Servicehunde er ikke kun for mennesker med fysiske handicap, men hjælper også i stigende grad mennesker med ondt i sindet. Inden servicehundene kan komme på arbejde, skal de gennem både udvælgelse og uddannelse.
FOTOS: MARIE HOUGAARD
Hunden Buster er til audition, han ved det bare ikke. Det er en efterårsdag på landet uden for Ejby på Fyn. Løbegården er omkranset af lave træer og omgivet af marker. En af øvelserne til dagens audition er en øvelse i tillid, hvor instruktør Tibbe Shamigo fra Servicehundeforeningen får Buster til at gå mellem sine ben efter en godbid.
"Jeg laver øvelsen for at se, hvor tillidsfuld hunden er," siger Tibbe Shamigo og fortsætter:
"Jeg står faktisk lidt foroverbøjet, så jeg presser ham en lille smule."
Hun er i gang med at teste, om Buster kan blive servicehund for en person med psykisk lidelse. Om han bliver udvalgt afhænger af, hvordan han reagerer på instruktørens øvelser. Tibbe Shamigo kaster en godbid ud på græsplænen. Halen er i vejret og Buster løber efter maden.
"Jeg ser, om han kommer tilbage til mig for at få en mere og har lyst til at være sammen med mig, selvom jeg er totalt fremmed," siger Tibbe Shamigo.
En kommende servicehund til et menneske med psykisk lidelse skal opfylde en række andre kriterier. Ifølge Tibbe Shamigo skal hunden hvile i sig selv, have lyst til at blive rørt ved og være samarbejdsvillig. Hunden må ikke være bange, må ikke rejse børster og skal komme overens med andre hunde. Og så må den frem for alt ikke være stresset.
"Der er nogle ting, vi kan ændre på og nogle ting, vi ikke kan ændre på. Vi kan ikke ændre på en hund med et højt stressniveau."
Afgørelsen
En servicehund bliver hos Servicehundeforeningen testet i omkring en til to uger, når den er otte uger gammel. Instruktøren ser, hvordan hunden reagerer på forskellige tests som at gå en tur i byen og løbe løs blandt andre hunde. Hvis den er egnet som servicehund, kommer den ud i en såkaldt foderfamilie, til den bliver syv måneder. I foderfamilien bliver den socialiseret og herefter bliver hunden trænet af en instruktør i tre-fem måneder for endelig at komme ud til den nye ejer.
Buster er seks måneder og er blevet afleveret på Dyrenes Beskyttelses internat på Fyn, fordi hans ejere ikke havde tid nok til ham. Han har aldrig bidt, kan med andre hunde og har gået til hvalpetræning.
"De her hunde har allerede tabt en gang, siger Lene Frahm," leder af Fyns Internat.
"De er blevet opgivet af deres første ejere, så vi skal sørge for, at de får det bedst mulige liv i fremtiden."
Hun sikrer sig derfor, at Buster ikke skal ud i en foderfamilie, men kan komme direkte til instruktøren, så han ikke skal gennem for mange forandringer. Fyns Internat har indgået et samarbejde med Servicehundeforeningen, så nogle af de hunde, der bliver afleveret på internatet, kan blive servicehunde. Efter de forskellige øvelser er Tibbe Shamigo klar med en afgørelse.
"Det er bestemt interessant med Buster," siger Tibbe Shamigo, der gerne vil arbejde videre med Buster.
Buster har gode egenskaber som servicehund og han flytter efter aftale med Lene Frahm hjem til Tibbe Shamigo, hvor træningen kan begynde.
Hund i trøjen
Buster har en orange servicehundevest på, hvor der står, at han er hund på job. Derfor kan han komme med ind i supermarkedet, hvor Tibbe Shimago forklarer medarbejderne, at Buster er en servicehund. Det er fredag formiddag i Odense og Buster er i gang med at træne til at blive servicehund. Inde i supermarkedet stiller Tibbe Shimago sig op og kigger på varer, mens Buster sætter sig og venter. Hun giver ham næsten hele tiden godbidder.
"I en butik må han ikke snuse på hylderne og han skal ikke stikke snuden i andre menneskers indkøbskurv," siger Tibbe Shimago.
Næste øvelse i dagens træningspas er en behagelig en af slagsen, nemlig en tur på café. Buster har svært ved at sidde stille, men lægger sig til sidst på gulvet, mens Tibbe Shamigo får en kop kaffe.
"En servicehund skal kunne bevare roen og hvile i alt på en fornuftig måde," forklarer Tibbe Shimago.
Dagens sidste øvelse er en øvelse i at trøste. Her skal hunden kunne lægge hovedet på ejerens lår og lave et let tryk. Det kan ifølge Tibbe Shimago hjælpe til at fjerne fokus fra én selv og få det over på hunden. Men det er ikke alle, der skal have en servicehund, understreger Tibbe Shimago.
"Man skal elske den her hund overalt på jorden, ellers dur det ikke," siger hun.
Buster skal trænes de næste måneder, så han både kan køre i elevator, bus og tog, gå på broer og trapper, være i butikker, storcentre, biblioteker og komme med på café og restaurant. Herefter kan han formentlig komme ud og hjælpe et menneske med en psykisk lidelse, der kan få brug af både hans gode humør og væsen. Og hvor Buster kan få et godt hundeliv.
Hvem kan få en servicehund?
Man kan, efter Servicelovens § 112, få bevilget støtte til et hjælpemiddel af kommunen, hvis man har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og hvis hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen, kan afhjælpe den daglige tilværelse i hjemme i væsentlig grad eller er nødvendig for, at man kan udføre et arbejde. Det beror altså på et skøn af, hvad væsentlig grad dækker over og det er den paragraf, servicehunde falder indenfor.
Tidligere var det kun folk med fysisk handicap, der kunne få en servicehund, men kommunerne er langsomt begyndt at åbne op for muligheden for at få bevilget en hund, hvis man har en psykisk lidelse. Herhjemme har flere kommuner bevilget servicehunde til folk med psykisk lidelse, blandt andet København, Aarhus og Viborg. Det drejer sig dog endnu om et fåtal af hunde.