Over 10 millioner grise døde i utide i de danske stalde i 2023. Nye beregninger fra Dyrenes Beskyttelse slår fast, at den ekstreme avl og dårlige dyrevelfærd i landbruget er gået for vidt. Alligevel fastholder og understøtter trepartsaftalen den eksisterende svineproduktion.
De burde være raske og livlige, men i stedet dør de på stribe af skader, sygdomme og avlsrelaterede helbredsproblemer. Nye beregninger fra Dyrenes Beskyttelse viser, at omkring 10,5 millioner grise døde i de danske stalde sidste år. Grise, der vel at mærke ikke var på slagtebænken, men er fundet selvdøde, dødfødte eller er blevet aflivet på grund af helbredet. Det svarer til 28.884 døde søer, pattegrise, smågrise og slagtegrise om dagen.
- Når næsten 29.000 grise dør hver eneste dag, viser det med al tydelighed, at produktionsforholdene i Danmark presser dyrene voldsomt. Det vidner om en industri, der i den grad har fokus på effektivitet fremfor dyrenes velfærd, siger direktør hos Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis.
De mindste dør i hobetal
Det er første gang, Dyrenes Beskyttelse kan afsløre det totale antal døde grise i Danmark, som er udregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Danske Svineproducenter og analysevirksomheden Seges Innovation. Her fremgår det, at nogle af de største ofre i industrien er pattegrisene. I 2023 døde omkring 25.000 pattegrise i de danske stalde hver dag, svarende til over ni millioner om året og en pattegris hvert tredje sekund.
Når så mange pattegrise dør om dagen, skyldes det blandt andet, at soen er avlet til at føde flere end 20 grise ad gangen i gennemsnit. Nogle af de små grise mangler derfor næring allerede i fostertilstanden og fødes døde eller underudviklede. Men selv hvis de er født raske, risikerer ungerne at dø kort efter fødslen, fordi de skal konkurrere om livsvigtig råmælk ved soens yver. Soen har nemlig kun 14-15 patter, og hun har dermed ikke nok patter til at amme alle de unger, hun er avlet til få. Nogle pattegrise risikerer desuden at blive så afkræftede, at de ikke kan skrige eller flytte sig, hvis soen kommer til at lægge sig på dem.
Rekordmange søer dør
Det er langtfra kun pattegrisene, der bukker under for forholdene i industrilandbruget. Ifølge den såkaldte produktivitetsrapport døde 150.406 søer spontant eller ved aflivning sidste år, hvilket svarer til hver sjette danske so. Dermed når sodødeligheden op på samme triste rekordniveau som i 2022. Mange af søerne dør på grund af leverdrejninger og fødselskomplikationer, som hænger sammen med den voldsomme avl, eller fordi de for eksempel får alvorlige skader på klove, led og ben på staldenes glatte gulve.
- Der er akut brug for at skabe strukturelle ændringer i industrilandbruget, så vi kan sikre, at dyrene får et godt liv. Vi skal stoppe den ekstreme avl, forbyde fiksering af soen og stille større krav til staldindretning, foder, pasning og adgang til udearealer, hvis vi vil give den danske so et værdigt liv, siger Britta Riis og tilføjer:
- Aftalen om en klimaafgift fra Grøn Trepart ser desværre ud til at svigte soen og resten af grisene. Indtil videre tyder meget på, at aftalen kan gøre grisenes liv endnu mere barskt.
Klimaløsning koster grisene dyrt
Dyrenes Beskyttelse konstaterer, at trepartsaftalen fastholder og understøtter den eksisterende industrielle svineproduktion. Der er således ikke incitamenter for at reducere antallet af grise i produktionen eller forbedre dyrevelfærden, men derimod en udvikling, hvor et enormt antal dyr skal presses til at levere endnu mere. Den lave klimaafgift og fokus på ekstrem avl og usikre teknologiske løsninger vil blive en spændetrøje for de presserende nødvendige dyrevelfærdsforbedringer.
- Aftalen fra Grøn Trepart vil blive en stopklods for afgørende tiltag for forbedringer af grisevelfærden, som ændret avl og mere plads til grisene. Kloden brænder og klimakrisen er en bunden opgave, men det løses ikke ved at presse dyrene yderligere. De er allerede presset til bristepunktet. Kun ved at reducere den enorme, danske kødproduktion bliver der plads til at sikre dyrene gode liv. Derfor er der et enormt behov for den sammentænkte vision for landbruget, som blev lovet i regeringsgrundlaget, men som treparten slet ikke leverede på, siger Britta Riis.