Fra vild ulv til tam hund

Hvordan én ulv blev til 400 racer

Langhårede og korthårede. Vakse og dovne. Arbejdshunde og selskabshunde. Vi mennesker har avlet hundene til et væld af racer, der alle sammen stammer fra samme forfader: den grå ulv.

Skrevet af:
Marie Hougaard

Gamle asiatiske racer

Nogle af de ældste nulevende hunderacer er blandt andet den asiatiske shiba inu og chow chow, men slædehundene som siberian husky er også ældre racer. En af de nyeste hunderacer er den amerikanske hårløse terrier, der er fra 1970’erne. De stammer alle fra den grå ulv.

Fra 1 til 100 kilo. Fra 20 cm til 1 meter. Hunde kommer i dén grad i forskellige størrelser, og ingen andre steder blandt pattedyrene ser man så stor variation indenfor samme art. Og ikke kun størrelse, men også temperament og egenskaber varierer, når det kommer til menneskets bedste ven. Uanset størrelse, udseende, temperament eller funktion stammer samtlige omkring 400 hunderacer fra den samme stamfader: den grå ulv, som den moderne hund deler 99,9 pct. af sit arvemateriale, DNA, med.

 

Fra vild ulv til tam hund


Videnskabsfolkene kan ikke blive enige om, hvornår den grå ulv blev til den hund, vi kender i dag. Deres bud lyder på alt mellem for 10.000 år siden og helt op til for 40.000 år siden. Når det kommer til spørgsmålet om, hvor og hvordan det skete, er videnskabsfolkene igen i tvivl. De videnskabelige hypoteser peger bogstavelig talt i både øst og vest, for forskerne foreslår både Europa, Asien og Mellemøsten som hundens oprindelsessted. Heller ikke spørgsmålet om, hvordan det skete, kan forskerne blive enige om. Et bud lyder på, at ulvene begyndte at strejfe omkring vores forfædres bopladser efter rester af jagtbyttet, at vi mennesker tog ulveunger til os og begyndte at bruge dem i jagten.

 

En hjælp til forfædrene

 

Vores forfædre har ganske givet set muligheden i at bruge hunden, og den blev derfor tam, længe før vi begyndte at dyrke jorden og holde andre dyr. Hunden er ikke kun menneskets bedste ven, den er altså også vores første firbenede ven. Og langsomt begyndte vores forfædre at bruge dem til jagt, som slædehunde og til at vogte. Når man havde fundet en hund, der var god til at jage, avlede man et nyt kuld hvalpe og tog igen dem, der var bedst til at jage. Det samme gjorde man med slædehunde og vagthunde, og på den måde dukkede racerne langsomt frem med hver deres karakteristika. De fleste af de racer, vi kender i dag, stammer fra Victoriatidens England, der går fra 1837-1901. Dengang blev det nemlig moderne for overklassen at holde hund, og den første hundeudstilling, man kender til, blev afholdt i 1859 i England.

Mange af de europæiske landes kennelklubber blev også grundlagt her, og man begyndte at føre stambøger over hundene.Den engelske kennelklub blev grundlagt i 1873, mens Danmark fulgte efter i 1897.

  • Del artiklen på: