Artikelserie kulegraver bagsiden af eksporten af millioner af smågrise, mens landbrugets klimaindsats truer med at gøre livet endnu mere surt for grisene i industrilandbruget.
Det er fede tider for griseavlere, der vælger at sende grise ud af landet. Men dyrene i industrilandbruget står endnu engang tilbage som de største tabere. Det fremgår tydeligt i en ny artikelserie fra dagbladet Politiken, hvor fokusset på grisene paradoksalt nok falder samtidig med indgåelsen af den Grønne Trepart-aftale, der forudsætter, at grisene skal presses yderligere – denne gang i klimaets navn.
Politikens artikelserie 'Prisen på grisen' kulegraver svinebøndernes lukrative forretning med at sende 16 millioner smågrise til opfedning i udlandet. Og det kommer hurtigt til at handle om soen. Med et gennemsnit på omkring 20 pattegrise per so per kuld er den danske griseproduktion blevet et symbol på effektiviseringens mørke bagside.
Ni millioner pattegrise dør årligt i danske stalde, ofte fordi søerne ikke er i stand til at give deres store kuld tilstrækkeligt råmælk. Mange grise bliver derfor overladt til ammesøer, hvilket kompromitterer deres immunforsvar. Denne intensive produktion belaster også søerne, hvoraf hver sjette enten dør spontant eller må aflives. De seneste års udvikling med større kuld, tidligere afvænning af pattegrise og mindre plads i staldene får dyrlægerne, der fører kontrol med staldene, til at tage bladet fra munden.
"Mange svineproducenter har lukket det ene øje og bare kørt derudad, men det er et problem for dyrevelfærden", siger John Haugegaard, formand for dyrlægeforeningens faggruppe for grise til Politiken.
Et opråb som Dyrenes Beskyttelse bakker fuldstændigt op om:
"Den so, man har fremavlet i den industrielle produktion, føder alt for mange og for svage pattegrise. Det er et kæmpe svigt af grisene, at vi fortsætter denne udvikling,” udtaler Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Guldbajere til genstridige ammesøer
Den intensive griseproduktion har ført til desperate metoder i nogle stalde. Når søer nægter at tage sig af de mange pattegrise, de tildeles, griber nogle producenter til tilsætning af alkohol – i form af øl – i foderet for at berolige dem.
Ifølge dyrlæge John Haugegaard sker det, fordi mange søer ikke accepterer de fremmede pattegrise, de tildeles som ammesøer.
"Nogle søer bider ud efter smågrisene, fordi de er forvirrede over situationen. For at få søerne til at slappe af, får de guldbajere i truget," siger han.
Brugen af alkohol er et symptom på et system under massivt pres.
"Det er dybt problematisk, at løsningen på en dysfunktionel produktion skal findes i midler som øl til søerne," udtaler Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse. Organisationen peger på, at den reelle løsning ligger i at reducere antallet af pattegrise per kuld og sikre bedre forhold for både søer og smågrise.
Det er på høje tide, at transportreglerne ændres, så lovgivningen får et langt større fokus på dyrevelfærd til gavn for de millioner af dyr, der hvert eneste år transporteres ud af Danmark. Det arbejder Dyrenes Beskyttelse for, og du kan støtte arbejdet.
Lange transporter og tabte arbejdspladser
Danske smågrise er blevet en eftertragtet eksportvare og sendes nu i milliontal til opfedning og slagtning i udlandet. Transporterne, der kan vare op til 24 timer uden hvile, er stressende og udmattende for dyrene. De presses sammen på fem etager i lastbiler med begrænset plads og ventilation. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at transporttiden for levende dyr reduceres til maksimalt otte timer i hele EU.
”Det er absurd, at vi sender levende grise på lange transporter, når vi i stedet kunne eksportere kødet. Det ville skåne dyrene og samtidig gavne danske arbejdspladser,” siger Britta Riis.
Grøn Trepart: Et svigt af dyrene
Desværre er det ikke blevet lettere at gøre noget ved bagsiden af svinebøndernes eksportsucces. Politikens artikler om guldbajere og golde stalde rammer forsiden samme uge som den nye Grøn Trepart-aftale falder på plads på Christiansborg. Med den ligger rammerne for landbrugets klimaindsats de kommende år fast. Og det kan betyde yderligere pres på landbrugets dyr, heriblandt grisene. Aftalen bygger således på en forventning om, at produktiviteten skal stige markant, hvilket betyder, at hver so i 2040 forventes at producere 10 procent flere grise. Dette sker på trods af, at produktionsmetoderne allerede nu udfordrer dyrenes velfærd.
”Grøn Trepart cementerer det intensive landbrug og ignorerer dyrenes lidelser. Det er et svigt af de mange millioner dyr, der betaler prisen for politiske kompromisser og erhvervets kortsigtede økonomiske interesser,” siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse: En nødvendig kursændring
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til en grundlæggende reform af landbruget, hvor både klima og dyrevelfærd vægtes lige højt. Organisationen vil holde politikerne ansvarlige for at sikre, at fremtidige aftaler lever op til løftet om ikke at forringe dyrenes vilkår.
”Det er på tide, at dyrene får en reel stemme i beslutningerne. En mere bæredygtig og etisk produktion er ikke bare nødvendig for dyrene, men også for at genoprette tilliden mellem befolkningen og landbruget,” afslutter Britta Riis.
