En forkommen rød glente blev fundet på en græsplæne lidt udenfor Skanderborg. Heldigvis fik rovfuglen hjælp og pleje og kunne kort tid efter vende tilbage til det fri.
Det var en kold vinterdag, da en borger opdagede en rød glente, der lå livløs på hendes græsplæne. Hun frygtede, at den var død, men pludselig løftede fuglen sit hoved og så sig omkring.
Hun kontaktede derfor Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 for at få hjælp til den svækkede rovfugl, som havde ligget på plænen i flere timer.
Læs også: Hjælp til de vilde dyr
Hjælp til den røde glente
Vagtcentralen sendte John Olsen, en lokal kredsformand og dyreredder fra Dyrenes Beskyttelse, til stedet for at undersøge fuglen. John kunne hurtigt konstatere, at selvom glenten ikke havde synlige skader, var dens balance kraftigt forringet.
For at sikre den bedst mulige pleje, kontaktede John den erfarne vildtplejer Michelle Braganza, som driver en vildtplejestation i udkanten af Aarhus.
Efter en forsigtig transport ankom fuglen til vildtplejen, hvor Michelle vurderede dens tilstand.
Den ene fod var krummet sammen, hvilket gjorde det svært for glenten at stå og gå. Selvom der ikke var brud eller alvorlige skader, kunne fuglen ikke klare sig selv i naturen endnu.
Michelle beholdt derfor den røde glente i pleje, hvor hun også fik den ringmærket.
Hurtigt i bedring
Allerede efter den første dag i vildtplejen viste glenten markante tegn på bedring.
Michelle bemærkede blandt andet, at fuglen havde genvundet sin balance og kunne bevæge sig rundt i buret uden at vælte.
Men selvom der var fremgang, var glenten endnu ikke klar til at klare sig selv.
– Jeg genudsætter ikke en fugl, før den er i stand til at overleve i naturen. Når jeg har en fugl i pleje, holder jeg nøje øje med dens udvikling og sikrer, at den viser en stabil fremgang, forklarer Michelle, der driver sin egen vildtplejestation og samtidig er frivillig kredsformand i Aarhus hos Dyrenes Beskyttelse.
– Glenten begyndte at flakse rundt i buret og viste god appetit. Jeg lagde også mærke til, at den igen kunne gribe fat om grene med sine kløer, og at foden ikke længere var trukket sammen, som da vi fandt den. Det var klare tegn på, at den snart var klar til at vende tilbage til naturen, tilføjer hun.
Michelle kunne samtidig fortælle om dens mærkelige adfærd, der ikke er usædvanlig for arten:
- Den røde glente har en lidt atypisk adfærd. De har det med at spille døde, når man nærmer sig dem. Andre rovfugle vil ofte gå til angreb eller markere sig på en anden måde. Men min erfaring med glenter er, at de ofte forsøger at spille døde, når man kommer tæt på, fortæller Michelle Braganza.
- Det gør det også lidt svært at se til dem, og vurdere om de er i bedring, supplerer hun.
Læs også: En dag på vildtplejestationen: Legehuset er blevet dyrenes
Tilbage til naturen
Efter fire dage i pleje var glenten klar til at vende tilbage til naturen.
Inden genudsættelsen havde en voldsom storm ramt området, så Michelle sikrede sig, at vejrforholdene var optimale, før fuglen blev sluppet fri.
– Jeg overvejer altid nøje, hvor og hvornår en fugl skal genudsættes. Det vigtigste er at sætte den fri i nærheden af det sted, hvor den blev fundet, så den kommer tilbage til velkendte omgivelser. Jeg vælger også områder væk fra store veje, helst åbne græsarealer med en skov i nærheden, hvor fuglen kan orientere sig, finde føde og hvile, fortæller Michelle Braganza.
Ved genudsættelsen fløj glenten ubesværet afsted, hvilket ifølge Michelle er et godt tegn:
- Det er en tydelig indikation for, at fuglen er stærk og rask nok til at klare sig selv i naturen, fortæller hun.
Flere sager med røde glenter
Ifølge Michelle er dette ikke en enestående sag.
– Jeg har haft flere røde glenter i pleje, og deres situationer ligner hinanden. De kæmper ofte med at flyve og holde balancen og bliver fundet på steder, hvor de ikke selv kan lette, fortæller hun.
– Jeg ved ikke, hvad der forårsager det. Hver gang jeg har taget en rød glente ind, er den kommet sig hurtigt og har ikke vist tegn på sygdom. Men det glæder mig, at de hurtigt kan genvinde deres styrke og vende tilbage til naturen, afslutter Michelle Braganza.
Ser du et dyr i nød, kan du ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 for hjælp og vejledning.
