Spar ikke livet væk
Foto: Jo-Anne McArthur / We Animals Media
Giv kyllingen et liv, der er værd at leve
Dyrenes Beskyttelse kæmper for, at alle kyllinger får et ordentligt liv. En kamp, der kun kan vindes, hvis vi er mange, der står sammen.
Lad os sammen tage kyllingens parti. Ikke bare når vi skal vælge ved køledisken, men også når vi skal vælge, hvilke forhold vi tillader, at kyllingen vokser op under.
Kom med i kampen for det gode kyllingeliv:
- Kyllingen skal ud under åben himmel og følge døgnets rytme.
- Kyllingen skal kunne bevæge sig som det dyr, det er skabt til fra naturens hånd.
- Kyllingen skal vokse naturligt, så både ben og hjerte kan følge med.
Det vil jeg kæmpe for:
Din stemme gør en forskel
Din støtte er vigtig i kampen for at stoppe produktion og salg af kyllinger, der aldrig har haft et liv. Vi bruger din stemme til at vise danskernes opbakning, når vi taler kyllingernes sag.
Vi går i dialog med politikerne om strammere lovgivning og præger de danske kyllingeproducenter og dansk detailhandel, så dyrevelfærd sættes øverst på dagsordenen.
Send en SMS med ordet KÆMP TIL 1474
Så støtter du kampen for det gode kyllingeliv med 90 kr.
Kend din kylling
Under naturlige forhold går en kylling tæt på sin hønemor og får varme og tryghed under vingerne i 6 til 9 uger, det vil sige 42 til 62 dage.
Til sammenligning bliver kyllingen i dansk industrilandbrug slagtet inden for 35 til 42 dage. Den når aldrig at blive teenager og prøve livet af som ung, før voksenlivet kalder.
Det er bevist, at selv ganske små kyllinger kan tælle. I et eksperiment lagde man et forskelligt antal godbidder bag to vægge, mens kyllingerne så på det.
Da kyllingerne fik muligheden, valgte de at gå om bag den væg, hvor der lå flest godbidder.
Høns og kyllinger er dygtige til at tale sammen. Det starter allerede, mens kyllingen ligger inde i ægget, hvor den begynder at pippe. Det hører hønemor og udstøder straks beroligende lyde.
Hønemor lærer også sine kyllinger, hvad de må spise, og hvad der er farligt. Det foregår med mere end 30 forskellige lyde og fløjt.