Sløv sagsbehandling og slappe sanktioner går ud over dyrene i mange dyreværnssager. Sådan lyder meldingen fra Dyrenes Beskyttelse oven på en sag, hvor kreaturer gik i deres eget møg i årevis
- Jeg har oplevet meget, men aldrig set så massiv, vedvarende og grov overtrædelse af dyreværnsloven
På trods af politiets særlige dyreværnsenheder oplever Dyrenes Beskyttelse desværre ofte lang sagsbehandlingstid på dyreværnssager. Konsekvensen er, at dyrene lider i lange perioder, inden politiet griber ind. Foreningen påpeger problemerne efter en særlig langsommelig sag fra Sydøstjylland.
- Justitsministeren bør stramme op på behandlingstiden i dyreværnssagerne. Nogle steder prioriteres efterforskningen af dyreværnssager ikke, og som denne sag viser, tager det år at stykke en anklage sammen, alt imens dyrene stadig vanrøgtes, siger dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse Yvonne Johansen.
I den konkrete sag sejlede alt i en kvægbesætning i Sydøstjylland, og dyrene led under det. Dyrenes Beskyttelse meldte ejeren til politiet fem gange, men der gik alligevel tre og et halvt år, før der blev afsagt dom i sagen.
Dyrenes Beskyttelse besøgte gården første gang i sommeren 2017 efter en henvendelse fra en bekymret borger. Foreningens lokale kredsformand konstaterede, at kvierne gik rundt i et pløre af afføring i nedslidte og uegnede stalde. Dyrene var så snavsede, at de formodentligt ikke havde ligget i et tørt og rent leje i længere perioder, hvilket medfører stress og dermed stærkt forringet velfærd. Samtidig viste kvierne tegn på underernæring, hvilket ikke var mærkeligt, da foderbordet var oversvømmet af gylle.
Dyrene Beskyttelse forsøgte at snakke med gårdejeren om forholdene, men anmeldte kort efter sagen til politiet.
- Vi forsøger altid at løse sagerne gennem dialog, men er selvfølgelig i sidste ende nødt til at anmelde en grov og massiv overtrædelse af dyrevelfærdsloven, når ejeren ikke kan eller vil ændre på forholdene, siger lokal kredsformand igennem ti år, Iver Krogh.
Fødevarestyrelsen og politiet var efterfølgende ude på gården. I den anledning blev en tilskadekommen kviekalv aflivet, og landmanden fik et pålæg af politiet om at bringe forholdene på gården i orden. Det gjorde desværre ingen forskel.
Langsom sagsbehandling kostede dyrt
Frem til september 2018 besøgte Dyrene Beskyttelse gården igen og anmeldte landmanden fire gange, uden at anklagemyndigheden sigtede ham
- Jeg har oplevet meget, men aldrig set så massiv, vedvarende og grov overtrædelse af dyreværnsloven, siger Iver Krogh.
I december 2018 fik Dyrenes Beskyttelse nok og klagede over Sydøstjyllands politis langsommelige sagsbehandling til Statsadvokaten. Et halvt år senere fik foreningen medhold i klagen. Det satte skub i sagen, men først i starten af 2021 blev der ved Retten i Kolding afsagt dom over landmanden. Han blev idømt en bøde på 30.000 kroner og en betinget frakendelse af retten til at holde husdyr. Landmanden erkendte sig skyldig i samtlige fem tiltalepunkter, som også gjaldt ''grovere uforsvarlig behandling'' af kviekalven, som blev aflivet under politiets besøg.
Anklageren og forsvareren var ifølge Vejle Amts Folkeblad enige om, at dommen var passende, for selvom overtrædelserne egentlig gav mulighed for en højere bødestraf, er det kutyme, at straffen sænkes i sager med så lang sagsbehandlingstid som denne. Samtidig lagde forsvareren i sin afsluttende bemærkning vægt på, at der ikke var registreret nye anmeldelser siden august 2018.
Det udløser hovedrysten hos Dyrenes Beskyttelse.
- Den manglende prioritering af sagen kommer til at koste dyrene dyrt. Vi fik desuden henvendelser om gården efter august 2018, men anmeldte dem ikke til politiet, da det ville have trukket sagen endnu mere i langdrag, fordi landmanden har ret til at få behandlet alle anmeldelser under ét, siger dyreværnschef Yvonne Johansen.
Under hele det lange forløb har dyrene på gården tilsyneladende levet videre i deres eget møg. Og bøden og den betingede fik tilsyneladende ikke landmanden til at forbedre forholdene for sine dyr. Kort tid efter dommen fik Dyrenes Beskyttelse på ny en henvendelse om besætningen. Kredsformanden besøgte gården og så igen møgbeskidte kvier og kaos i staldene. Gårdejeren blev øjeblikkeligt anmeldt til politiet.
Slap med bøde trods betinget dom
Denne gang var processen hurtigere, men udfaldet besynderligt. I januar i år gav anklagemyndigheden blot gårdejeren en bøde på 15.000 kroner på trods af hans betingede rettighedsfrakendelse for de samme forseelser mod dyr. Hans betingede dom gav ellers mulighed for et forbud mod at eje eller arbejde med landbrugsdyr, hvis han blev dømt for lignende lovovertrædelser inden for tre år efter dommen. Men det valgte anklagemyndigheden altså ikke at reagere på.
- Det er generelt alt for svært at få frataget folk retten til at have med dyr at gøre, men her burde det jo have været muligt. En bøde kommer ikke til at hjælpe disse dyr, hvilket er dybt frusterende, når vi gerne vil hjælpe dyrene, siger dyreværnschef Yvonne Johansen.
Sagen fra Sydøstjylland står langt fra alene, og Dyrenes Beskyttelse opfordrer til en generel styrkelse af politiets dyrevelfærdsenheder, så disse får de nødvendige ressourcer til arbejdet og kan behandle sagerne hurtigere.
Dyrenes Beskyttelse har spurgt Sydøstjyllands politi om, hvorfor der gik så lang tid før en sigtelse af landmanden. Anklagemyndigheden har også haft mulighed for at svare på, hvorfor den betingede rettighedsfrakendelse ikke blev forsøgt ændret til ubetinget. Begge instanser mener, at de har tavshedspligt med henvisning til, at Dyrenes Beskyttelse har fået afvist aktindsigt i sagen.