De færreste af os har adgang til de industristalde, hvor omkring 40 millioner grise bliver født hvert år. Men bag staldenes mure udspiller sig en dyrevelfærdskrise, som alle bør forholde sig til.
Der har i årtier boet langt flere grise end mennesker i Danmark. I dag er den danske svineindustri enorm med en produktion på omkring 40 millioner grise hvert eneste år. Men der er også millioner af tegn på, at grisene ikke trives i staldene. Over en fjerdedel af grisene er enten dødfødte eller overlever ikke staldlivet på grund af ekstrem avl og helbredsproblemer. At livet i de danske stalde er trist, fremgår tydeligt af fem presserende problemer i den danske svineindustri.
1. Over ni millioner pattegrise dør om året
Pattegrisedødeligheden i Danmark har været foruroligende i mange år. Alene i 2023 døde over 9.170.000 pattegrise, hvilket svarer til flere end 25.000 døde grise om dagen. Når så mange pattegrise dør, skyldes det blandt andet, at soen er avlet til at føde flere end 20 unger per kuld. Nogle af de små grise mangler derfor allerede næring i fostertilstanden og fødes døde eller underudviklede. Andre dør af sult i løbet af de første dage af deres liv, fordi de skal konkurrere om den livsvigtige råmælk ved soens patter - soen har nemlig kun 14-15 patter, og hun har dermed ikke nok patter til at amme de mange unger, hun er avlet til at få.
2. Søerne er udsat for ekstrem avl
Søerne i det danske industrilandbrug er således avlet til at føde store kuld med flere grise, end de har patter til. Det betyder, at den danske so i gennemsnit føder 45 grise om året, når de dødfødte og tidligt døde er talt med. Det er et meget stort pres og langt ud over hendes naturlige formåen, hvilket tydeligt bliver afspejlet i sodødeligheden. Hver sjette so – over 150.000 – bukker hvert år under for forholdene og dør utidigt eller må aflives i staldene på grund af helbredsproblemer. Dødeligheden hos søer er mere end tredoblet de seneste 30 år, og ved de seneste to opgørelser var dødeligheden rekordstor.
Den danske so er avlet til at føde over 20 pattegrise i gennemsnit, men nogle søer får helt op til 3. Soen bliver lukket inde
Det er ikke kun den ekstreme avl, der presser soen. I tiden op til, under og efter faring bliver hun fikseret mellem metaltremmer i en snæver boks, som kun er få centimeter længere og bredere end hendes krop. Når soen har alt for lidt plads, og der er pattegrise overalt, kan hun komme til at lægge sig på sine unger. Det prøver man at styre ved at fiksere hende i metalbøjlerne. Men det er veldokumenteret, at soen lider under fikseringen, for hun har ikke mulighed for at bevæge sig eller drage omsorg for sine unger, når de er født. Hvis der var mere plads og en anden indretning i farestalden, ville soen nemmere kunne undgå at lægge sig på sine unger. Især hvis hun samtidig fik et mere naturligt antal grise.
4. Uden krølle på halen
De pattegrise, der overlever de første dage i stalden, får klippet deres hale. Halen, der ellers er en vigtig velfærdsindikator hos grise, bliver klippet af over 95 procent af alle nyfødte pattegrise, fordi man vil forhindre, at de bider hinanden i halen. Men halebid opstår kun, når grisene er meget stressede eller frustrerede og bør derfor ikke ske i det omfang, det gør. Grisene skal tværtimod holdes på en måde, hvor de trives, og hvor hele haler ikke er et problem. I 30 år har rutinemæssig halekupering være forbudt i Danmark og EU, men det er altså fortsat en meget udbredt praksis, som skiftende regeringer har tilladt.
Det er veldokumenteret, at soen lider under fikseringen. Når hun ligger mellem metalbøjlerne, har hun ikke mulighed for at bevæge sig eller drage omsorg for sine unger. Foto: Dyrenes Beskyttelse5. Dårlig kost giver grisene mavesår
Mange søer og slagtesvin får mavesår. Flere faktorer bidrager til mavesår, men det handler først og fremmest om unaturlige fodringsmetoder, hvor grisene får findelt foder uden struktur. Det bidrager til grisenes hurtige vækst, som skal gøre dem klar til slagtning. Men mavesår volder dyrene smerter og kan endda koste dem livet. Den nuværende lovgivning sikrer ikke, at grise får tilstrækkelig struktur og fibre, og derfor mener Dyrenes Beskyttelse, at der bør stilles krav om grovfoder.
Disse fem årsager til grisenes mistrivsel er nogle af de mest presserende problemer for grisene i det danske industrilandbrug. Men listen over kritisable forhold i staldene er meget længere. Derfor har vi hos Dyrenes Beskyttelse i mange år kæmpet for at få indført lovgivning, der sikrer, at landbruget bliver indrettet efter dyrenes behov. Hvis vi i Danmark igen skal have et landbrug, vi tåler synet af og kan være stolte over, er vi nødt til at sikre dyrenes velfærd.