Det tager lang tid. Det virker uoverskueligt. Men nu er der udsigt til dyrevelfærdslovgivning, der kan hjælpe de mange milliarder dyr i produktionen i hele EU. Også de dyrearter, som ikke er omfattet i dag.
Her er det Danmark, der hænger i bremsen. Derfor gælder det om at løfte minimumsstandarden så højt, at der ikke er nogen, der har økonomisk fordel af at tillade dårligere dyrevelfærd
– Vi drømmer om, at EU vedtager lovgivning, der giver dyr i produktion ret til leveværdige liv. Ikke alene ret til at være beskyttet mod overgreb og forsømmelser, men ret til et dyreliv på egne positive betingelser, hvor dyrene får dækket deres sociale behov såvel som deres behov for fødesøgning og yngelpleje, så de kan bygge reder, passe unger og støvbade, mudderbade, flyve, rode, grave og bevæge sig frit, siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.
Forældet og hullet lovgivning
I 2020 søsatte EU-Kommissionen – efter pres fra Dyrenes Beskyttelse og andre europæiske dyrevelfærdsorganisationer – en revision af eksisterende lovgivning for dyr i produktion.
– Den eksisterende lovgivning ligger under EU’s landbrugsdirektiv, som er fra slutningen af 1990’erne. Det er meget generelle vendinger, som er svære at gennemføre og kontrollere i praksis. Desuden er der kommet meget ny viden om dyrevelfærd, som betyder, at lovgivningen skal bringes op på niveau, siger Sophie Hastrup Christensen og fortsætter:
– Desuden findes der i dag kun artsspecifik lovgivning for æglæggende høner, slagtekyllinger, svin og kalve. Andre dyr som for eksempel fisk, kaniner, malkekvæg, ænder og gæs har ikke egen lovgivning, der tager særligt hensyn til deres behov.
Leveværdige liv for alle dyr
Målet for dyrevelfærdsorganisationerne i sammenslutningen Eurogroup for Animals er en dyrevelfærdslov, som udmøntes i artsspecifik lovgivning for alle dyr i produktion.
– Det svarer egentlig til den danske dyrevelfærdslov, som udstikker de mere overordnede regler for hold af dyr, og som konkretiseres for de enkelte dyrearter i bekendtgørelser. Med til historien hører dog, at man fra dansk side endnu ikke har implementeret dyrevelfærdsloven. For eksempel har vi ikke artsspecifik lovgivning for opdrætsfisk, gæs og ænder, siger Sophie Hastrup Christensen.
Danmark presser - og bremser
På nogle områder er Danmark foregangsland, fordi vi – i modsætning til EU – har artsspecifik lovgivning for eksempelvis malkekvæg. Omvendt bliver Danmark påvirket af standarden i andre lande. Eksempelvis har Tyskland forbudt national transport af spæde kalve under fem uger, og mange EU-lande har forbud mod minkproduktion.
– Her er det Danmark, der hænger i bremsen. Derfor gælder det om at løfte minimumsstandarden så højt, at der ikke er nogen, der har økonomisk fordel af at tillade dårligere dyrevelfærd, siger Sophie Hastrup Christensen.
Alle dyr tæller: EU's dyrevelfærdslov
• Med kampagnen ’Alle dyr tæller’ bakkede Dyrenes Beskyttelse op om Eurogroups underskriftsindsamling, som opfordrede EU-Kommissionen til at se på al lovgivning eller mangel på samme for alle dyrearter i produktionen. I dag er en række dyrearter ikke omfattet. Det gælder malkekvæg og slagtekalve over seks måneder, opdrættede og vildtfangede fisk, får og geder, forældredyr til slagtekyllinger og æglæggende høns, hønniker, kalkuner, ænder, gæs og vagtler samt opdrættede kaniner.
• Efterfølgende har Dyrenes Beskyttelse bidraget på EU-plan til såvel rapporter som høringer, konsekvensanalyser og scenarier samt input til Danmarks officielle holdning i arbejdet.
• Kommissionen forventes at fremsætte lovforslag i slutningen af 2023.