Ni sekunder til en slagtegris. Beregninger viser, at det daglige tidsforbrug per gris i Danmark er så lavt, at det ifølge Dyrenes Beskyttelse hverken er muligt at sikre god dyrevelfærd eller at leve op til dyrevelfærdslovens formål.
8,48 sekunder om dagen. Så lidt tid bruger en dansk svineproducent i gennemsnit på en slagtegris. Personalet i grisestalden har således kun få sekunder til at tilse og fodre grisen, men også til at udføre andre opgaver, såsom at vedligeholde staldinventaret og gøre rent hos dyrene.
Det betyder, at en medarbejder i slagtesvinestien i gennemsnit skal nå at tage sig af 3.141 slagtesvin om dagen, hvis vedkommende vel at mærke arbejder 37 timer om ugen. Uden pauser. Det fremgår af flere rapporter fra det såkaldte InterPIG-netværk, der sammenligner griseproducenters indbyrdes konkurrenceevne i en lang række lande.
- Det er ekstremt bekymrende tal, siger Birgitte Damm, der er dyrlæge og ph.d. i adfærdsbiologi ved Dyrenes Beskyttelse.
- Der er tale om levende dyr med mange behov, og de er fuldstændig afhængige af menneskers omsorg, når de lever i staldene. Når personalet har så lidt tid til hver gris, er det umuligt at opdage eller hjælpe alle syge og tilskadekomne dyr, eller i det hele taget passe dyrene ordentligt.
Ifølge rapporterne får so i en gennemsnitlig konventionel besætning 117 sekunders opmærksomhed om dagen. Det kan lyde af meget sammenlignet med slagtegrisen, men der er langt flere opgaver forbundet med søerne, og tidsforbruget dækker også pasning og tilsyn med pattegrisene, mens de er hos deres mor. Grisepasseren, der arbejder i de såkaldte farestier, skal passe 228 søer – og i perioder op til flere tusinde pattegrise – om dagen.
Mestre i billigt svinekød
De seneste tal for svineindustriens tidsforbrug er fra 2022. Sammenligner man en lang række europæiske lande, USA og Brasilien, fremgår det desuden, at Danmark er et af de mest effektive lande til at drive svineproduktion. Det betyder, at svineproducenterne får mest svinekød ud af de ressourcer, der bliver hældt i produktionen. Ifølge Birgitte Damm skyldes dette blandet andet det voldsomt lave tidsforbrug på dyrene:
- Det er jo ikke billigt at bygge stalde i Danmark, og lønningerne herhjemme er typisk højere end i andre lande. Så for at holde prisen på svinekød så lav som muligt, har danske svineproducenter skruet helt ned for alt, der handler om dyrenes behov og velfærd.
Ifølge hende overser man grisen som dyr, når tusindvis af grise lever i besætninger med meget få ansatte, som ikke kan have blik for det enkelte individ.
- De ansatte i stalden kan overse skrantende og tilskadekomne grise, eller de kan have dårlig tid til at tage sig af dem. Det er dybt problematisk, for det siger sig selv, at uden behandling bliver grisene mere og mere syge. Det er enormt lidelsesfuldt for dyrene, og det er også ulovligt, vurderer Birgitte Damm.
I TV 2-dokumentaren 'Hvem passer på grisene?' fremgår det, at mange grise i de danske stalde ikke bliver behandlet, når de er syge eller har fået skader. Her ses en gris med brok, som blev opdaget under et af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg. Foto: Fødevarestyrelsen På kanten af loven
I dyrevelfærdsloven står der, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse og væsentlig ulempe. Og at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Men ifølge Birgitte Damm er det ikke muligt at sikre god dyrevelfærd og dermed overholde dyrevelfærdsloven, så længe man masseproducerer grise på den måde, som man gør i dag.
- Når staldsystemerne og arbejdsgangene i industrien alene er styret af profitoptimering, medfører det grise i mistrivsel og en stor risiko for, at de bliver syge af selve produktionsmetoden, siger Birgitte Damm.
Hvor grelt det står til, kunne man for nylig se i TV 2-dokumentaren ’Hvem passer på grisene?’, hvor seerne får et sjældent indblik i dyrenes lidelser i danske grisestalde. Her fremgår det, at alt for mange grise ikke bliver behandlet, når de er syge eller har fået skader. For eksempel ser man grise med brok på størrelse med fodbolde, grise, der halter, har udskudte endetarme eller går rundt med ubehandlede sår.
- Her ser vi de tydelige konsekvenser af en industri, der har fokus på at optimere produktionen frem for at sikre dyrevelfærden, siger Birgitte Damm.
I lovgivningen om hold af grise står der desuden, at ”den besætningsansvarlige skal sikre sig, at grisene passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, så grisene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt”.
Men det er umuligt at passe grisene velfærdsmæssigt forsvarligt, når én person skal nå at tilse hundrede- eller tusindvis af grise i løbet af en arbejdsdag.
- Det siger jo sig selv, at det ikke hænger sammen. Svineindustrien er vokset eksplosivt de seneste årtier, med en produktion på over 40 millioner grise i Danmark hvert år, men forholdene for dyrene er kun blevet værre. Vi er i disse år vidner til et etisk kollaps i de danske grisestalde, siger Birgitte Damm.
Medarbejderne i grisestaldene har også udtrykt, at det lave tidsforbrug på dyrene har negativ betydning for dyrevelfærden. Det fremgår af en rapport fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug fra 2017. Selvom rapporten er otte år gammel, er tidsforbruget ikke blevet højere, og derfor er det ifølge Birgitte Damm sandsynligt, at staldmedarbejderne stadig oplever, at dyrene ikke får den pleje og opmærksomhed, som er nødvendig for at sikre god dyrevelfærd.
Det er desuden heller ikke kun tiden, der bliver sparet på i svinestien. Der er også blevet mindre plads til grisene, hvilket blandt andet har fået danske dyrlæger til at udtrykke bekymring for grisenes sundhed.
- Det er i allerhøjeste grad på tide, at politikerne i Danmark og EU handler. Der er akut brug for at stoppe dyrenes lidelser og sikre dyrevelfærden for de millioner af grise, der hvert år bliver produceret i Danmark og EU, afslutter Birgitte Damm.