Havørnen har heldigvis etableret sig i Danmark igen, efter den helt op til 1960’erne blev jaget på flugt. I 2023 var der 151 ynglende par, hvilket lover godt for fremtiden.
Der er glædelige nyheder, særligt hvis man er interesseret i store, flyvende fugle. Bestanden af havørne har nemlig fundet fodfæste i Danmark, og noget kunne tyde på, at den endda stadig er voksende. I 2023 var der hele 151 ynglende par. Det viser tal fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tallet er særligt positivt set i den kontekst, at det ikke er mere end 30 år siden, at havørnen genindvandrede til Danmark som ynglefugl. Forinden havde fuglen holdt sig på afstand af Danmark, da man helt op til 1960’erne bekæmpede den mægtige fugl, og dermed fik udryddet havørnen som ynglefugl i Danmark. Det gjorde man, fordi man anså den som en direkte konkurrent til os mennesker om naturens overskud.
- Havørnen er først og fremmest en naturlig del af den danske natur, og det alene er grund til, at den skal være sikret en plads her. Vi skal være glade for, at rovdyr vil slå sig ned i Danmark, da de er en vigtig del af vore økosystemer, siger Michael Carlsen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Med 151 ynglende havørnepar er der faktisk gode forudsætninger for at se en havørn. De mest oplagte steder er:
- Søer
- Fjorde
- Andre lavvandede kyster
- Man kan med fordel også kigge efter havørnen, når man kører på tværs af landet, for der er mange strækninger tæt på vandet, hvor havørnen kan ses kredse eller måske raste på en sten i vandet. Det kunne for eksempel være på vej over Storebælt ved Sprogø.
- Dansk Ornitologisk Forening indsamler registreringer over, hvor der er spottet havørne. Det kan du se ved at rulle cirka halvvejs ned i linket her.
Skarvunger og svækkede knopsvaner på menuen
Havørnen foretrækker at leve tæt på vådområder, hvor den kan jage sit foretrukne bytte, nemlig fisk og vandfugle. Derudover er den glad for ådsler. Derfor er Danmark et oplagt hjemsted med vores lange kystlinje og mange søer.
Menuen kan bestå af både skarvunger og svækkede knopsvaner, så havørnen er bestemt ikke bleg for at tage større bytte. Faktisk kan havørnen få så store fisk i kløerne, at den ikke kan flyve, men må svømme i land med dem.
- Havørnen svæver ofte hen over vandoverfladen, når den jager vandfugle, og venter på det rette øjeblik til at dykke ned og fange sit bytte. For eksempel vil en svagere blishøne dykke ned i stedet for at flyve væk, hvis den spotter havørnen, men havørnen er tålmodig og ”hænger” med tunge vingeslag stille i luften, mens den venter på, at blishønen skal op og trække luft igen, og så slår den til, før blishønen når overfladen, siger Michael Carlsen.
