Der er langt mellem de gode kyllinger, når hurtigt voksende kyllinger stadig udgør minimum 78 procent af vores samlede forbrug. Og på trods af gode intentioner får krisen branchen til at skære ned på ambitionerne.
Den hurtigvoksende kylling, turbokyllingen, vokser så hurtigt, at knogler og organer ofte ikke kan følge med. Det giver lidelsesfulde skader hos mange slagtekyllinger. Det billede er trængt igennem hos danskerne, hvorfor der siden Dyrenes Beskyttelse og andre dyrevelfærdsorganisationer for alvor begyndte at sætte fokus på problemerne er sket en øget efterspørgsel på kyllinger, som har en langsommere vækst.
Tidligere dominerede turbokyllinger totalt, men de seneste år har såvel producenter som detailhandel taget initiativer til at droppe kyllinger, der vokser så hurtigt, at deres kroppe bliver voldsomt overbelastede. Landets supermarkedskæder tilkendegiver, at de vil udfase den såkaldte turbokylling – dog i forskellige tempi. En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at de hurtigvoksende kyllinger i dag udgør 78 procent af danskernes forbrug. Men nu ser udviklingen henimod færre hurtigvoksende kyllinger ud til at gå i stå på grund af tårnhøj inflation.
Krisen kradser i kyllingeproduktionen
Danpo, som er markedsleder i Danmark, og slagter ca. 50 millioner kyllinger om året, meldte i 2020 ud, at de senest i slutningen af 2021 ville have udfaset turbokyllingen og i stedet for basere deres produktion på den langsomt voksende race Ranger Gold. Senere blev den ambition rykket til 2025. Men nu tyder meget på, at ambitionen om at nå helt i mål er blevet udsat på ubestemt tid. Det sker fordi de stramme budgetter, som mange danskere lever under for tiden, øger efterspørgslen på billige fødevarer – henunder også turbokyllingen.
Danpo-direktøren siger det meget klart til Politiken.
- Krisen har ændret forbrugeradfærden radikalt. Lige nu vælger et flertal af de danske forbrugere hurtigvoksende kylling, og vi ønsker at være relevante for kunderne, når de køber ind«, siger Danpo-direktør Kasper Lenbroch. Virksomheden har med andre ord ikke økonomi til at indfri sin erklærede strategi om inden 2025 helt at have udfaset turbokyllingen Ross 308.
I Dyrenes Beskyttelse er man meget kede af udsigten til, at udfasningen af turbokyllinger begynder at gå i stå.
”Vi har fuld forståelse for, at flere mennesker er meget pressede på pengepungen, men vores håb og ønske er, at man holder fast i den gode kylling, hvis man vælger at spise kylling. Måske man i stedet kan spise mindre kylling og spæde op med gode grøntsager i stedet for at vælge den allerbilligste kylling,” siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.
Hun så gerne at bundniveauet for kyllingers liv i landbruget blev løftet ved lov.
- Vores ønske for kyllingerne er, at de bliver sikret bedre igennem lovgivningen, men indtil det sker, er det så vigtigt, at vi forbrugere sender et budskab til branchen om, at vi vil den gode dyrevelfærd.
Nutiden bestemmer fremtiden
Ud over, at man med sin adfærd sender et vigtigt signal om bedre dyrevelfærd lige nu og her, er forbrugernes valg også vigtigt for fremtiden. Det gælder både i forhold til at hæve bunden i dansk kyllingeproduktion ved at sikre, at turbokyllingen bliver udskiftet med en langsommere voksende kylling, så kroppene kan følge. Det gør man ved aldrig at købe de helt billige kyllinger.
Men Dyrenes Beskyttelse håber egentligt, at forbrugerne ville gå skridtet videre og købe kyllinger, som ud over langsommere vækst også har haft adgang til det fri, som det er tilfældet i økologisk- og frilandsproduktion. En produktion som i sagens natur også er meget presset netop nu.
- Det er så vigtigt at holde fast netop nu - for lukker produktionerne med bedre dyrevelfærd først ned, kan vejen tilbage være meget lang”, siger Britta Riis.