Vi skal begynde at tale med hinanden om de dyr, der ligger på tallerkenen, siger Lena Rohn, fødevare- og miljøpolitisk chef i Dyrenes Beskyttelse, som tager samtalen om madens kriser med politikerne – og med danskerne.
For hver gang en af os tør spørge hen over middagsbordet, bliver dyrene løftet ud af skyggen og ud af de stalde, hvor de står spærret inde: Hvilket liv har hønen, der lagde de her æg, haft? Hvilket liv har grisen, der er blevet til de her pølser, haft? Hvilket liv har koen, der gav mælken, haft? Hvilket liv har kyllingen, der blev til de her nuggets, haft? Og kan vi se os selv og hinanden i øjnene, når vi svarer
– Vi har en igangværende dyrevelfærdskrise, og den hænger uløseligt sammen med krisen for klima og biodiversitet, siger Lena Rohn, fødevare- og miljøpolitisk chef i Dyrenes Beskyttelse og medlem af Det Dyreetiske Råd.
Hun taler om de over 200 millioner danske landbrugsdyr, der lever indespærrede og sammenpressede i de danske produktionsstalde, og om et landbrug, hvis animalske produktion udgør en meget stor andel af det danske udslip af klimagasser. Samtidig betyder overgødskning, pløjning og sprøjtning af markerne, hvor der hovedsagelig dyrkes foder til dyr, at den danske natur og biodiversitet, herunder alle de vilde dyrearter, er blandt de mest pressede i verden.
Dyrenes høje pris for billig mad ...
– Vi har i årtier forfulgt det fejlspor, at vi vil have meget kød, mælk og æg, og vi vil også gerne have det billigt. Derfor presser vi dyrene og lader dem betale den højeste pris i form af ufattelig dårlig dyrevelfærd. De er spærret inde og spændt fast, vi klipper og skærer i dem, og vi avler dem til stordrift i en grad, så vi eksempelvis har en industrihøne, hvis brystben brister ved æglægning, og en so, der får så mange pattegrise, at mange af dem er dødfødte eller svage og går til, siger Lena Rohn
... og god klimasamvittighed
– Nu vil vi så ovenikøbet gerne spise billige animalske fødevarer med god klimasamvittighed. Det tilføjer et helt nyt niveau af såkaldt klimaeffektivitet, der presser dyrene yderligere med alle mulige fiksfakserier, som kaldes klimateknologier, siger hun og eksemplificerer med, at køer kan få et særligt pulver i foderet, som gør, at de udleder mindre metan fra deres drøvtyggerfordøjelse, eller når koen skal stå med hovedet inde i en såkaldt bøvseboks i stalden for at opsamle metan.
– Det er jo ikke koen, der er klimasynderen. Problemet er den måde, vi som mennesker udnytter koen, soen, hønen og alle de andre dyr i fødevareproduktionen. Kan vi begynde at tale om det?
Færre dyr med mere plads
– Vi glemmer, at dyret er et levende, selvstændigt, sansende og følende væsen og ikke en produktionsenhed, som man kan skære til efter systemet eller optimere som teknologi, siger hun.
– I Dyrenes Beskyttelse peger vi på, at der er en helt anden løsning, der giver dyrene mere plads og leveværdige liv. Det vil betyde, at der er færre dyr i de danske industristalde, men…, siger hun og understreger: – … vi er ikke ude efter at afvikle landbruget. Vi er ude efter at udvikle og omstille landbruget til en bæredygtig produktion, hvor de plantebaserede fødevarer fylder langt mere, og de animalske fødevarer fylder langt mindre. Hvis vi ikke skal dyrke foder til dyr på markerne, men mad til mennesker, er vi både med til at sikre fødevareforsyningen og frigive arealer til natur, biodiversitet og kulstoflagrende landskaber. Der er mange gevinster at høste, hvis vi løser de tre kriser i sammenhæng, siger Lena Rohn.
I juni tager Dyrenes Beskyttelse madens kriser med på Folkemødet, hvor vi debatterer dyr, natur og klima.
Dyrenes Beskyttelse arbejder ...
- med lovgivning, herunder at holde fast i eksisterende love, regler og aftaler, for eksempel at klimaløsninger ikke må gå ud over dyrevelfærden
- med oplysning, viden og løsninger til det politiske og administrative system
- med kampagner og oplysning til danskerne for at gøre dyrenes velfærd til en folkesag