Et Åben-gård-arrangement i 2007 på en konventionel svinebedrift blev skelsættende for lægesekretær Jette Rosenkvist fra Haderslev.
Da Jette tog med til sit første Åben-gård arrangement, blev hun chokeret over de trange og stimulifattige kår, som bydes dyrene. Ikke mindst det faktum, at avlssøer helt lovligt må fikseres på bart betongulv i op mod halvdelen af deres liv gjorde et stort indtryk. De fleste grise får aldrig mulighed for at udleve deres naturlige adfærd, som at rode i jorden, lege eller skabe sociale relationer.
Jette ønskede et opgør med, hvad der forekom hende at være tingsliggørelse af de mange millioner danske svin, som produceres årligt. Derfor anskaffede hun sig minigriseungerne Sisse og Constance og påbegyndte træning med Sisse, som man typisk træner en hund. Dermed ville hun demonstrere grisens intelligens, naturligt høje aktivitetsniveau og personlighed og således anskueliggøre det forkerte i intensiv husdyrproduktion. (Da Jette også var i færd med at uddanne familiens schæferhund til brugshund, tillod tiden kun træning med én af grisene).
Sisse lærte i lyntempo en imponerende række tricks – sågar at male med en pensel på lærred. Sisse kunne udføre mere komplekse opgaver end mange hunde, hvilket har fascineret både børn og voksne i de utallige opvisninger, Jette har afholdt. At en gris også har en fantastisk god hukommelse, afspejles i det faktum, at Jette ikke behøvede træne med Sisse mellem opvisningerne. Øvelserne, som Sisse alle lærte i en tidlig alder, udførte hun til perfektion gennem hele sit lange liv - også selvom der undertiden gik lang tid mellem hendes optrædener.
Grise som Sisse udfordrer stereotype forestillinger om svin som beskidte og dumme dyr. I virkeligheden er de problemløsere, sociale væsener og i stand til at knytte tætte bånd til mennesker. De kan genkende ansigter, løse opgaver og huske komplekse mønstre – evner, der placerer dem på niveau med hunde og delfiner. Forskning har afsløret, at en gris har kognitive evner som et 3-årigt barn.
En mission for dyrevelfærd
I mere end 15 år har Jette brugt Sisse og sin store viden om grise til at åbne folks øjne for dyrenes potentiale og behov. Gennem opvisninger, debatindlæg, politisk arbejde og engagement i diverse dyrevelfærdsnetværk har hun utrætteligt arbejdet for at mindske afstanden mellem produktionsdyret og det følende, intelligente væsen, som vi sjældent ser i virkeligheden.
Dermed håber Jette at skabe en bredere debat om, hvordan vi kan forbedre dyrevelfærden i Danmark og i sidste ende udfase den intensive, animalske produktion.
Som hun selv siger: "Når man lærer en gris som Sisse at kende, kan man ikke længere ignorere den uretfærdighed, de fleste grise udsættes for."
Grisen som forbillede
Sisse døde i foråret 2024 i den høje alder af 15 år, men fortællingen om Sisse lever videre. Den er en påmindelse om, at vi som samfund har et ansvar for at behandle dyr med respekt. Det kræver ikke blot ændringer i lovgivningen, men også en kulturel omstilling, hvor vi ser dyr som de avancerede væsner, de er.
Jette Rosenkvist har gennem Sisse givet et levende bevis på, at grise er og kan mere, end vi tror – og at vi alle kan gøre en forskel ved at se dem som andet end blot et nummer i en stald.