Stressede sild sætter fokus på fangstprocessen

I et nyt forskningsstudie var så godt som alle sild, fanget på et dansk fiskefartøj i Nordsøen, døde, før de nåede dækket. Fiskene skal selvfølgelig i sidste ende lade livet, men de havde også mistet samtlige skæl på kroppen og viste tegn på udtalt stress. Det får alliancen bag studiet til at se nærmere på fangstmetoderne.

"Der er stadig meget, vi ikke ved om, hvornår og hvordan fiskene dør. Men resultaterne tyder på, at der er mulighed for at udvikle mere skånsomme fangstprocesser, hvilket kan gavne både fiskevelfærden og produktkvaliteten. Derfor håber vi også at kunne fortsætte det unikke samarbejde om forskning og udvikling på området mellem erhverv, dyreværnsfolk og forskere," siger direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) Esben Sverdrup-Jensen.

Det er et unikt samarbejde mellem DPPO, Dyrenes Beskyttelse, Sveriges Landbrugsuniversitet, Teknologisk Institut og DTU Aqua, der har sat sig for at undersøge dyrevelfærden i fiskeriet af pelagiske fisk som sild, makrel og tobis, der fanges i store trawl i åbent hav. Forskningen kan få betydning for mange dyr, da danske fiskere alene fanger omkring 30 milliarder pelagiske fisk om året.

Helt konkret har forskere under to fisketogter i Nordsøen undersøgt tilstanden af sild fanget med pelagisk trawl. Resultaterne, offentliggjort i Nature Scientific Reports, viser, at 96 procent af de undersøgte sild var døde, da de nåede fartøjets dæk. Fiskene havde også i gennemsnit mistet 95 procent af deres skæl, og blodprøver viste markante tegn på stress. Der blev således konstateret forhøjede niveauer af stresshormonet kortisol, laktat i blodet og udbredt hæmolyse, hvor røde blodlegemer går i stykker. Til gengæld viste kun fem procent af fiskene tegn på interne eller eksterne skader som for eksempel knoglebrud eller sår. Resultaterne kommer bag på Dyrenes Beskyttelse.

"Resultaterne i projektet viser, at problemerne med dyrevelfærd i fiskeriet efter sild er omfattende og komplekse. Det er utroligt mange individer, der bliver berørt af de her problemer; derfor er jeg glad for, at Danmarks Pelagiske Producentorganisation har viljen til at fortsætte samarbejdet om at undersøge og implementere forbedringer af velfærden i fiskeriet," udtaler Nicolaj Lindeborgh, biolog og konsulent for fisk og fiskevelfærd hos Dyrenes Beskyttelse.

Forskningen, der er støttet af fonden Open Philanthropy, peger på, at udfordringer for fiskevelfærden kan hænge sammen med trawltiden og fangstmængden. Fangstmængderne på de to fisketogter varierede i undersøgelsen mellem 200 og 690 tons fisk per træk, hvilket svarer til mellem halvanden og fem millioner sild. Trawltiden, altså den tid, hvor fiskene risikerer at være fanget i nettet, varierede mellem én og fem timer.

"Der er stadig mange uklarheder omkring, hvad der sker med fiskene i trawlen under vandoverfladen. Men vi kan med sikkerhed sige, at sildene, vi undersøgte, først døde efter at have været udsat for alvorlig stress i en længere periode," forklarer Albin Gräns, zoolog og associeret professor ved Sveriges Landbrugsuniversitet.

Mere fiskeriforskning på vej 

Projektet peger på behovet for yderligere forskning for at forstå de præcise mekanismer bag fiskenes død, hvilket samtidig kan skabe basis for udviklingen af nye teknologier eller metoder, der kan sikre en mere skånsom fangst- og aflivningsproces. Og hvis det betyder, at flere fisk rent faktisk når dækket levende, så skal fokus rettes mod at udvikle humane aflivningsmetoder om bord på mange fiskefartøjer.

I sidste ende kan det også blive en fordel for fiskerne og forbrugerne, at presset på fiskene reduceres under fangsten. Den udbredte hæmolyse hos sildene påvirker således deres kvalitet som fødevareprodukt. Bedre dyrevelfærd kan altså betyde både bedre smag og bedre holdbarhed, hvilket potentielt også kan give fiskerne et bedre afkast.

Dyreværnsfolk, fiskere og forskere er alle opsatte på at fortsætte samarbejdet om forskning og udvikling, der kan sætte nye standarder for fiskevelfærd i hele EU.