Når fjerkræ kører ud på lange transporter over de europæiske grænser, sker det under nogle af de værste forhold, man transporterer dyr under. Der er meget få regler for transport af fjerkræ, eksempelvis er der intet loft over, hvor lang en transport må være. Samtidig er fjerkræ skrøbelige dyr. Alligevel transporteres 20 millioner stykker fjerkræ ud af Danmark, mens det samlede tal på tværs af EU-lande vurderes at ligge på svimlede – en kvart milliard
Åndenød i tætpakkede biler Fjerkræ transporteres i kasser på 35 cm i højden. De stilles i et skuffedarium. Disse skuffedarier står tæt op af hinanden på lastbilen, og der er ikke meget luft over og mellem kyllingerne. Den trange plads, som er lovmæssigt godkendt i Danmark og i Europa, udgør et stort problem for dyrenes velfærd og trivsel under transport.
”Kontrollen af igangværende danske fjerkrætransporter er langt fra optimal, da lastbilerne er pakket så tæt, at man som kontrollør umuligt kan tjekke status på det enkelte dyrs tilstand."
”Fjerkræ har forholdsvis vanskeligt ved at temperaturregulere i forhold til mange andre dyr. Når bilen kører, suser det hos de kyllinger, der sidder yderst, og luften står stille hos dem, der sidder inderst i bilen. Det vil sige, at om sommeren er det bedst at sidde yderst, hvor temperaturen er ok, mens de der sidder inderst har det alt for varmt, med overhændende risiko for at dø af åndenød. Om vinteren er det omvendt”, siger chefkonsulent Pernille Fraas Johnsen.
Svært at kontrollere
Den måde, kasserne er placeret på, gør det desuden umuligt at kontrollere velfærden for det enkelte dyr. En betjent ved Sydøstjyllands politi, som har arbejdet med kontrol af dyretransporter i mange år, siger om fjerkrætransporterne:
”Kontrollen af igangværende danske fjerkrætransporter er langt fra optimal, da lastbilerne er pakket så tæt, at man som kontrollør umuligt kan tjekke status på det enkelte dyrs tilstand. Belæsningen vurderes som en helhed, og der fokuseres på overbelægning og tekniske forhold. Som landevejskontrollen af kyllingetransporter ser ud i dag, er den langt fra optimal, men den foretages dog.”
Dyrenes Beskyttelse kører lige nu en kampagne for at få stoppet lange dyretransporter på tværs af Europa. Foreningen har desuden en række andre krav til at forbedre transporterne. Se mere på www.stoplangedyretransporter.dk