Vi har ingen regler, intet tilsyn og heller ingen viden om velfærden for omkring 40 millioner fisk i akvakultur. Hvis vi insisterer på at putte fiskene i bassin, så skylder vi i det mindste at vide, hvad det gør ved dem.
Denne kronik blev udgivet først af Altinget den 28. januar 2025.
Kan vi stå inde for den måde, vi producerer fisk på? Det spørgsmål stillede fiskehandler Jacob Clausen – ganske modigt – da han for nylig proklamerede, at det skulle være slut med opdrættet fisk i hans forretning. Spørgsmålet er både godt og relevant. For hvis man går rundt og ikke har den fjerneste viden om fisk i opdræt, også kendt som akvakultur, så er man næppe alene. Viden om akvakulturen er enormt begrænset, til trods for at det er skæbnen for omkring 40 millioner fisk årligt. Det slog DTU Aqua fast i en redegørelse til Folketingets miljø- og fødevareudvalg sidste måned.
Med andre ord opdrætter vi hvert år millioner af dyr i omgivelser, der fjerner dem fra deres naturlige liv, men uden at vi har ulejliget os med at undersøge, hvad det gør ved dem. Det er stærkt bekymrende.
En af grundene til, at vi ikke ved noget om dyrenes forhold, er, at staten intet tilsyn fører med fiskenes velfærd, mens de opdrættes. Repræsentanter fra akvakulturen fremhæver selv, at de fører kontrol med fiskene, og det er bestemt positivt, hvis branchen selv fører en form for kontrol med dyrevelfærden. Men det er under al kritik, at der ikke eksisterer et uvildigt, statsligt tilsyn, der holder øje med, hvordan de 40 millioner fisk faktisk svømmer rundt og har det i bassinerne.
Foto: Nicolaj Lindeborgh
Ingen specifikke regler for dyrevelfærden
Et statsligt tilsyn med fiskene kræver selvfølgelig, at der er regler at holde producenterne op på. Forleden fortalte Fødevareminister, Jacob Jensen til TV2 Østjylland , at ”der er blandt andet krav til, hvor mange fisk der kan være i de forskellige bassiner”. Men kravet om antal fisk pr. kubikmeter gælder kun det økologiske opdræt, der udgør blot 1,5 procent af dansk opdræt. For de resterende 98,5 procent er der ingen specifikke regler for dyrevelfærden. Det gør det selvsagt også svært at føre tilsyn.
Med andre ord opdrætter vi hvert år millioner af dyr i omgivelser, der fjerner dem fra deres naturlige liv, men uden at vi har ulejliget os med at undersøge, hvad det gør ved dem. Det er stærkt bekymrende.
Nicolaj Lindeborgh, Havbiolog
På flere andre områder, for eksempel miljøområdet, opererer vi med et forsigtighedsprincip, så vi ikke risikerer at forvolde skade på nogen eller noget uden at kende konsekvenserne. Det samme vil jeg gerne efterlyse på dyrevelfærdsområdet. Vi må simpelthen som det mindste kende konsekvenserne, inden vi udsætter følende og sansende væsener for forhold, der er ulig deres naturlige liv.
Lad vær med at tørre den af på forbrugeren
I interviewet med TV2 Østjylland lægger ministeren op til, at forbrugerne i dag køber de fisk, de har lyst til, på et oplyst grundlag. Men hvad er det for et oplyst grundlag, som ministeren henviser til, når vi ingen regler, ingen viden og intet tilsyn har? Der er masser af animalske produkter – også fisk – der er pakket ind i grønne marker eller blå bølger, der skal lede forbrugerens tanker hen på et godt og frit liv for dyret, men uden det har hold i virkeligheden. Det gør det mildest talt til en jungle at finde rundt i, og det lugter af ansvarsfraskrivelse, hvis det er den enkelte dansker, der skal sikre dyrevelfærden fremfor den ansvarlige minister.
Foto: Asger Thielsen
Det er ingen nødvendighed for danskerne at opdrætte fisk – og da slet ikke, når vi glemmer dyrevelfærden i farten. Følger alle danskere kostrådene og spiser 350 gram fisk om ugen, så svarer det til godt og vel 107.000 ton fisk om året. Hoved, hale og ben skæres ganske vist fra, så omkring halvdelen er tilbage til konsum, men med over 200.000 ton vildtfangede fisk i Danmark, vil vi godt kunne dække det behov. Og her tæller vi endda ikke de omkring 400.000 ton fisk med, som går til foder til blandt andet fisk i opdræt og andre dyr i produktionen.
I interviewet med TV2 Østjylland lægger ministeren op til, at forbrugerne i dag køber de fisk, de har lyst til, på et oplyst grundlag. Men hvad er det for et oplyst grundlag, som ministeren henviser til, når vi ingen regler, ingen viden og intet tilsyn har?
Nicolaj Lindeborgh, Havbiolog
Men hvad så med resten af verden, der også har brug for de omega-3 fedtsyrer, der er i fisk? Danmark kan være med til at imødekomme den efterspørgsel, der skyldes et ernæringsmæssigt behov. Men efterspørgslen skal ikke være en undskyldning for, at vi i Danmark opdrætter fisk under dårlige forhold. Hvis vi skal hjælpe resten af verden og dyrene på samme tid, så skal vi enten have styr på dyrevelfærden forbundet med opdræt, eller også skal vi arbejde i retning af at få de lange omega-3 fedtsyrer fra kilden selv, som er mikroskopiske alger.
Husk det brede flertal
Det er blot en måned siden, at Jacob Jensen stemte for et forslag om, at regeringen skal vurdere eksisterende praksisser indenfor fiskeri og opdræt med hensyn til dyrevelfærdsloven. Et forslag, der blev vedtaget af alle partier, på nær Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. Forslaget lægger også op til, at velfærden for fisk i akvakultur skal diskuteres blandt parterne bag regeringens dyrevelfærdsaftale ”Sammen om dyrene”. Jeg håber, at Jacob Jensen i det forum fortsat vil være åben over for nye regler og en kortlægning af dyrevelfærden i akvakultur.
Både debatten vedrørende fiskehandler Jacob Clausen og DTU’s redegørelse om dyrevelfærden for fisk i dansk akvakultur har vist, hvor lidt viden vi har om de mange millioner fisk, der opdrættes og ender på danskernes tallerkener. Det skylder regeringen at undersøge, så vi kan sikre, at dyrene får et ordentligt liv.
