Kylling med luft under vingerne

Få kyllingeguiden her

Det kan være svært at finde den gode kylling i køledisken. Mange er pakket ind i ord som "herregård” og ”landkylling”, som lader os tro, at de har levet et godt og naturligt liv. Derfor har Dyrenes Beskyttelse udarbejdet en guide, så du aldrig mere behøver at være i tvivl.

Når du læser kyllingeguiden, skal du være opmærksom på, at der inden for hver kategori – rød, gul og grøn – er forskel på dyrevelfærden. For eksempel indebærer anvendelse af langsommere voksende kyllingeracer (herunder kyllinger, som har 1 hjerte i det statslige dyrevelfærdsmærke) et løft i dyrevelfærden i forhold til de hurtigt voksende kyllinger (også kaldet turbokyllinger). 

Dyrenes Beskyttelse har i vurderingen lagt vægt på race, væksthastighed, flokstørrelse, plads, adgang til grovfoder og miljøberigelse samt adgang til det fri med mulighed for at udleve naturlig adfærd.

Kylling i det industrielle landbrug

Spar ikke livet væk

19 ud af 20 kyllinger i Danmark lever, men har intet liv. De vokser op kun for at ende som billigt kød i køledisken. Livet er sparet væk.

Har du endnu ikke nået at tilslutte dig kampen for det gode kyllingeliv?

Giv kyllingen din stemme her og vær med til at stoppe produktion og salg af kyllinger, der ikke har et værdigt liv.