise sted, så læg lammet så tæt på det som muligt. Dets mor skal nok finde det.

3: PLEJ IKKE RÅLAMMET SELV

Forsøg aldrig at pleje et rålam. Man skal have tilladelse fra Miljøstyrelsen for at pleje et rålam - ellers er det ulovligt. Uanset hvad vil de som udgangspunkt ikke blive gode til at klare sig selv i naturen efter pleje hos mennesker. Og hvis der er tale om hanner, der kommer i brunst, bliver de direkte livsfarlige.

4: SE EFTER SYNLIGE SKADER

Hvis rålammet har synlige skader eller sår, skal du ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 for vejledning om håndtering af lammet.

Eksempler på opholdssteder for rådyr

Selvom nogle af disse situationer kan se mærkelige ud, så er disse unger ikke i nød.

BLIV KLOGERE PÅ DYREUNGERNE

dyreunger_grid6.png dyreunger_grid8.png dyreunger_grid7.png
dyreunger_grid3.png dyreunger_grid5.png dyreunger_grid4.png
dyreunger_grid15.png dyreunger_grid2.png dyreunger_grid_nygås.png
dyreunger_grid12.png dyreunger_grid_ny2.png dyreunger_grid_ny.png
dyreunger_grid.png dyreunger_grid11.png dyreunger_grid10.png