Industrikyllinger og frikyllinger. Hvad er forskellen og hvordan lever de?
Industrikyllingen
”Industrikyllinger” er Dyrenes Beskyttelses betegnelse for slagtekyllinger produceret i de konventionelle landbrug.
Der produceres hvert år mere end 125 mio. slagtekyllinger i Danmark hvoraf cirka 98 procent er industrikyllinger.
Industrikyllinger er en hybrid eller en kyllingelinje, der er fremavlet til at vokse unaturligt hurtigt. Den race som bruges i Danmark hedder Ross 308. Den unaturlige vækst betyder, at industrikyllingerne vokser fra 40 gram til 2 kilo på cirka 35 dage, hvorefter de slagtes. De tager i gennemsnit 63 gram på om dagen.
Den hurtige vækst har store konsekvenser for kyllingernes helbred og adfærd. De indre organer har svært ved at følge med, og det er ikke ualmindeligt, at kyllingerne falder døde om fordi hjertet svigter. Industrikyllingernes ben kan heller ikke følge med, og de fleste kyllinger sidder derfor ned fra de er to-tre uger gamle, da benene ikke længere kan bære deres vægt.
De udvikler et uforholdsmæssigt stort brystparti som påvirker kyllingernes tyngde- og balancepunkt, så de tipper forover. Mere end tre ud af fire kyllinger kan ikke gå normalt op til slagtetidspunktet.
Industrikyllingerne lever i haller med kunstigt lys. På den måde kan producenterne sørge for længst mulige perioder med lys. Kyllingerne spiser mere i lys og vokser derfor hurtigere. Der er typisk mørke i hallen i to perioder på henholdsvis fire og to timer, seks timer i alt på et døgn. De har ikke mulighed for at komme udenfor, men lever hele deres liv i de lukkede haller uden vinduer og naturligt dagslys. Der er ikke krav til hverken siddepinde eller udskiftning af strøelse i staldene.
De opdrættes i store flokke på op til 40.000 fugle under samme tag. Gennemsnitligt er der i dansk industrikylling-produktion 20 kyllinger per kvadratmeter. Det betyder, at kyllingerne en stor del af tiden lever så tæt, at de reelt ikke kan bevæge sig uden at træde på hinanden. Når kyllingen vejer to kg har den 0,05 m2 plads. Belægningsgraden angives i kilo per kvadratmeter, og der må maksimalt være 42 kilo per kvadratmeter, og i gennemsnit er der 40 kilo per kvadratmeter, hvilket svarer til 20 kyllinger.
Frikyllingen
"Frikyllinger” er Dyrenes Beskyttelses betegnelse for slagtekyllinger som er produceret med bedre dyrevelfærd. Det kan både være en økologisk, frilands eller fritgående kylling, som er mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og generelt alle kyllinger, som er økologiske.
Der produceres hvert år mere end 125 millioner slagtekyllinger i Danmark, hvoraf cirka to procent er frikyllinger, hvilket i antal svarer til to-tre millioner kyllinger.
Frikyllingen defineres som en kylling, som har en naturlig vækst; det vil sige, at den vokser langsomt, således at dens ben er stærke nok til at bære den, så den kan bevæge sig og gå normalt. Kyllingens hjerte udvikler sig i takt med dens naturlige vækst, og hele kroppen kan følge med væksten.
I forhold til industrikyllingen er frikyllingen væsentligt længere tid om at nå sin slagtevægt og den lever typisk i 57-63 dage, men kan også være ældre, når den slagtes. Den gennemsnitlige daglige tilvækst hos frikyllingerne må ikke overstige 35 gram om dagen.
Frikyllingen har en naturlig døgnrytme, som følger dag og nat. Den får også naturligt dagslys, fordi den kan gå ude, når den vil, og der er vinduer i stalden. Den naturlige døgnrytme giver god velfærd hos kyllingerne, færre forstyrrelser og langsommere vækst da de sover langt mere end industrikyllingerne.
Der må højest være 4.800 frikyllinger i en flok. Indendørs må der ikke være mere end 15 kyllinger per kvadratmeter svarende til maksimalt 30 kilo kilo per kvadratmeter. Alle kyllinger har desuden forhøjede hvilepladser at hoppe op og sidde på eksempelvis halmballer og siddepinde i stalden. Den strøelse, som kyllingerne går rundt i indenfor, bliver jævnligt suppleret med ny strøelse.
Frikyllingen har mulighed for at komme udenfor under åben himmel, gå rundt, skrabe i jorden og tage sig et støvbad. Derudover skal frikyllingerne have mindst 2,5 kvadratmeter udeareal per kylling.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix