De har deres egne flokke og familier omkring sig. De bevæger sig frit omkring. De hviler, når de har lyst. De roder, græsser og gnaver. Dyrene i Kragelund Mose lever så godt som uforstyrret, bortset fra når Martin Sandager hver dag kigger forbi for at sikre sig, at alle har det godt. Vi besøgte Kragelund Mose i april. Med vores biolog og to af vores dyrlæger. Kom med, og oplev glæden, der breder sig ved synet af dyr, der lever lige, som de har lyst til.
Martin Sandager har brugt otte år på at opkøbe jorden i Kragelund Mose. Sammen med tre andre har han nu i alt 100 hektar, som er givet tilbage til dyr og natur – og klima for den sags skyld. Jorden i den tidligere tørvemose er kulstofholdig, og nu da vand og planter igen dækker jorden, binder den kulstof og sænker dermed udslippet af klimagasser.
Mød moseboerne
I mosen bor vandbøfler, gallowaykvæg, dexterkvæg, ungarske uldgrise, exmoorponyer, konikponyer og landracegeder. Nok så vigtigt er besøget i mosen et gensyn eller rettere et genhør med de vildtlevende dyr. Luften genlyder af fuglesang. Sanglærkens triller, gransangere, sangdrosler og bekkasinens tjuk-a, tjuk-a. I mosen har de muligheder for at bygge rede – godt hjulpet på vej af 700 redekasser, som Martin Sandager har sat op for at invitere fuglene til at slå sig ned. Men vigtigst af alt har fuglene masser af mad. Der er insekter og planter nok til alle det danske landskabs karakteristiske fugle, som vi savner flere og flere steder i de intensive landbrugslandskaber, der er ørkener for vilde dyr og planter.
Kvæget er trukket hen på et af de åbne stykker med forskellige græsarter, herunder det stride lysesiv. Gallowaykoen og hendes kalv er omgivet af sanglærker og engpibere, som smutter rundt i luften, stiger stejlt, styrtdykker igen. De er jordrugende fugle, og her er de helt rigtige forhold.
De seks ungarske uldgrise har sat deres præg overalt, hvor den mørke jord er rodet op i den helt rigtige uorden, uden at al jord er endevendt. Selv foretrækker grisene at lægge sig til at sove på den bløde, gyngende mosejord med en topmadras af græs. De vil også gerne kløs på maven af Martin Sandager.
Vandbøflerne trives godt – også i de vådeste områder af mosen. De 15 bøfler er beslægtet med den uddøde europæiske vandbøffel, som har det fint på vores breddegrader.
Der er 10 exmoorponyer og fire unge konikheste. Hestene går sammen i flokke side om side med de andre større dyr i området. Om sommeren er de glade for at være i områdets grantykninger, at bade i søerne og rulle sig for at pleje pelsen. På dagen for besøget var det regnfuldt, og hestene valgte at være på de åbne engområder. Hestene har masser at spise i området, især fordi der er få dyr til store arealer. Derfor spiser de ikke af det tilskudsfoder, som er lagt ud.
Her er nogle af de vilde dyrearter
... som vi mødte – selv på en kold dag midt i april: I luften: sangdrossel, solsort, engpiber, sanglærke, bogfinke, musvit, krage, fiskehejre, sølvmåge, stormmåge, dobbeltbekkasin, grågås, gravand, gråand, rød glente, tårnfalk På og i jorden: markmus I den gamle træstamme: skovfirben På en kolort: almindelig gødningsflue
Om Kragelund Mose
- Ligger ved Vejen
- 100 hektar privatejet
- Alle dyr bliver tilset dagligt
- Alle dyr har adgang til velstrøede læskure
- Dyrene bliver tilskudsfodret i vintermånederne og efter behov
- Der er dyrlæger fast tilknyttet
- 700 fuglekasser er sat op som invitation til hulrugende fuglene. Maden til fuglene findes nu (igen) i form af planter og insekter i mosen