Da en opmærksom bilist kom kørende i silende regnvejr, fik hun øje på noget, der ved første øjekast lignede en sort plastikpose. Det viste sig dog at være et helt andet fund, som bilisten gjorde sig, da hun vendte tilbage for at undersøge det nærmere.
Det var en regnvejrsdag i juni, da en bilist kom kørende på motorvejen og bemærkede noget i vejkanten. Først troede hun, at det var en sort plastikpose, men da bilisten kastede endnu et blik på vejkanten, bemærkede hun to små øjne. Hun kørte derefter af ved nærmeste afkørsel og gik ad en sikker rute tilbage til stedet, hvor hun havde set de glimtende øjne.
Våd, skræmt og afkræftet
Synet, der mødte hende, var en lille sort killing, der lå helt afkræftet og gennemblødt af regnen. Kvinden skyndte sig at bringe killingen i tørvejr i bilen, hvorefter hun tog den med hjem, da klokken var ved at blive mange. Derhjemme blev killingen vasket ren, fodret og puttet i et varmt tæppe. Næste dag kontaktede hun Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Kort herefter blev killingen hentet af en frivillig og bragt til Nordjyllands Internat.
Nye begyndelser for Bella
Ved ankomst blev killingen undersøgt af internatets dyrlæge. Killingen var en lille pige på omkring 7 uger og blev døbt Bella. Hendes tilstand tydede på, at hun havde været uden mor i længere tid. På trods af dette kom Bella hurtigt på benene og blev sendt i pleje.
I plejefamilien er Bellas nye plejemor, Lisette Steen Sørensen. Hun fortæller:
- Bella er begyndt at falde til, og hun er en glad killing, der leger. Hun er dog ikke så modig endnu, men med tiden er jeg sikker på, at hun nok skal komme ud af sin skal. Hun skal bare lande i de nye omgivelser først.
Hun tilføjer, at Bella i starten var lidt sky og gik og kaldte meget. Dette kunne tyde på, at hun tidligere har haft nogle søskende.
Bella kommer heldigvis ikke til at være ene killing i plejefamilien meget længere, fortæller Lisette.
- Jeg går og venter på en jævnaldrende killing, så hun har en at lege med. Det tror jeg bliver rigtig godt for hendes udvikling.
Et meningsfuldt arbejde
Bellas plejemor, Lisette Steen Sørensen, fortæller, at hun har været plejemor i 3 år nu. Hun har altid elsket katte og mener, at det er et givende arbejde og en vigtig sag at sætte fokus på. Da hun blev spurgt til, hvordan hun endte med at blive plejemor, svarede hun følgende:
- Jeg har tidligere været frivillig på Kattens Værn og blev der introduceret for, hvor dårligt nogle folk behandler katte. Det fik mig til at brænde mere og mere for at hjælpe dem.
Selvom arbejdet er givende og meningsfuldt, er det også hårdt, fortæller Lisette:
- Man knytter sig til de små væsner og er der med dem i deres første tid. Det gør det også ekstra svært, når tiden kommer til, at killingerne skal videre til adoption, tilføjer hun.
- Jeg får tårer i øjnene hver gang. Det undgår man ikke rigtig. Men jeg ved også, at det er tid til, at de kommer videre.
