I denne tema-serie går vi i dybden med dyrevelfærdsaftalen, som et politisk flertal indgik i februar 2024. Her zoomer vi ind på, hvad aftalen betyder de tvangsfikserede søer.
I starten af februar 2024 afleverede direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, over 51.000 underskrifter til fødevareminister Jacob Jensen fra danskere, der kræver bedre vilkår for danske grise, herunder forbud mod tvangsfiksering af søer.
Underskriftsindsamlingen er en del af foreningens kampagne for at slippe de omkring én million danske søer fri fra metalbøjlerne, ligesom deres søstre er i flere af vores nabolande.
Få dage efter præsenterede ministeren og en række dyrevelfærdsordførere så deres nye dyrevelfærdsaftale, ”Sammen om Dyrene - Aftale om dyrevelfærd 2024-2027”. Aftalen indeholder en række forbedringer for blandt andre grise, fjerkræ og hunde.
Set med vores øjne er det ikke godt nok. Soen vil fortsat skulle spændes fast i dagevis mellem metalbøjler, hvor hun ikke kan vende sig eller gå rundt, og kun med besvær kan rejse og lægge sig.
Birgitte Damm, dyrlæge, Ph. D. i adfærdsbiologi og chefkonsulent for landbrugsdyr
Problemet er, at danske søer i de industrielle stalde i dag helt lovligt tvangsfikseres mellem metalbøjler i flere uger ad gangen. Når hun er fastspændt mellem metalbøjlerne, kan hun kun akkurat med besvær rejse og lægge sig. Hun kan ikke vende sig eller gå rundt, for der er kun få centimeters plads foran og bag hende. Hendes eneste udsyn er det fodertrug, der står foran hendes ansigt.
Sådan her står hun i flere uger fra dagene før, hun skal føde sine unger, til de tages fra hende, så de kan fedes op til slagtning, og hun kan gøres drægtig med endnu et kuld.
Omkring fødsel er hendes moderlige instinkter stærke. De færreste ved, at en so i det fri vil begynde at bygge en rede, hvor hun kan føde og opfostre sine unger.
Men hendes moderlige adfærd bliver i staldene forhindret af metalbøjler. Det er et overgreb på hende, at hun frarøves hendes naturlige adfærd. Alligevel er denne praksis lovlig i Danmark.
Svineproducenten siger, han gør det for, at hun ikke skal lægge sig på sine unger. Men forskning og erfaring viser, at man med mere plads, godt indrettet sti og staldpersonale, der tager sig tid til at passe dyrene, kan forhindre, at pattegrise bliver lagt ihjel lige så godt som med metalbøjler.
Dyrenes aftale betyder ikke, at søerne sættes fri
I aftalen skriver partierne: ”Aftalepartierne er enige om, at det ikke længere skal være muligt at fiksere søer, bortset fra få dage omkring faring, hvor risikoen for, at soen lægger sig på pattegrisene, er størst.”
Den formulering glæder dog ikke Birgitte Damm, dyrlæge, Ph. D. i adfærdsbiologi og chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse:
”Dyrevelfærdsaftalen vil betyde, at søerne vil være fikserede i kortere tid. Men de vil stadig blive fikseret der, hvor hun har størst behov for at kunne bevæge sig. Set med vores øjne er det ikke godt nok. Soen vil fortsat skulle spændes fast i dagevis mellem metalbøjler, hvor hun ikke kan vende sig eller gå rundt, og kun med besvær kan rejse og lægge sig. Det er endda selv om man med den viden, der er i dag, kan se, at det slet ikke er nødvendigt,” siger Birgitte Damm.
Dagene op til, at hun skal føde sine unger, er ellers det tidspunkt, hvor hormonerne raser, og fortæller hende, at hun må og skal udføre den nedarvede adfærd med at bygge rede til sine unger og knytte bånd og give mælk, når de er født.
”Man udsætter hende ganske enkelt for et overgreb på det allermest kritiske tidspunkt,” vurderer Birgitte Damm, som afviser, at man med den nye dyrevelfærdsaftale kan tale om, at de danske søer sættes fri.
”Nej, hvis vi skal tale om løse søer, så kræver det et totalforbud mod fiksering, som man har i for eksempel Sverige, Norge og Schweiz. Her må man kun fiksere helt undtagelsesvis, for eksempel hvis soen er meget aggressiv, hvilket er meget sjældent, og det er på konkret vurdering af hver enkelt situation”, siger hun.
Dyrenes Beskyttelse kæmper videre for et totalforbud mod tvangsfiksering af de danske søer.
Ifølge EU's ekspertorgan EFSA, der har gennemgået al tilgængelig viden og udkommet med en omfattende analyse i 2022, er det ikke nødvendigt at fiksere søerne for at holde pattegrisedødeligheden nede.
Det kan gøres ved at lade søerne føde i tilstrækkelig store stier, som er indrettet efter dyrenes behov
Dyrenes Beskyttelse mener, at fiksering skal erstattes med sådanne stier og samtidig skal avlen ændres, så søer kun får et antal grise, de selv kan passe.