Snore og affald kan være dødsfælder for naturens vilde dyr. En musvåge sender formentlig kærlige tanker til Malou og Arne, der i samarbejde fik fuglen fri.
Hængende fire-fem meter oppe i luften kæmpede en musvåge for at komme fri. En snor havde fået fat i vingerne og skabt en knude, der skulle vise sig svær at løse.
Malou Thousig havde fri og gik en tur, hvor hun fik øje på musvågen og kontaktede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 for at få hjælpen frem til dyret. Få minutter efter stod kredsformand Arne Daa Petersen klar på stedet. Der var nemlig flere, der havde ringet om fuglen, men Malou var blevet for at sikre, at den fik hjælp.
Det skulle vise sig at være en vigtig beslutning, for redningen krævede ekstra øjne og hænder.
- Jeg var derude, hvor jeg havde tænkt, at vi måtte nødaflive den, for jeg troede ikke, vi kunne få den ned, forklarer Arne og bliver suppleret af Malou:
- Vi var bange for, at vi ikke kunne få den ned, men vi var begge insisterende på, at vi ville have den ned i god behold.
Fuglens kamp med snøren havde viklet den yderligere ind, og snøren var tilmed tynd og gennemsigtig, hvilket besværliggjorde arbejdet yderligere.
Samtidigt stod træet tæt ved en mose, hvilket gav anledning til ekstra bekymring:
- Det var også lidt risikabelt, for den skulle gerne komme stille og roligt ned og ikke falde hårdt eller lande i mosen, hvor den kunne drukne, fortæller Malou.
Efter flere forsøg på at få snoren ned uden held måtte Arne og Malou derfor tænke kreativt.
- Arne hentede en machete og hakkede et af træerne over, men det fik kun løsnet den ene snor. Vi kunne dog bruge det træ til at vikle rundt om den snor, som stadig hang i det store træ, som vi ikke kunne fælde. Så kunne vi trække i snoren og fuglen kom fri, forklarer Malou.
Hendes rolle var altafgørende for, at det endte lykkeligt:
- Træet var så stort, jeg skulle bruge Malous hjælp til at løfte træet op, siger Arne, der også selv var godt tilfreds med den løsning, som de to fik lavet i samarbejde:
- Det er bare om at være kreativ, for det er ikke altid, at man lige har en stige med sig. Det er nok en af de bedre improvisationer, som jeg har været med til. Det var et godt påfund, siger Arne med et grin.
- Det er bare om at være kreativ, for det er ikke altid, at man lige har en stige med sig. Det er nok en af de bedre improvisationer, som jeg har været med til. Det var et godt påfund.
Arne Daa Petersen, kredsformand i Århus-området.
Talent for at blive dyreredder
Det var langt fra første gang, at Arne kom til undsætning for et dyr i nød. Han har været tilknyttet Dyrenes Beskyttelse i tre år og startede som skytte. Det har siden grebet om sig, som han selv beskriver udviklingen, hvor han nu også tager dyreværnssager og dyreredning.
For Malou var det omvendt første gang, at hun stod i sådan en situation, men spørger man Arne, så kunne hun sagtens klare den slags opgaver igen. Han opfordrer nemlig Malou til at blive dyreredder:
- Hun har i hvert fald talent for det, hvis hun vil, lyder det fra kredsformanden fra Århus-området.
Malou er da heller ikke selv afvisende over for det.
- Jeg er meget glad for dyr, men det er første gang, jeg har været ude for noget i den dur. Det giver en rigtig god følelse at kunne hjælpe dyret, og jeg kunne se, hvor glad det gjorde Arne. Det kan godt være, at jeg en dag også bliver ramt af fuglekaldet og bliver dyreredder, siger Malou med et grin.
Musvågen blev efter redningsaktionen placeret på en gren, hvor Arne observerede den i en times tid, mens den sundede sig. Derefter fløj den videre af sig selv.
