Skam-avlet fra junglehøne til industrikylling

I dag er æg og kyllingekød en del af mange menneskers hverdag, og der er da også stor forskel på udseendet på en kylling opdrættet til slagtning og en æglæggende høne. Men selv om de to er meget forskellige, stammer hovedparten af moderne tamhøns fra den samme fugl, en såkaldt junglehøne.

Det menes, at bankivahønen, også kaldet rød junglehøne, er den oprindelige stamfader, som måske er blevet krydset med naboarten grå junglehøne til at blive det, vi kender som høns og kyllinger i dag. 

Bankivahønen lever i store dele af det sydlige Asien, hvor den blev domesticeret for flere tusinde år siden. Analyser af gendata peger på, at det skete for helt op til 8.000 år siden.

Specialiseret avlsarbejde har skabt nogle helt andre fugle

Sammenlignet med den moderne kylling, er junglehønen markant mindre og er mere farverig med flotte blandinger af fjerfarver med orange, brun, rød, guld, grå, hvid, oliven og endda metallisk grøn fjerdragt. Hannerne er betydeligt større end hunnerne og har en mere farverig fjerdragt. 

Det specialiserede avlsarbejde, der har skabt de industrielle slagtekyllingeracer og racer af æglæggende høner, har sine rødder i 1950'ernes USA, hvor man begyndte at avle intensivt. 

Nogle hønseracer blev udvalgt og avlet til at producere så mange og så store æg som muligt, mens andre racer blev avlet til at tage så meget på i vægt som muligt på den kortest mulige tid. 

Dette har ført til høns, der i dag kan lægge omkring 300 æg årligt, men som har lidt kød på kroppen og derfor billige i foder, samt kyllinger til slagtning, der kan nå en vægt på to kilo på cirka 35 dage.

Det er noget anderledes end de høns, der lever vildt i naturen.

Ikke meget naturlig adfærd i kødfabrikkerne

En vildtlevende kylling går tæt på sin hønemor og får varme og tryghed under vingerne i 6-9 uger. Så er den klar til at blive teenager og er først voksen, når den er 4-6 måneder gammel. I naturen ville den vokse op og blive 5-7 år gammel.

Til sammenligning er kyllingen fra dansk industrilandbrug for længst slagtet allerede efter cirka 35 dage, altså lidt over en måned gammel. 

En vild høne, der går i det fri, lægger omkring 20 æg om året. Men en moderne, dansk, æglæggende høne lægger 320 æg om året. 

Avlen er gået så vidt, at fire ud af fem æglæggende høner i æggeproduktionen får brud på deres knogler, fordi de bliver fysisk pressede ud over alle grænser af at skulle lægge så mange æg.

I naturen lever de i flokke på 15 individer, mens kyllinger i kødindustrien holdes i flokke på op til 50-60.000 individer. 

Stadig junglehøne i hjertet

Selv om de adskiller sig fra hinanden i udseende og produktivitet, så har de moderne tamfugle stadig meget af den samme naturlige adfærd intakt. 

For eksempel har de begge behov for regelmæssigt at bade i støv for at holde den rette balance af olie i deres fjerdragt. Støvet absorberer overskydende olie og falder efterfølgende af.

De hakker også i jorden for at finde føde i form af insekter og orme. 

Flyvning hos junglehønen er næsten udelukkende begrænset til at nå deres rasteområder ved solnedgang i træer eller andre høje og relativt sikre steder fri for jordbaserede rovdyr, og til flugt fra umiddelbar fare i løbet af dagen. Lidt ligesom vi kender det fra moderne høns og kyllinger, som også har brug for adgang til højtsiddende siddepinde for at føle sig trygge. 

Industrikyllinger, burhøns og skrabehøns får ikke lov til at udleve meget af den naturlige adfærd, der stadig bor i dem. 

Økologiske høns og kyllinger, samt dem, der er mærket med dyrevelfærdsmærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, har markant bedre forhold.