Pelsdyravl og markedsføring af opdrættede pelsprodukter på det europæiske marked kunne være blevet endeligt forbudt ved EU-lovgivning. Men EU-Kommissionen introducerede ved et pressemøde i dag i stedet en syltekrukke, da de afventer en videnskabelig udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
Fakta
- I Europa holdes og aflives 8,6 millioner dyr til pelsproduktion hvert år.
- Det helt grundlæggende problem er manglende muligheder for bevægelse og naturlig udfoldelse, da systemets primære formål er at huse mange dyr ved brug af meget få ressourcer.
- 20 medlemsstater har allerede helt eller delvist forbudt pelsdyravl eller gennemført strengere foranstaltninger af hensyn til dyrevelfærd, miljø og folkesundhed. Opfordringen til at forbyde pelsfarme i Europa er blevet støttet af MEP'er fra hele det politiske spektrum.
- I Danmark holdes der stadig mink og chinchillaer, hvorimod hold af ræve er forbudt.
I marts måned nåede en officiel underskriftsindsamling – en såkaldt ECI - for et pelsfri Europa på rekordtid opbakning fra flere 1,5 millioner europæere. De støttede et krav om forbud imod pelsdyravl og markedsføring af pelsprodukter fra opdrættede dyr.
I dag kom EU-Kommissionens svar på kravet:
EU-Kommissionen forpligter sig til at overveje et eventuelt forbud mod pelsfarme og pelsprodukter, der markedsføres i EU. Men det sker først efter en udtalelse fra EFSA, EU's ekspertpanel vedrørende blandt andet dyrevelfærd. Den ligger først klar i løbet af marts 2025, og kommissionen giver derefter sig selv helt indtil marts 2026, før den kommer med et endeligt svar på ECI'en.
”Det er skuffende, at beslutningen om et forbud trækkes i langdrag – igen. Der findes allerede en lang række undersøgelser, som konkluderer, at opstaldningssystemerne på pelsfarme under ingen omstændigheder kan opfylde behovene hos de dyr, som holdes alene for at blive aflivet og pelset,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse hilser dog nyheden om, at man overvejer et fuldstændigt forbud, velkommen. Organisationen håber, at den videnskabelige udtalelse vil konkludere på det allerede eksisterende, gedigne videnskabelige grundlag og underbygge beslutningen. Udtalelsen skal omhandle mink, ræv, mårhund og chinchilla, da det primært er dem, der holdes i EU. Fælles for dyrene er, at de holdes tæt i små golde bure, hvilket forhindrer dem i at udvise deres artsspecifikke adfærd og få opfyldt deres naturlige behov.
”Det er så dårlige forhold, man byder dyrene i pelsproduktionen, så det er noget, politikerne er nødt til at forholde sig til. Velfærden for dyr på pelsfarme kan ikke forbedres: Den eneste mulighed er et fuldstændigt forbud, og nu bliver det op til EFSA at samle op på den eksisterende viden, så kommissionen omsider kan træffe den rigtige afgørelse,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
I forbindelse med den foreslåede EFSA-udtalelse påpeger Dyrenes Beskyttelse, at det er altafgørende, at processen er så gennemsigtig og upartisk som muligt.
”Det skal sikres, at alle interessenter bliver involveret, så vi undgår en overrepræsentation af industrien sammenlignet med uafhængige forskere og NGO'er,” slutter Britta Riis.
SÅDAN FUNGERER EN ECI
Opnår man en million underskrifter på et forslag, på tværs at EU's medlemslande, er EU-Kommissionen efterfølgende forpligtet til at behandle borgerinitiativet. EU-Kommissionen skal vurdere, hvilke tiltag, den vil foreslå på baggrund af initiativet, og ikke mindst, hvad begrundelsen er for disse tiltag eller for ikke at handle.