Opvakt gris
Opvakt gris

Grisens verden

Den moderne tamgris, som bruges i landbruget, stammer fra vildsvinet, som har levet vildt i mere end to millioner år. For 9.000 år siden begyndte man for første gang at gøre grise tamme. Selvom vildsvinet og den moderne gris i dag ser lidt forskellige ud, så deler de mange egenskaber, som de er supergode til at bruge. Hvis de fik lov.

Skrevet af:
Pernille Schousboe

Tamme grise  og vildsvin ligner hinanden, men med tiden har de tamme grise tabt pelslaget, og så er soen blevet meget større. Men de behov, som tamgrisen har i dag, ligner i det store hele dem, som vildsvinene havde og stadig har den dag i dag. I det hele taget ville grisen være rigtig god til at være gris, hvis bare den fik lov. 

Undersøgelser har vist, at grise har bibeholdt deres grundlæggende adfærdsmønstre, selv når de slippes ud i det fri efter at have levet i en stald. På trods af menneskelig avl og indespærring gennem århundreder, viser grise stadig deres naturlige instinktive adfærd.

Det vigtigste værktøj

Et af de mest fremtrædende træk ved grise er deres nysgerrige natur. Grisen er nysgerrig for at kunne orientere sig om sine omgivelser og finde føde. Og her får formuleringen ”at følge sin næse” en ny betydning. Grisens tryne er nemlig ikke kun et organ, den bruger til at snuse med – det er også grisens redskab til at udforske og undersøge sin omverden. Grise, som går fri, bruger mellem seks til otte timer om dagen på at rode i jorden med trynen. Denne adfærd kaldes for rode-adfærd og er helt afgørende for et godt griseliv. Grise finder ikke blot mad, når de roder; de får også vigtig information om deres omgivelser, som de bruger til at indrette sig.

Grisens sociale liv 

I naturen lever vildsvinet i små flokke af fire til seks søer og deres pattegrise. Den sociale adfærd er intakt i den moderne gris. Grisen er et socialt dyr, og indtil omkring syv-ugers-alderen er grisen stærkt motiveret til at søge social kontakt med andre. Derefter opholder de sig helst sammen med de grise, som de har mødt i disse første uger af deres liv. Først i forbindelse med parring opsøger og møder de andre grise. Grise etablerer sig naturligt i en rangorden, hvor højtrangerende individer har førsteret til for eksempel foder, vand og redepladser. Rangordenen betyder, at grisene generelt undgår slagsmål. 

Den intelligente og kloge gris

Grise har imponerende kognitive evner og kan lære, huske og anvende information på avancerede måder. Grise kan genkende ansigter, løse komplekse opgaver og tilpasse sig nye situationer. For eksempel har grise temperaturpræferencer, og forskning har vist, at de kan læse, hvordan de kan tænde varmen i en kold stald og slukke igen, når de får det for varmt, ligesom de kan lære at bruge joystick på en computerskærm til at udløse godbidder.

De kan også behovsudsætte, når de ved, at udsættelsen betyder, at de opnår noget endnu bedre end det, de vil opnå, hvis de søger at få opfyldt behovet med det samme. 
Grisen ligner mennesket på mange måder, fra de indre organer til de fleksible og kognitivt højt udviklede evner. 

Men det er vigtigt at huske, at dyrs intelligens skal forstås ud fra artens egne præmisser. Altså hvor gode de er til at overleve og begå sig i den natur og under de forhold, som de er skabt til at være i. Altså hvor god grisen er til at være gris. 

I vores verden findes der altså ikke nogen dumme svin. Tværtimod findes der grise, som er meget intelligente dyr, og som er rigtig gode til at være grise. Hvis ellers de fik lov.

Hvis der findes dumme svin, er det næppe blandt grisene, de skal findes. Grise har imponerende kognitive evner og kan lære, huske og anvende information på avancerede måder. Grise kan genkende ansigter, løse komplekse opgaver og tilpasse sig nye situationer. Men mest af alt, er den rigtig god til at være gris. En evne, den meget sjældent får lov til at bruge i dansk industrilandbrug.