Der er store udfordringer med velfærden for alverdens malkekøer, påpeger eksperter i kvægvelfærd. Mange af problemerne gælder også danske køer, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
”Mælk er mere end mælk,” lyder det i en stor imagekampagne fra Arla i disse uger. Det er 70 af verdens førende forskere fra 23 lande enige i. For dem er mælkeproduktion også betydelige problemer med dyrevelfærd. De vurderer i undersøgelsen dyrelivet for henholdsvis kødkvæg og malkekvæg, og det ser særligt skidt ud for malkekøerne.
Forskerne har vurderet kvægets dyrevelfærd på 12 punkter, og konklusionen er klar: Kvæg født i en malkebesætning risikerer et dårligere liv end kødkvæg. Dyrenes Beskyttelse genkender billedet, selvom undersøgelsen maler med meget bred pensel på tværs af mange lande og staldtyper.
- Forskerne peger på en række særlige udfordringer for malkekvægs velfærd, som vi også kan se herhjemme, siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse.
Helt overordnet peger forskerne på, at en malkekos tilværelse er meget omskiftelig og påvirket af mange og daglige indgreb, fordi den leverer mælk til forbrugerne - og ikke kun til sin egen kalv som kødkvæget. Malkekoen malkes typisk to gange i døgnet langt størstedelen af året, og det påvirker den måde, hvorpå dyrene og deres kalve avles og håndteres på.
Forskerne peger på, at malkekvæg overordnet har dårlig dyrevelfærd på grund af blandt andet manglende adgang til græs, den tidlige adskillelse af kalv og ko og manglende uddannelse af personale.
Herhjemme er andelen af malkekøer på græs da også faldet fra 75 procent i 2003 til knap 30 procent i 2020, viser de nyeste tal. Og det kommer ikke bag på Dyrenes Beskyttelse, at feltet af forskere forbinder det med dårlig dyrevelfærd.
- Koens naturlige miljø er græsmarken. Her kan de æde, hvile og indgå i flokken under hensyntagen til deres naturlige sociale adfærd og hierarki. Desuden er der alt for mange malkekøer, der er halte, hvilket er smertefuldt for mange af dem og en væsentlig årsag til, at de aflives. Undersøgelser har vist, at køers klovsundhed generelt er bedre i de perioder, hvor de kommer ud på en god græsmark, siger Sophie Hastrup Christensen.
Sanktioner mod malkebesætninger
Der har været fokus på malkekøernes klove i flere år. Fødevarestyrelsen gennemfører i disse dage en kontrolkampagne målrettet halthed og klovsundhed på tilfældigt udvalgte malkekvægbesætninger. I en lignende kampagne i 2014 blev der sanktioneret for overtrædelse af dyreværnslovgivningen inden for håndtering af halte køer i 28 ud af 100 besætninger. I nogle besætninger var op mod hver tiende ko var tydeligt halt.
I forhold til uddannelse af personale i danske kvægbesætninger peger Dyrenes Beskyttelse blandt andet på, at der mangler lovkrav om uddannelse af klovbeskærere, der tilser køernes klove netop for at undgå, at køerne bliver halte.
Forskerne i studiet peger også på, at mange års genetisk udvælgelse af de køer, der producerer mest mælk, er årsag til dårlig dyrevelfærd. Det har vist sig at føre til sundhedsmæssige problemer såsom halte køer, yverbetændelse, reproduktions- og stofskifteforstyrrelser.
Dyrenes Beskyttelse arbejder på at sikre bedre dyrevelfærd for såvel malke- som kødkvæg, når dyrevelfærdsloven fra 2020 skal implementeres. En opgave, som ifølge foreningen bør ligge højt i bunken hos en ny minister på området.
SPØRGSMÅL TIL 70 FORSKERE
Studiet er foretaget af Roi Mandel Briefer fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet i samarbejde med forskere fra Wageningen Livestock Research, Royal Veterinary College i London, University of Bristol og Humboldt-Universität i Berlin.
Forskerne udvalgte de 70 eksperter til studiet på baggrund af antallet af udgivelser inden for kvægvelfærd og/eller betydningen af deres publikationer (det såkaldte H-indeks, som måler forskeres produktivitet og betydning på basis af, hvor mange gange de er citeret i andre videnskabelige publikationer).
Eksperterne blev bedt om at vurdere sandsynligheden af 12 forskellige udsagn inspireret af den såkaldte Welfare Quality-protokol, som anvendes til vurdering af kvægvelfærden ude på gårdene.