Hvis vi skal af med industrikyllingerne, må vi ikke glemme de forarbejdede produkter og de frosne kyllinger, som også kan have levet et liv under kummerlige forhold.
Det kan være svært at orientere sig i de mange produkter, der ligger i køledisken. Ord som 'herregård', ’landkylling’ eller 'gods' på pakken kan få det til at lyde som om kyllingerne har levet et luksusliv med masser af plads.
Men disse ord garanterer ikke nødvendigvis, at kyllingerne rent faktisk har haft et ordentligt liv.
Derfor har Dyrenes Beskyttelse lavet en ny kyllingeguide, som hjælper dig med at undgå industrikyllingerne, hvis du vælger fersk kyllingekød.
En industrikylling vokser op i en flok med typisk ca. 50.000, men helt op til 60.000 andre i en stald. Pladsen er trang, og væksten er unaturlig hurtig. Det betyder for mange, at hjertet står af og benene ikke kan bære.
Kyllingen har ikke adgang til det fri. Det eneste lys, den ser, er kunstigt og følger ikke døgnets rytme. Efter cirka 35 dage bliver kyllingen slagtet. Et liv, der aldrig har været levet, er forbi.
Til forskel lever frikyllingen det gode kyllingeliv.
Men industrikyllinger sælges ikke kun som fersk kød. De findes også i form af frosne og forarbejdede produkter, såsom pålæg.
Derudover bliver industrikyllinger ofte brugt i restauranter og kantiner, samt i færdiglavede sandwich og salater, som sælges som take away.
Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at industrikyllingerne bliver skiftet ud med frikyllinger, der har adgang til det fri og mulighed for at udleve deres naturlige adfærd.
Kyllinger som opdrættes under disse gode forhold kan få mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Det gælder både ferske kyllinger, frosne kyllinger, forarbejdet kylling og i fødevarebranchen generelt.
Så gå efter dyrevelfærdsmærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, når du står ved køledisken.