Det er alt for let at slippe afsted med overgreb på vilde dyr, mener Dyrenes Beskyttelse. Foreningen opfordrer til styrket efterforskning, højere strafferamme og øget prioritering af dyreværnsenhederne i politiet
En journalist og en tidligere drabschef forsøger i en ny DR-dokumentarserie med premiere søndag at opklare mysteriet om ørnedrabene på Tåsinge i 2020, men sagen står langt fra alene, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. Foreningen oplever alt fra forgiftede havørne, vandrefalk med hagl i kroppen, levende lokkedyr og forsvundne ulve. Derfor opfordrer foreningen til at øge prioriteringen af ressourcer til politiets dyreværns- og dyrevelfærdsenheder.
- Det er simpelthen for let at slippe afsted med drab og lemlæstelser af vilde dyr, ofte totalt fredede arter, der er underlagt den strengeste beskyttelse. Vi ønsker en højere strafferamme, en prioritering af området og styrket samarbejde mellem myndighederne, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse er tæt på sagerne. Året rundt rykker foreningens frivillige dyrereddere ud til syge og tilskadekomne vilde dyr. Når der er mistanke om lovbrud, meldes sagerne til politiet. Ligesom i sagen om havørnene fra Fyn, strander de dog ofte ved politiet, som ikke har de fornødne efterforskningsværktøjer eller ressourcer til rådighed. Øges strafferammen for forsætligt drab på totalt fredede dyr fra to til op til seks år fængsel som i for eksempel Holland giver det politiet flere efterforskningsmuligheder. Efterforskningen af faunaforbrydelser behøver til gengæld ikke foregå i en selvstændig enhed - et faunapoliti.
- Dyrenes Beskyttelse ønsker først og fremmest en større specialisering og opbygning af erfaring med faunakriminalitet i politiets dyreværnsenheder. Oprettelsen af dyreværnsenhederne i distrikterne og siden de tre, regionale dyrevelfærdsenheder har vist, at målretning og prioritering sikrer, at flere forbrydelser mod dyr kommer for retten, siger Britta Riis.
Presser på hos politikerne
Dyrenes Beskyttelse og en række andre organisationer har løbende presset på for at få politisk handling på området. I oktober 2020 skrev foreningen sammen med det øvrige Vildtforvaltningsråd til daværende miljøminister Lea Wermelin og opfordrede til blandt andet styrket efterforskning og strengere straffe for faunakriminalitet. Ministeren svarede, at forgiftning af ørne er ”fuldkommen uacceptabelt”, men at faunaforbrydelser er særligt svære at opdage og efterforske. Dyrenes Beskyttelse håber, at en ny minister på området ikke giver så let op.
- Vi anerkender, at forbrydelser mod fauna og flora kan være svære at opklare, men der kan og bør gøres mere, end tilfældet er i dag, siger Britta Riis.