Selvom mange mennesker ønsker at hjælpe, når man møder et vildt dyr i naturen, så kan det faktisk skade vilde dyr mere, end det gavner, når vi forsøger at hjælpe dem i nødsituationer. Her kommer en grundig guide til, hvordan man bedst hjælper de vilde dyr.
Hvert år støder mange danskere på vilde dyr, når de færdes i naturen. Mange ved ikke, hvad de skal stille op med dyrene og ender derfor med at ”hjælpe” dem på måder, der ikke altid gavner dem.
Dyrenes Beskyttelse giver her en række guidelines til, hvordan du bedst håndterer mødet med et vildt dyr, der umiddelbart virker til at være i nød.
Har dyret behov for din hjælp?
Først og fremmest er det vigtigt at få styr på hvorvidt et dyr overhovedet er i nød. Hvis ikke dyret har tydelige skader eller er tydeligt sygt, er det formentlig slet ikke i nød. I virkeligheden gemmer det sig måske blot for mennesker.
Mange dyr og deres unger færdes også alene, hvilket heller ikke i sig selv er et tegn på nød. Det drejer sig blandt andet om harekillinger, fugleunger, sælunger og rålam. Ser man dem på egen hånd, er det ofte helt naturlig adfærd, og de er dermed som regel ikke i nød. For eksempel ser harekillingerne typisk kun deres mor nogle minutter hver aften og er ellers alene resten af døgnets timer, mens fugleunger på jorden oftest bare venter på at blive fodret af deres forældre. Har fugleungerne fået fjer, er de sjældent i nød selvom de befinder sig på jorden.
Observer på afstand
Menneskelig hjælp er sjældent den bedste løsning for dyret. Derfor skal man altid først observere dyret på afstand, medmindre man kan se synlige skader eller tegn på sygdom. Det er vigtigt at huske, at vilde dyr er bange for mennesker. Håndtering kan faktisk stresse dem så meget, at de dør af det!
Flyver fuglen eksempelvis på ruden, tager det de ofte nogle timer, før den kan komme på vingerne igen. En enlig dyreunge venter højst sandsynligt på sin mor, men så længe der er mennesker i nærheden, tør mor ikke komme tilbage til sin unge.
Giv aldrig et nødstedt, vildt dyr komælk
Det er utrolig vigtigt, at du aldrig giver et nødstedt, vildt dyr komælk, da deres maver ikke kan tåle det. Dyrene kan få diarré og dermed dehydrere. Hvis nødstedte vilde dyr får komælk, vil det ofte være umuligt at redde dem efterfølgende. Kontakt derfor altid Dyrenes Vagtcentral 1812 før du påbegynder en fodring eller vanding, da den forkerte hjælp kan skade dyret.