Industrikylling eller frikylling - hvad er forskellen og hvordan lever de?
Industrikylling: En intensiv produktion
Betegnelsen "industrikylling" anvendes for at beskrive en konventionel kylling, der opdrættes til slagtning. Du finder dem som regel i køledisken til under 50 kr. for en hel kylling.
Hvert år opdrættes ca. 120 millioner kyllinger i Danmark, hvoraf omkring 98 procent falder ind under kategorien industrikyllinger.
Lidt over 100 millioner kyllinger slagtes herhjemme, mens cirka 20 millioner sendes til slagtning i udlandet.
En industrikylling vokser op i en flok med typisk ca. 50.000, men helt op til 60.000 andre i en stald.
Disse kyllinger, ofte af racen Ross 308, er avlet til at vokse hurtigt – fra 40 gram ved klækning til 2.000 gram på cirka 35 dage.
Denne hurtige vækst, hvor kyllinger tager cirka 65-70 gram på dagligt, skaber betydelige udfordringer for dyrets velfærd.
Kyllingernes indre organer, herunder hjertet, kan ikke følge med væksten, hvilket ofte fører til pludselige dødsfald.
Ligeledes bliver deres ben hurtigt utilstrækkelige til at bære deres vægt, hvilket gør dem inaktive fra de er omkring to til tre uger gamle.
Industrikyllinger opdrættes under kunstigt lys i lukkede haller for at maksimere væksten ved at forlænge spiseperioderne.
Med blot seks timers mørke fordelt over et døgn, og uden adgang til naturligt dagslys eller det fri, er deres levevilkår langt fra optimale.
Disse kyllinger lever desuden tæt, med ca. 20 kyllinger per kvadratmeter, svarende til 0,05 kvadratmeter per kylling ved en vægt på 2 kg.
Frikyllinger: Det gode kyllingeliv
Frikyllingens liv står i skærende kontrast til industrikyllingens.
Den er opdrættet under betingelser, der fremmer dyrevelfærden.
Frikyllinger vokser mere naturligt og langsomt, hvilket sikrer, at deres ben er stærke nok til at understøtte dem, og at deres hjerte og andre organer udvikler sig i takt med resten af kroppen.
Disse kyllinger når deres slagtevægt over en periode på cirka 57-81 dage, og de tillades ikke at vokse mere end 38 gram per dag.
Disse kyllinger nyder naturligt dagslys og lever efter en naturlig døgnrytme med adgang til det fri og faciliteter som vinduer i staldene.
Indendørs må der ikke være mere end 15 kyllinger per kvadratmeter, og udendørs skal de have mindst 1,0 kvadratmeter per kylling. Dette giver dem mulighed for at udøve naturlige adfærdsmønstre som at skrabe i jorden og tage støvbad.
Kontrasten mellem livet som industrikylling og frikylling understreger behovet for at fremme dyrevelfærd i kyllingeproduktionen, og at forbrugerne vælger dyrevelfærden, når de står ved køledisken.
Du kan finde frikyllinger ved at gå efter dyrevelfærdsmærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse eller det røde Ø-mærke.