EU-flaget
Foto: Antoine Schibler

Hvis du synes, at EU er fjern og forvirrende

… og har svært ved at se, hvordan EU har noget med danske dyrs velfærd at gøre. Så tag en runde her, hvor vi kridter banen op og præsenterer nøglespillerne.

Skrevet af:
Johanne Gabel

Ngo’er: Eurogroup for Animals

Eurogroup for Animals er en paraplyorganisation placeret i Bruxelles, der arbejder for at styrke dyrevelfærden i EU. Organisationen har cirka 100 medlemsorganisationer, herunder Dyrenes Beskyttelse, som i tæt samarbejde med Eurogroup for Animals samarbejder på tværs af EU-landene. Det var Eurogroup, som stod bag borgerinitiativet End the Cage Age med krav om udfasning af bure til dyr i produktionen. Eurogroup presser også på for at få EU-kommissionen til at færdiggøre og præsentere en gennemgribende og ambitiøs revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning, blandt andet med kampagnen No Animal Left Behind, som i Danmark blev til ’Alle dyr tæller’. 

Parlamentarikerne: Intergroup on the Welfare and Conservation of Animals

Er et netværk af i alt 96 medlemmer af EU-Parlamentet som er dedikeret til dyrevelfærd i EU. Alle politiske grupper i parlamentet er repræsenteret. Medlemmerne bruger netværket til at få viden, indsigter og argumenter, som de bærer med sig ud i deres forskellige politiske grupper i EU-Parlamentet, hvor de sidder sammen med politikere fra de andre EU-lande. Niels Fuglsang (S) er næstformand i netværket. Andre danske medlemmer af gruppen er Margrete Auken (SF), Christel Schaldemose (S) og Nikolaj Villumsen (EL) i gruppen.

EU-Parlamentet

EU-Parlamentet kan sammen med Rådet forkaste, ændre eller vedtage lovforslag stillet af EU-kommissionen.

Der er i alt 705 parlamentarikere, som vælges i deres respektive hjemlande. Ved valget i 2019 blev de nuværende 14 danske medlemmer valgt. Ved valget i 2024 vil dette tal blive øget til 15 medlemmer, fordi Storbritannien ikke længere er en del af EU. I parlamentet sidder parlamentarikerne i politiske grupperinger på tværs af landene. Der er syv forskellige politiske grupper i parlamentet. De svarer populært sagt til parlamentets partier. For at et lovforslag fra kommissionen bliver til lovgivning i EU, skal det vedtages i parlamentet og af Ministerrådet. Forud for afstemninger af den kaliber går mange høringer, udvalgsbehandlinger og forhandlinger i både parlamentet og mellem EU-Parlamentet og Ministerrådet.

Rådet

Rådet for Den Europæiske Union (i daglig tale Rådet eller Ministerrådet) består af fagministre for EU’s 27 lande. Rådet er således medlemsstaternes direkte stemme i EU’s lovgivningsproces. Rådet kan drøfte og sammen med EU-parlamentet ændre eller vedtage love.

Det Europæiske Råd 

Det Europæiske Råd (ikke at forveksle med Rådet for Den Europæiske Union) er det højeste politiske samarbejdsniveau mellem EU-landene, hvor EU's ledere, fra dansk side typisk statsministeren, mødes (typisk kvartalsvist). Det Europæiske Råd fastlægger EU’s overordnede politiske retning og prioriteter. 

EU-Kommissionen og dyrevelfærdslovgivningen

En meget stor del af dansk lovgivning kommer helt eller delvist fra EU. EU-kommissionen kan udarbejde lovforslag og forelægge dem for Rådet og EU-parlamentet til vedtagelse. Kommissionen er altså det organ i EU, der kan foreslå ny lovgivning, men ikke vedtage lovgivning.  

EU-kommissionen besluttede i 2020 at EU’s eksisterende dyrevelfærdslovgivning skulle revideres. Siden har en proces med analyser, høringer og videnskabelig dokumentation været i gang. På den baggrund har kommissionen erkendt, at EU’s nuværende dyrevelfærdslovgivning er helt ude af trit med såvel nyeste viden på området som befolkningens forventninger til dyrevelfærd i EU. Planen var, at kommissionen inden udgangen af 2023 skulle have præsenteret forslag til ny lovgivning om: 

  1. Hold af dyr til kommercielt brug (bl.a. dyr i landbruget)
  2. Slagtning og aflivning. 
  3. Transport af dyr 
  4. Ny mærkningsordning 

Indtil videre er der dog kun blevet præsenteret forslag til ny transportforordning og forslag til ny lovgivning om hold af hund og kat. Forventningen er, at den resterende del af den lovede lovrevisionen præsenteres og behandles, når et nyt EU-parlament er sammensat efter valget i juni. 

Hvad sker der efter kommissionens lovforslag om dyrevelfærd?

Når en lovgivningspakke skal forhandles på plads, bliver der udpeget en chefforhandler fra parlamentet, som skal skabe enighed blandt parlamentarikerne. Samtidig skal en chefforhandler for Ministerrådet skabe enighed der. Derefter mødes de to parter for at finde ud af, hvad de kan blive enige om.

Søndag den 9. juni 2024 skal danskerne stemme til europaparlamentsvalget. Mange af de regler, der gælder for dyrevelfærden i Danmark, bliver fastsat i EU. Derfor er valgdagen en unik mulighed for med dit kryds at få mere dyrevelfærd ind i EU.