Viegård Stutteri er gået konkurs. Sagen peger på udfordringerne ved håndtering af dyreværnssager, mener Dyrenes Beskyttelses direktør.
Fredag formiddag blev Viegård Stutteri ApS erklæret konkurs af Skifteretten i Viborg. Konkursen kan være et af de sidste kapitler i den langvarige og foruroligende sag omkring stutteriet. Dagen før var 40 betjente og 10 medarbejdere fra Fødevarestyrelsen mødt op til endnu et uanmeldt kontrolbesøg på støtteriet. Dette var kulminationen på en efterforskning, der blev udløst af billeder af magre og underernærede heste, der led under uacceptable forhold.
Problemerne på stutteriet i Skals har været kendt i årevis, og hestene har længe lidt under disse forhold. Dyrenes Beskyttelse har gentagne gange anmeldt stutteriet til politiet, og der havde været talrige kontrolbesøg og bøder, der strakte sig tilbage til 2011. Men på trods af gentagne anklager for uforsvarlig behandling af hestene har anklagemyndigheden ikke tidligere forfulgt en retlig fratagelse af retten til at holde dyr. Nu kan vi håbe, at konkursen afholder ejeren fra nogensinde at have ansvar for så mange hesteliv igen.
Viegård-sagen viser, at sager om dyrevelfærd i langt højere grad skal afspejle, at dyr ikke kan beskytte sig selv, når de behandles dårligt eller deres basale behov overses. Dyrenes Beskyttelse er bekymret over de langsomme sagsbehandlingstider, som har forlænget dyrenes lidelse i mange tilfælde.
Det også kritisabelt, hvor sjældent, at myndighederne benytter muligheden for at tage dyrene fra ejeren under sagens behandling eller for at foreløbigt fratage dem retten til at eje eller have med dyr at gøre.
I et lignende eksempel fra Sydøstjylland har dyr også lidt under landmandens manglende evne til at tage sig af dem. Underernærede kvier gik rundt i beskidte og forfaldne stalde. Dyrenes Beskyttelse anmeldte ejeren til politiet hele fem gange, men det tog alligevel tre et halvt år, før en dom blev afsagt. Selv da blev straffen kun en bøde på 30.000 kr. og en betinget fratagelse af retten til at holde husdyr. Kort tid efter dommen anmeldte vi igen gårdejeren efter endnu et besøg på gården, men denne gang resulterede det kun i en bøde på 15.000 kr. på trods af den tidligere betingede fratagelse.
1. Et varigt løft af dyrenes FBI
Der er tre specialenheder, der arbejder på tværs af politikredsene med blandt andet større sager, ulovlig import af dyr og hvalpefabrikker. Problemet er, at medarbejderne i disse enheder ofte har travlt, og sagsbehandlingstiderne er meget lange. For at løse dette problem bør dyrevelfærdsenhederne tildeles en varig bevilling og flere årsværk, så vi kan sikre mere kompetent sagshåndtering og nedsatte sagsbehandlingstider.
2. Mere slagkraftig lokal indsats
Alle politikredse har en dyreværnsenhed, men der er brug for flere økonomiske midler og kompetencer for at kunne håndtere dyreværnssager effektivt. Alle dyreværnssager bør samles i disse enheder, og de skal være selvstændige enheder friholdt fra øvrig efterforskning og sagsbehandling. Disse enheder skal sikres adgang til dyrene uden forudgående indhentning af dommerkendelse. For at sikre ensartet prioritering og håndtering af sager på tværs af regioner kræves der uddannelse og netværk til de betjente, der arbejder med dyreværnssager.
3. Et styrket samarbejde
Effektiv behandling af dyreværnssager kræver samarbejde mellem forskellige instanser, herunder dyrepolitiet, anklagemyndigheden, Fødevarestyrelsen og Det Veterinære Sundhedsråd. Politiet skal have adgang til erfarne og modige anklagere. De skal være garanteret adgang til specialiserede embedsdyrlæger. Og så skal sagsbehandlingstiden i Det Veterinære Sundhedsråd, der vurderer alle sager med mulig mishandling af dyr, nedsættes.
4. Højere strafferamme
Politiet oplever, at de ofte ikke kan rejse sigtelse i dyreværnssager på grund af de nuværende lave strafferammer. Der er behov for at hæve strafferammen fra 2 til 6 års fængsel. Dette vil give myndighederne flere efterforskningsværktøjer og sende et signal om, at dyrevelfærdskriminalitet tages alvorligt. De eksisterende muligheder inden for dyrevelfærdslovens strafferamme udnyttes i dag sjældent fuldt ud. Anklagemyndigheden og dommerne bør tage strafferammen i brug og fastsætte ubetingede domme i passende sager. Desuden bør rettighedsfrakendelse anvendes ved gentagne overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Det kan en øget strafferamme formodentlig også skubbe til.
5. Døgnservice i dyreværnssager
Politiet er afhængige af embedsdyrlægers tilstedeværelse i mange dyreværnssager. For at sikre hurtigere og mere effektiv sagsbehandling bør der etableres et landsdækkende, døgnbemandet beredskab af embedsdyrlæger dedikeret til dyreværnssager. Dette vil sikre hurtig adgang til dyrlægevurderinger og reducere sagsbehandlingstiden.
6. Dyreværnsorganisationer som part i sager
Hvis organisationer som Dyrenes Beskyttelse bliver betragtet som part i de sager, de anmelder, kan de følge sagens forløb og deltage i retsmøder. Dette vil give dem mulighed for at følge op på dyrenes velfærd og forbedre dyrenes situation i løbet af retssagen.
Disse tiltag vil samlet set bidrage til en mere effektiv og retfærdig behandling af dyrevelfærdssager i Danmark.
I mange tilfælde har vi været tvunget til at afholde sig fra at indgive nye anmeldelser, da ejere har ret til en samlet behandling af alle anmeldelser, hvilket kan forlænge processen og dyrenes lidelse.
I løbet af det seneste år har Dyrenes Beskyttelse anmeldt ikke færre end 278 dyreværnssager til politiet. Selvom det danske dyrepoliti består af dedikerede og kompetente medarbejdere, er der mangel på ressourcer, ´hvilket gør, at de har for travlt. Derfor opfordrer vi på det kraftigste til at styrke politiets dyreværnsenheder, give dem tilstrækkelige ressourcer og muligvis organisere dem som selvstændige enheder i politiet, der kan fokusere på dyreværnssager og friholdes fra øvrig efterforskning og sagsbehandling.
Der er også behov for at tilføre anklagemyndigheden og Fødevarestyrelsen flere ressourcer og nødvendige kompetencer for at opnå kortere og mere ensartede sagsbehandlingstider på alle niveauer.
I sagen om Viegård Stutteri blev opgravede hestekadavere analyseret for tegn på underernæring som bevis for vanrøgt. Det er positivt, at nye metoder tages i brug, men der er behov for at gøre det nemmere for politiet at afsløre og dokumentere sådanne forbrydelser. En stigning i strafferammen i dyrevelfærdsloven, fra de nuværende to år til seks års fængsel, ville give politiet mulighed for at udføre ransagninger og bruge overvågning, teledata og dna-beviser i efterforskningen og dokumentationen af dyremishandlingssager.
Derfor er det også beklageligt, at regeringen tilsyneladende kun har forlænget det eksisterende politiforlig i deres seneste forslag til næste års finanslov. Behovet for en forbedret beskyttelse af dyr i dyreværnssager er tydeligt og presserende.
Langt hovedparten af sager med formodede brud på dyrevelfærdsloven bliver løst af Dyrenes Beskyttelses frivillige dyrereddere og dyrlæger. Derfor forventer foreningen også, at der reageres hurtigt på sager, der anmeldes til politiet.
