Vil du vide, hvad er sket på dyrefronten i år, så hold på hat og briller.
2024 har været et vildt år for Dyrenes Beskyttelse og kampen for gode dyreliv.
Året bød på store sejre og skuffende politiske aftaler.
Året startede med det første politiske forlig, der har til formål at forbedre forholdene for danske dyr over en bred kam. Aftalen sætter blandt andet en stopper for statens indkøb af turbokyllinger og griber ind overfor usund avl af kæledyr. Desværre gør den kun lidt for de hårdest plagede dyr, især i det industrielle landbrug, hvor millioner af grise fortsat lever under kritisable forhold. Dyrenes Beskyttelse vil arbejde for, at kommende dyrevelfærdsaftaler råder bod på dette svigt.
Til gengæld godkendte EU bedre beskyttelse af danske smågrise på transporter. Efter 18 års arbejde fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse blev der indført nye regler for transport af smågrise. De nye krav om minimumshøjde under transport skal sikre bedre luftcirkulation og plads til dyrene. Reglerne blev godkendt at EU i juli, men træder desværre først i kraft i 2031.
Og når vi er ved aftaler, så blev regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal og Dansk Industri enige om den såkaldte Grønne Trepartsaftale tilbage i juni. Mens aftalen prioriterede naturgenopretning, var ambitionerne for reduktion af klimabelastningen fra landbruget for lave, og behovet for at reducere kødproduktionen blev ikke adresseret tilstrækkeligt. I den politiske aftale fra november fik oppositionen indført et krav om, at dyrevelfærden ikke må forringes af klimatiltagene i de kommende år. Det vil Dyrenes Beskyttelse holde skarpt øje med.
Under valgkampen til Europa-Parlamentet var dyrevelfærd et stort tema, og 9 ud af de 15 valgte kandidater fra Danmark skrev under på, at de vil kæmpe dyrenes sag – herunder arbejde for en EU-kommissær med ansvar for dyrevelfærd. Det blev heldigvis til virkelighed i september.
Per Clausen (Ø) på billedet ovenfor var en af ti kandidater, der tog på bustur med Dyrenes Beskyttelse for at besøge et recirkuleret anlæg for fiskeopdræt og en konventionel svinestald. Niels Fuglsang (S), der også var med på turen, kan fremover trække på det indblik som formand for den europæiske dyrevelfærdsgruppe, Intergroup on the Welfare and Conservation of Animals.
Hestes velfærd har også været et centralt emne i 2024. Dyrenes Beskyttelse har sammen med Hestens Værn efterlyst markante forbedringer i forhold til hold og træning af heste i Danmark. Særligt dressursporten kom i søgelyset efter flere sager om dårlig behandling af heste op til og under OL. Der er behov for en kulturændring, hvor heste ikke bruges som redskaber til at opnå sportslige resultater, men trænes og behandles med respekt for deres behov.
Sommeren blev endnu en travl periode for Dyrenes Beskyttelses beredskab. Vagtcentralen 1812 modtog rekordmange opkald, og dyrereddere rykkede ud over 8.500 gange for at hjælpe dyr i nød. Samtidig rapporterede organisationen om overfyldte internater og stigende pres på ressourcerne.
Politiets arbejde med dyreværnssager kræver også ressourcer, og i november 2024 blev planlagte besparelser på dyrepolitiet, som tidligere var blevet annonceret af regeringen, trukket tilbage efter massivt pres fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse. De såkaldte dyrevelfærdsenheder skulle efter planen lukkes ned, hvilket ville have haft alvorlige konsekvenser for indsatsen mod dyremishandling og vanrøgt i Danmark.
Kort før jul kunne Dyrenes Beskyttelse fejre en vigtig sejr, da fødevareministeren besluttede at indføre en nulkvote for fiskeriet af stenbideren i 2025. Beslutningen blev truffet på baggrund af det markante pres fra organisationen og forskere, der fremhævede den alarmerende tilbagegang i bestanden. Nulkvoten er første skridt til at sikre, at arten får mulighed for at komme sig.
I 2024 har vi fejret små og store fremskridt for det gode dyreliv. Dyrenes Beskyttelse ser frem til at intensivere arbejdet yderligere i 2025, hvor organisationen kan fejre 150-års jubilæum for indsatsen.